Et kærligt selvmord

Et lident (,) opbyggeligt sammendrag fra artikler set hos The Guardian, This is London, Telegraph, BBC og Scotsman. Det lykkedes igen at finde en historie som jeg kan genkende meget men ikke alt fra.

Sidste efterår stod en englænder i retten, anklaget for mord. Et års tid forinden kom han en dag hjem for som dagligt at give sin kone frokost. Hun sad i sin rullestol med en plastsæk over hovedet, dybt bedøvet af piller og alkohol. Snoren der skulle fastgøre sækken om halsen var desværre gået op, så hun åndede endnu. David March strammede snoren igen, og holdt Gillian i hånden indtil han kunne tilkalde en ambulance uden risiko for at hun kom til bevidsthed igen, efter sin planlagte overdosis.

De to gange før hvor hun havde forsøgt selvmord, havde han brudt sit løfte til hende ved at gribe ind. Det havde hun råbt og skreget til ham over. En fremadskridende multipel sklerose ødelagde hendes nervesystem, og hun blev mere og mere handicappet. Hun var intelligent og viljestærk, og havde skriftligt gjort rede for at hun ønskede at dø, og at hun ikke ønskede indgriben.

Parret havde et gensidigt dybt hengivent og uselvisk kærlighedsforhold, og ville gøre alt for hinanden. Han indrettede sit liv efter at kunne gøre hendes kår så tålelige som muligt. Hun besluttede sig til at sige stop før hendes liv var helt nedbrudt, og før hendes mand blev for gammel til at finde en ny kærlighed.

Han gjorde det rigtige, sagde sandheden og blev dømt. Retsmedicineren var ikke 100% sikker på om Gillian havde overlevet uden at snoren var blevet strammet igen, så David slap med en tilståelsesdom for at have hjulpet med selvmord. Fakta kunne vrides lidt. Straffen blev 9 måneder betinget, og samfundstjeneste på et sklerose-center som han allerede var formand for. Dommens præmisser lagde stor vægt på de formildende omstændigheder, og udtrykte samfundets forståelse for hans handling, selv om den ikke kunne godkendes.

Efter dommen var David lettet over at være en fri mand, og sagde at hans kone var blevet ulykkelig og rasende hvis hun havde vidst at han var blevet anklaget for at have myrdet hende. Hun gav sig selv aktiv dødshjælp, eutanasi, og han var med på den.

Deres kærlighed var stor nok til at de evnede at give hinanden fri.

Se også:

Jill Anderson lod sin drømmemand dø

En Århushistorie om "aktiv dødshjælp"

Det er ikke let at tage sit eget liv

Den tålmodige og hjælpsomme nevø