Respekt for loven

Når vi har en straffelov, må det jo være et vink med en vognstang om at lovstridige handlinger er noget forkert, noget strafværdigt. Ellers er den hul.

Loven forbyder klart at medvirke til at nogen berøver sig selv livet, eller at dræbe en anden efter dennes bestemte begæring. Lægerne har dog mulighed for at stoppe behandling hvis den er udsigtsløs eller klart uønsket, og for at vurdere at lindring kræver dræbende doser morfin.

Debatten om aktiv dødshjælp (eutanasi) viser fakta om at et stort flertal er tilhænger af en eller anden form for aktiv dødshjælp, typisk hvis det handler om en genvej udenom at skulle overvære sin egen krops og livs sidste forfald.

Undersøgelser viser at mange praktiserende læger svarer ja til at de har udøvet aktiv dødshjælp, eller har hjulpet med selvmord. Henholdsvis 9% og 7% indrømmer at have brudt loven. Og mange pårørende fortæller også om at de har givet en hånd med. Politikere og medlemmer af Det Etiske Råd (der egentlig kun har med bioetik at gøre) anderkender at læger og pårørende her handler etisk forsvarligt, anerkender at det er rigtigt at overtræde loven.

Men de synes ikke at det skal gøres tilladt at handle rigtigt.

Respekt for loven?