Charlotte Lehmann forsker i afskedsbreve (alternativt link). Som sociologisk kandidatstuderende ved Københavns Universitet søger hun at forstå årsager, følelser og tanker gennem efterladte selvmordsbreve og dagbogsnotater. Det må oftest være den bedste kilde - der er jo ikke så mange der får snakket med de nærmeste om disse ting, lige før selvmordet. Så var det jo nok oftest ikke endt med selvmord.
Det er et emne som er svært at tale om, svært at acceptere som en mulighed. Mange stærke følelser og tabuer hindrer rolig og afslappet snak, hindrer at imødekomme tanken med forståelse og respekt. Det gælder både de nærmeste, men måske endnu mere den som ikke ser bedre udveje. Så er papiret (eller tastaturet) nemmere at betro sig til; ingen risiko for protester eller chokerede afvisninger.
Beslutningen, nedskrivningen og gennemførelsen bliver en ensom handling. Fakta kommer som et chok for pårørende der ikke får chancen for at forstå, ikke kunne være der da der var behov, står tilbage med ønsker om at have fået tillid og lejlighed til at hjælpe.
Nej, det var et alt for stort tabu. Der blev ikke talt om det.
Jeg tror at en imødekommende respektfuld snak om selvmord, uden at fokusere på at afvise tankerne, må være en af de bedre måder til at forebygge selvmord. Tabuet fører til ensomhed omkring følelserne.
mandag den 1. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 comments:
Send en kommentar