Fra Elton John, Emily. (Tekst Bernie Taupin)
I saw a lie in the mirror this morning
I heard a prophesy all around
And Emily they come and go
The shadows and the distant sounds
But Emily don't be afraid
When the weight of angels weighs you down
Emily prays to a faded hero
In a little frame clutched to her gown
Hears the voice of promise in his memory
I heard a prophesy all around
And Emily they come and go
The shadows and the distant sounds
But Emily don't be afraid
When the weight of angels weighs you down
Emily prays to a faded hero
In a little frame clutched to her gown
Hears the voice of promise in his memory
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
For det første synes jeg billedet er fedt nok...
Men det er ikke det jeg gerne ville skrive om... Jeg vidste bare ikke hvor jeg kunne skrive en besked direkte til dig... så... ja...
Jeg ville gerne sige tak for at du delte din historie, og så mange andres... For et par uger siden ville jeg gerne have sluttet mit eget liv, jeg søgte efter en efektiv afskedsmetode, og fandt så din blog... Det gav mig håbet igen at se, at en person kan støtte så meget op om selvmordstanker, depression osv. også selvom det sårer en selv... Jeg synes det var modigt af jer begge. Du vidste jo godt at det ville gøre ondt. At man kan være så uselvisk, er virkelig noget af en bedrift...
Jeg elsker virkelig din blog... og det ville betyde meget for mig, hvis du ville tage et kig på min...
http://tessastanker.blogspot.com/
Jeg må bare krydse fingre for at du vil blive ved at skrive blog længe endnu... Folk med din forståelse for emnet er sjældne... Så vidt jeg ved...
Velkommen til :-)
Og mange tak for de pæne ord, de luner (også her i sommervarmen). Jeg har det nok sådan at jeg satser på at forstå andre som de er, så vidt som muligt ud fra deres vilkår. Når det ikke sker med afsæt i mit eget verdensbillede, ud fra hvordan den anden passer ind i mine forestillinger om hvad "det rigtige" er, synes jeg egentlig at tingene bliver meget enklere.
Det er så min måde at være "uselvisk" på - altså at jeg netop har det bedst med med at forstå og rumme andre som de er, aldrig tænke på hvad de gør eller tænker som noget "forkert". Der er ingen emner som jeg er så bange for at jeg skubber dem væk fra mig.
Det gælder jo så også selvmordstanker, som for mig at se kan være en forståelig overvejelse, også selv om det da næsten altid skulle være muligt at komme videre med at leve livet.
Jeg har jo så valgt også at skrive om selvmordsmetoder, som du opdagede. Det er der såmænd også mange andre der gør, viser mine statistikker. Mit håb er jo så at det kan hjælpe andere til at få mere styr på tankerne, når de ser hvordan emnet også kan dækkes på en rolig og imødekommende måde.
Og jeg har taget et kik på din nye blog. Du skriver godt, og jeg tror at det er en rigtig god ide at sætte ord på nogle af de tunge tanker. Så bliver de nemmere at overskue og rumme.
Og jeg synes bestemt ikke at det er "syge tanker" :-) Tanker kan ikke være syge.
Send en kommentar