... og ingen kan hjælpe hende

På Helles Hyggeblog så jeg en trist historie om Gerda, ramt af Creutzfeldt-Jakob, en uhyggelig sygdom hvor hjernevævet nedbrydes, hjernen bliver hullet som en svamp. Men kroppen fungerede fint, med en slange i maven og hyppige vendinger for at forebygge liggesår. Et velbevaret lig. Ubehagelige fakta.

Et par pluk fra Helles fornuftige blog indlæg Hjælpeløs og En gabende tom stol:

Det jeg tænker meget over er, at vi tit har hørt Gerda sige (hvis talen kom på aktiv dødshjælp), var at hvis hun nogensinde skulle komme til at ligge hjælpeløs, så ville hun hellere hjælpes herfra.

Nu ligger hun hjælpeløs - og ingen kan hjælpe hende.

...

Tænk, hvis hun vidste, hvordan vi lader hende sidde hen - Det her ville hun aldrig finde sig i!!!

Der gik heldigvis ikke meget for lang tid før den tomme skal af et menneske fik fred. Ellers ville aktiv dødshjælp (eutanasi) lyde helt rigtigt, såkaldt passiv dødshjælp ville være at lukke for næring og væske. Selv om sindet allerede måtte have forladt kroppen, synes jeg ikke at det lyder som en værdig afslutning.