Logo sommerfugl

Om mig

Da denne blog faktisk ikke handler om mig som person, vil jeg i stedet fortælle lidt om meningen med at jeg har valgt at udtrykke mig i denne lidt specielle form. Det centrale hovedtema kan siges at være "frivillig død", altså det at nogen beslutter sig for at undslippe fremtidsudsigter, der ses som "en skæbne værre end døden". Og handler. Selvmord. Aktiv dødshjælp. Medlidenhedsdrab. Hjælp til selvmord.

Når ordet selvmord bruges, kommer de fleste nok til at tænke på desperate krisereaktioner, altså hvor det ville være realistisk med et godt liv efter at krisen er overstået. Selv om jeg også kommer lidt ind på disse sager, sætter jeg mere fokus på velovervejede rationelle selvmord, også når sygdom medfører behov for at en anden hjælper med det praktiske. Altså aktiv dødshjælp, eutanasi, medlidenhedsdrab, hjælp til selvmord, passiv dødshjælp, hjælp til at dø, selvudfrielse, eller hvad det nu ellers kan kaldes. Jeg mener at der er stor forskel på om initiativet og ønsket kommer fra den som vil dø, eller fra en selvbestaltet "hjælper", der måske har andre motiver. Altså på om det er en god hjælp, eller et problematisk drab.

Lidt mere filosofisk set, er mit hovedfokus altså det store eksistentielle valg som døden kan være, og det tilsvarende store eksistentielle spørgsmål om næstekærligheden kan omfatte at give hjælp til at dø. Mit svar er ja.

Mit navn er Johnnie Hougaard Nielsen, årgang 1957. Jeg foretrækker selv at tænke over tingene, og finde mine egne svar. Det må være nok om mig. Hvis det skal være, er jeg da åben for henvendelser, på bloggen her eller via email: tosommerfugle@gmail.com.

Starten på denne blog var da jeg blev retsforfulgt for at have givet min kæreste lov til et rationelt og velgennemtænkt selvmord, mens jeg var i huset, og efter at vi havde taget en kærlighedsfuld afsked. Det ville desværre have været et overgreb at påtvinge hende at leve videre. Sagen vakte opsigt og debat dengang. Du kan finde de relaterede blog indlæg mærket med "os".

Jeg har samlet meget stof og historier om selvmord og aktiv dødshjælp. Se f.eks. teamerne dødshjælp, dødshjælp cases, selvmord, selvmord historier, selvmord billeder, selvmordsmetoder, selvmordsforebyggelse, retten til at dø, ældre, eller et indeks over navne.


Logo sommerfugl