Her søndag har Jyllands-Posten et interview med mig, omkring forløbet med at min kæreste fik brug for at tage værdigt afsked med den sidste rest af livet, i stedet for at trække det ud i en langtrukken pine. Jeg har læst interviewet før udgivelsen, og foreslået nogle justeringer. Selvfølgelig er der ting som jeg selv ville have vinklet på en anden måde, men det var jo ikke mig, der skrev. Indledningen havde jeg ikke set, så jeg havde ikke lejlighed til at påpege at det giver et skævt billede at betegne hende som "psykisk syg". Læs evt. mit tidligere blog-indlæg hvor jeg tager brugen af ordet "sindslidende" om hende op.
Denne usædvanlige sag har jo vakt opmærksomhed, og da jeg måtte forsvare mig i retten besluttede jeg mig for at offentliggøre mine synspunkter, via denne blog med tilhørende hjemmeside. Hvis du har kommentarerer eller spørgsmål, kan du bruge linket med "kommentarer" i bunden af et indlæg. Jeg vil svare på hvad jeg har noget at sige til. Kommentarerne giver også mulighed for at læsere debatterer med hinanden, men bliver først synlige efter at jeg har godkendt dem. Du kan også sende email til mig på tosommerfugle@gmail.com
Jeg er åben for de fleste spørgsmål, men ønsker ikke at gå i detaljer omkring sygehistorien. Det har min afdøde kæreste bedt mig lade være med, det skal ikke handle om bitterhed omkring hvad der er gået galt. Som hun ofte sagde til mig "husk mig for det gode". Mit mål er ikke at få "godkendelse" for at hun måtte træffe det tunge valg. Jeg står inde for at det var velovervejet og ikke baseret på en psykisk krise. Det må du tro på.
Vi kunne sige farvel til hinanden, og jeg besluttede mig til at give hende fri til at gøre hvad hun måtte gøre. Det ville ikke gavne nogen at gøre pinen så lang som muligt. Jeg har tænkt meget over etikken i dette, og er helt sikker på at det kærligste jeg kunne gøre var at give hende lov til at søge fred. Det kan du læse mere om i andre indlæg.
Hvis du ikke er sikker på hvad en "blog" er for noget, så er det en slags online dagbog, med de nyeste indlæg øverst, og normalt (som her) med mulighed for at kommentere indlæg. Til højre er der links til den hjemmeside hvor jeg har yderligere materiale, samt de enkelte indlæg. Det er en meget nem måde at lave et websted på. Noget af det smarte er at hvis du læser flere blogs, kan du bruge et program, der holder styr på hvor der er kommet nye indlæg. Dem er der mange af, jeg bruger selv Google Reader, der ikke kræver at installere noget på din egen computer, men blot en gratis konto hos Google.
Jeg startede bloggen her lige før jeg skulle i retten, og har siden da arbejdet videre med nogle tanker. Derudover har jeg også sat det i relation til lidt af det der sker i mit liv. Jeg undgår at sætte fokus på min person, det synes jeg ikke at der er brug for. Derfor har jeg valgt at fremstå halv-anonymt, men uden at gemme mig helt. De enkelte indlæg han hovedsagelig stå alene, men forløbet er nok nemmere at følge ved at tage de ældste først. Flere af indlæggene har læseværdige kommentarer, med svar fra mig.
Jeg håber at min historie kan give inspiration til at tænke over nogle ting på en lidt anden måde. Når jeg har valgt at give plads til kommentarer, er jeg også åben for at nogen forholder sig kritisk til beslutningen. Jeg er ikke sart.
søndag den 9. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 comments:
Send en kommentar