"Det må have svært at give slip" har en hyppig reaktion været fra nogen som har læst om min sag. De forventer at jeg brændte efter at gøre alt for at hun skulle leve videre, hindre hendes selvmord. Det kan jeg godt forstå ... men når der ikke var udsigt til at livet blev godt igen, var der ikke grund til at fastholde hende i lidelse. Så det var faktisk let at give slip, give hende frihed. Ja, let.
Hun havde været vildt glad hvis jeg havde kunnet fortælle hende at der var et begrundet håb, så havde hun taget en hvilken som helst kamp. Men jeg ville ikke lyve, når det blot ville blive en krampagtig holden fast. Og hun ville ikke holde fast i et liv, der ikke længere var værd at leve. Så vi gav slip i stedet for at blive flået fra hinanden. Som jeg har sagt før, kan den ultimative kærlighedserklæring være at give slip.
En vigtig del af vores kærlighedsforhold var at vi valgte hinanden, uden noget spor af tvivl. Vi havde ikke brug for at sætte hinanden i bur, gav altid hinanden fuld frihed. Mens det gik godt, skete det et par gange at andre mænd forelskede sig i hende. Det kunne jeg godt forstå og snakke med hende om, uden at være jaloux. Jeg stolede på at hun selv kunne trække grænsen når hun var sammen med dem, stillede ingen krav. Som hun selv sagde det, skyndte hun sig hjem til mig.
Som ung fandt hun sammen med en god mand, og de blev gift. De havde nogle gode år sammen, men han var bange for at miste hende. Han begyndte at stille krav og kontrollere hende. Forhøre hende når hun kom hjem. Det ødelagde deres forhold, det var ikke rart at komme hjem. Han forstod ikke at han netop ville miste hende når han prøvede at sætte hende i bur. Hun måtte bryde ud i friheden.
Den beholdt hun sammen med mig, lige til hun måtte give slip på livet. Hun skulle ikke tvinges.
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Din kærlighed var jo netop så stor, at du ikke ville ha' hende inde i et bur, og derfor fik hun lov til at flyve...
Når kroppens vinger ikke var intakte, ikke kunne bære, måtte hendes sjæl flyve på viljens vinger. De skulle ikke brydes.
Smuk beskrivelse af stor kærlighed.
Da min Bruno og jeg fandt sammen, sagde jeg lidt i sjov og lidt i alvor, at han var en modig mand: jeg forlod min exmand for ham, og kæresten før min exmand var jeg utro.
Han sagde næsten ordret, hvad du skriver: "Hvis hun alligevel havde fundet en anden, ville det være fordi hun ikke længere brændte for at være sammen med mig."
Hvis jeg fandt en anden, ville han ikke holde på mig - for hvem ønsker at være sammen med en, som ikke elsker nok til at blive?
Jalousi er kvælende, og det samme er besiddertrang...
H. C. Andersens Nattergalen er et godt billede på kærlighed. Når den ægte fugl lider under at være bundet med silkebånd, flygter den da den juvelbesatte kunstfugl glimrer. Den mekaniske bliver slidt op, og trækkes kun op ved sjældne lejligheder. Den ægte synger livet tilbage i kejseren.
Send en kommentar