Hvis selvmordet havde krævet min deltagelse

Bagefter har jeg da af og til tænkt over hvad jeg ville have gjort hvis nu.... Under den langsomme nedtrapning var det meget vigtigt at medicinen blev taget helt regelmæssigt, blot små udsving forstærkede hendes symptomer. En stor overdosis ville have haft betydelige bivirkninger, livet var blevet meget værre.

Så det var enten-eller, det måtte ikke gå galt. Når jeg ser på etikken i denne hypotetiske situation, ville den bedste hjælp fra min side have været at hjælpe hende med at få fred, altså aktiv dødshjælp (eutanasi). Juridisk havde sagen været en anden, og da obduktionen sandsynligvis ville have afsløret hvordan det skete, ville jeg være blevet dømt også selv om jeg havde prøvet at skjule det. En klar og beviselig lovovertrædelse, af en lov hvis rimelighed dog er til debat.

Jeg kan ikke svare på hvad jeg ville have gjort, men jeg håber at jeg havde fundet mod til at give hende den allersidste hjælpende hånd. Straffen måtte jeg have taget med som en ubehagelig formalitet. Etikken er vigtigere end loven.

Næste spørgsmål er jo så hvad jeg ville have gjort hvis hun fra starten havde bedt mig om aktiv dødshjælp. Det ville hun aldrig have gjort, så det er helt hypotetisk. Men jeg tror at jeg havde sagt ja.

Lyder det ekstremt? For meget? Med absolut sikkerhed for at basis ville være vores kærlighed, ville dilemmaet have været håndterligt.