Interviewet til Jyllands-Posten

Tirsdag tog jeg imod en journalist og lod hende spørge om alt. Det eneste som jeg valgte at holde udenfor var sygehistorien. Der kunne skrives meget om den, men det er der ikke brug for. Ingelises selvmord var velbegrundet, ikke resultatet af en psykisk nedtur af en slags.

Der hvor jeg føler at jeg har noget at fortælle er omkring etikken i en så ultimativ situation. Det centrale er at det var en kærlighedshandling at give hende fri. Derfor valgte jeg at være åben omkring kærligheden og den fælles sorg over at hendes liv var forbi før hun måtte søge fred. Det er en god historie, uden at behøve blive blandet sammen med en beretning om smerter og ting der er gjort og ikke gjort.

Mit valg er stadig at der ikke skal være fokus på min person, så derfor måtte fotografen "nøjes" med tage billeder bagfra.....

Jeg har fået at vide at interviewet bliver trykt i søndags-udgaven af Jyllands-Posten. (Senere fandt jeg ud af at det ikke blev i denne omgang, men først den 9. september).

Se også:

• Ekstra Bladets interview om sagen og frifindelsen
• Mediernes dækning af retssagen omkring min kærestes selvmord
• Velkommen til læsere fra Jyllands-Posten
• Et kik ind i min stue