Anklager og forsvarer afhørte mig, og sagen blev belyst rimeligt, svarende til hvad jeg selv har offentliggjort - blot med lidt mere fokus på hendes lidelser.
Anklageren var grundig til at pege på moral omkring hvad der skete, på en pæn måde. Det var lige før jeg troede at han var forsvarer. Derefter lagde han moralen til side, og plæderede for at jeg skulle fængsles.
Forsvaret var med fokus på den menneskelige og etiske side af sagen, og med den pointe at hvis jeg havde fået hende tvangsindlagt, havde det i høj grad været en opofrelse for mig - hendes lidelser var blevet værre, hun var blevet skuffet, såret og vred på mig, og sikkert haft viljestyrke til at smide mig ud. Det ville være traumatisk for os begge.
Min afsluttende replik satte fokus på min solide etiske og moralske basis for at kunne have god samvittighed. Det havde jeg ikke haft ved at tilsidesætte hendes grænser og velgennemtænkte ønske. At jeg var forarget over at stå i retten.
Undervejs havde en flok journalister og TV folk skruet op for ørerne, og dem kunne jeg jo så muntre mig med mens dommer og domsmænd holdt en halv time for lukkede døre. De var såmænd ganske flinke ved mig, med respekt for den grænse som jeg valgte at sætte. De ville meget gerne have at jeg havde udtalt mig til kameraerne, men det fik de ikke lov til. Dog lidt udenomsbilleder, og svar på spørgsmål. Samt en lovning om en tidlig annoncering af bloggen.
Der var god tid, for det trak ud med voteringen. Efter over en time åbnedes dørene igen. Domsmændene turde se mig i øjnene, så det lovede godt. Dommen blev forkyndt, og at retten ikke var enig om skyldsspørgsmålet.
Så det gik som det skulle, selv om jeg da hellere havde set en mere klar dom. Nu er det så op til statsanklageren om jeg skal stilles for landsretten, om de vil insistere på at jeg er kriminel.
På en måde er det ikke det afgørende. Det juridiske systems håndtering er en formalitet, hvis væsentligste værdi er at den bringer sagen på samfundets dagsorden.
Debatten er åbnet. Endnu en gang.
Nyere opslag
Opslag
8 comments:
Jeg har stor respekt for din handlemåde i denne sag.
Hvis en dødssyg patient har smerter, giver lægerne morfin som smertelindring, hvilket ofte ender med døden, når de sætter dosis op.
Dette foregår med både patient og pårørendes accept....og alle ved, at det ender med døden.
Du kendte en kvinde, som tog sagen i egen hånd. Og det skal du ikke straffes for.
Det må have været meget svært for dig at kende, acceptere og ikke mindst RESPEKTERE hendes ønske.
Venlig hilsen en kvinde.
I mit hus blev vi meget glade for frifindelsen og håber, at du vil få fred til at komme videre i dit liv. De bedste tanker til dig!
Vi havde hele tiden stor respekt for hinanden, og var stolte af at vi aldrig prøvede at lave hinanden om - men altid kunne acceptere hinanden som vi var. Det lavede vi ikke om på til sidst. Og når jeg havde været tæt på mens hun hele tiden var nødt til at finde nye og mere beskedne ting at se som livets lyspunkter, var det heller ikke svært at forstå at det bedste hun kunne få, ud over vores kærlighed, var fred. Og hendes sidste ønske var at jeg skulle gå ud og nyde livet bagefter.
Det er skræmmende at læse dit indlæg, der er nr. 2 i vel efterhånden mere end 2500 nærmest daglige indlæg.
Det skræmmende er, at du snart i et årti har dyrket en død person og omstændighederne omkring.
HAR du været ude at nyde livet, som hendes ønske var? Jp beskriver en mand, hvis venner forsvandt eller blev droppet. Har du siddet i et lille årti i en lejlighed foran en skærm, ude af stand til at flytte dig videre? DET ER TOTALT SYGELIGT, det der udgår fra din blog. En daglig dødsdyrkelse. Puha! Giv øvrige efterladte fred, giv ekskæresten fred. Det er sygeligt, hvad du gør. Sygeligt! PS. Da du kalder dig selv rummelig i JP, rummer du sikkert en offentliggørelse og et svar på denne kommentar!
Rummelig er jeg, ja, også nok til at more mig lidt over sådan en kommentar, og dens dømmende tone.
Hvis bloggen her "dyrkede" hendes død og omstændighederne deromkring, måtte en del af indlæggene da cirkle om dette emne, eller i det mindste hentyde til historien. Havde jeg sådanne tilbøjeligheder, kunne jeg da godt finde stof til "dagens ekko", men (ud over besvarelse af kommentarer) går der meget længe mellem at mine tanker om dengang præger hvad jeg udtrykker på bloggen. Det ser jeg ingen grund til, og jeg ville da også være betænkelig ved mig selv hvis for billede blot var i nærheden af at ligne min måde at leve mit liv på.
Bloggen har udviklet sig til at være et mere filosofisk projekt, med et anstrøg af det litterære. Det er rigtigt at døden er et bærende emne, hvor jeg noterer mig at jeg nok er blandt de ret få som har rummelighed til at udforske dette emne på en afslappet og nysgerrig måde. Til ikke at se emnet som noget frygteligt, der skal fortrænges fra dagens lys.
Håber du kan rumme det, og tak for at minde mig om hvor smalsporede mennesker kan være :-)
Rummelig er jeg, ja, også nok til at more mig lidt over sådan en kommentar, og dens dømmende tone.
Hvis bloggen her "dyrkede" hendes død og omstændighederne deromkring, måtte en del af indlæggene da cirkle om dette emne, eller i det mindste hentyde til historien. Havde jeg sådanne tilbøjeligheder, kunne jeg da godt finde stof til "dagens ekko", men (ud over besvarelse af kommentarer) går der meget længe mellem at mine tanker om dengang præger hvad jeg udtrykker på bloggen. Det ser jeg ingen grund til, og jeg ville da også være betænkelig ved mig selv hvis dit billede blot var i nærheden af at ligne min måde at leve mit liv på.
Bloggen har udviklet sig til at være et mere filosofisk projekt, med et anstrøg af det litterære. Det er rigtigt at døden er et bærende emne, hvor jeg noterer mig at jeg nok er blandt de ret få som har rummelighed til at udforske dette emne på en afslappet og nysgerrig måde. Til ikke at se emnet som noget frygteligt, der skal fortrænges fra dagens lys.
Håber du kan rumme det, og tak for at minde mig om hvor smalsporede mennesker kan være :-)
Det er wake-up call til dig.
Derfor er det brutalt.
Et wake-up call er komplet malplaceret når det udviser en stor mangel på forståelse for de ting som der skrives om. Så er det blot latterligt brok, som jeg dog valgte at svare ordentligt på. Brutalt kunne det kun have været hvis det havde ramt noget.
Jeg er allerede vågen, inklusive selverkendelse. Lad mig tilføje at bloggen ikke giver noget billede af forfatterens liv og tankeverden.
Send en kommentar