Hun kunne ikke give slip

søndag den 25. januar 2009

Death and the Maiden by James C. Christensen

Se også:

Anonym sagde ...: Vi lever jo alle med døden som partner. I en eller anden form.

Måske man ikke skal give slip, for døden slipper i jo ikke for alligevel...måske bare acceptere og rumme.
Også døden?

(hvad ved jeg, jeg snakker bare, gør jeg. Sorry ;-) ); 26. januar 2009 kl. 17.11
tosommerfugle sagde ...: Jo, døden skal vi acceptere og rumme, i stedet for at lade som om vi giver slip på den.

Og samtidig skal vi kunne give slip på hvad der var, ikke holde vore liv fast i en fortid, der var.

Det gælder ikke kun omkring døden ;-); 26. januar 2009 kl. 18.01
Anonym sagde ...: Fornemmer man starten på en opsang?? :D; 27. januar 2009 kl. 06.54
tosommerfugle sagde ...: Har man brug for en? :-D; 27. januar 2009 kl. 09.47
Anonym sagde ...: Naaaaaajjjjjrrrr da :D; 28. januar 2009 kl. 08.34
tosommerfugle sagde ...: Aha ... Jeg ser bogstaver til:
"ja, ja, ja, ja, jaa"
:-P; 28. januar 2009 kl. 14.09
Anonym sagde ...: "Fly me to the moon..."

Har du noderne?
Til en (p)sang, som jeg savner ? :D; 28. januar 2009 kl. 16.48
tosommerfugle sagde ...: Helt op til månen? Det var noget af en opsang :-)

Sommerfuglen flyver uden noder. De ville holde den fast i den fortid, som de beskriver. Eller den fremtid som dagdrømmes. Eller den vej, som alligevel ikke fører. Den flyver. Dermed når den frem hele tiden. Blomsterne findes. :-); 28. januar 2009 kl. 18.40

En sommerfugls selvmord