Logo sommerfugl

mandag den 27. august 2007

Hvis selvmordet havde krævet min deltagelse

Bagefter har jeg da af og til tænkt over hvad jeg ville have gjort hvis nu.... Under den langsomme nedtrapning var det meget vigtigt at medicinen blev taget helt regelmæssigt, blot små udsving forstærkede hendes symptomer. En stor overdosis ville have haft betydelige bivirkninger, livet var blevet meget værre.

Knust af paragraf
Så det var enten-eller, det måtte ikke gå galt. Når jeg ser på etikken i denne hypotetiske situation, ville den bedste hjælp fra min side have været at hjælpe hende med at få fred, altså aktiv dødshjælp (eutanasi). Juridisk havde sagen været en anden, og da obduktionen sandsynligvis ville have afsløret hvordan det skete, ville jeg være blevet dømt også selv om jeg havde prøvet at skjule det. En klar og beviselig lovovertrædelse, af en lov hvis rimelighed dog er til debat.

Jeg kan ikke svare på hvad jeg ville have gjort, men jeg håber at jeg havde fundet mod til at give hende den allersidste hjælpende hånd. Straffen måtte jeg have taget med som en ubehagelig formalitet. Etikken er vigtigere end loven.

Næste spørgsmål er jo så hvad jeg ville have gjort hvis hun fra starten havde bedt mig om aktiv dødshjælp. Det ville hun aldrig have gjort, så det er helt hypotetisk. Men jeg tror at jeg havde sagt ja.

Lyder det ekstremt? For meget? Med absolut sikkerhed for at basis ville være vores kærlighed, ville dilemmaet have været håndterligt.

2 comments:

Zenia Effenberger Larsen sagde ...

Jeg har stået i den situation, at jeg er blevet spurgt, om jeg ville hjælpe en person med at dø, så jeg kender dit dilemma. Ja, etikken er vigtigere end loven, og nej - jeg kunne ikke gøre det.

Alligevel synes jeg ikke, det lyder ekstremt. Hvis jeg havde kendt og elsket vedkommende, som du tydeligvis elskede din kæreste, så ville jeg måske have kunnet træffe valget.

Hvem ved?

En sommerfugl sagde ...

Hvad det personlige dilemma angår, er der egentlig ikke stor forskel på aktiv dødshjælp (når det er virkelig velbegrundet) og at prøve at hjælpe nogen i livsfare.

I begge tilfælde vil min reaktion være gerne at ville hjælpe. Hvis det var en nærtstående, ville jeg være villig til at løbe en stor personlig risiko for at hjælpe.

For en anden, må jeg indrømme at risikoen ville kunne afholde mig. Jeg ville være flov bagefter, føle at have svigtet. Men jeg ville blive nødt til at affinde mig med at det ikke var noget, der krævedes af mig, og at jeg heller ikke behøvede at kræve det af mig selv. Jeg ville dog stadig have givet køb på min etik.

Tingene bliver meget enklere i en situation hvor risikoen ville være så uvigtig at denne side af valget ikke blev til noget dilemma.

Men jeg håber ikke at jeg får brug for at afprøve det i praksis.....

Logo sommerfugl