For 6 år siden kunne den AIDS-syge Benny Schibstad ikke mere. Han ønskede at bruge sine sidste kræfter på en værdig død. Men der var ingen hjælp at hente, ingen aktiv dødshjælp (eutanasi), blot et svar til ham og familien om at det var ulovligt. Han måtte gøre det selv. De tog en hyggelig afsked med en dejlig juleaften. Juledag, hans fødselsdag, skulle være hans sidste dag. Det gik ikke så let, hjemmesygeplejersken sendte ham på sygehuset næste morgen.»Desværre fik jeg ret i mine bange anelser. Benny levede stadig efter sit selvmordsforsøg. Det var ikke til at bære, jeg skreg af fortvivlelse.«
Han ønskede ikke besøg, og planlagte at gøre arbejdet færdigt når han kom hjem igen. På TV argumenterede han for aktiv dødshjælp. Heldigvis udåndede han, et døgn for sent, den 26. december 2001. Fakta blev at gør-det-selv metoden kostede ham en sidste dag i elendighed, trods det gode plejepersonale.
Søsteren, Lilian Schibstad, beretter i artiklen Historien om Benny Schibstads død, der blev trykt i medlemsbladet for Landsforeningen En Værdig Død. Hun havde ellers aldrig drømt om at hun skulle blive fortaler for aktiv dødshjælp.
- Århus Stiftstidende:
Lillian Schibstads bror måtte dø alene - Jyllands-Posten:
Historien om et bebudet selvmord
0 comments:
Send en kommentar