Logo sommerfugl

lørdag den 29. marts 2008

Du er ikke "for meget"

Slikkepind: STOP
"Stop mig! Jeg er for meget" udbrød Ingelise på en lang gåtur ved Knudshoved Odde. Jeg kiggede meget spørgende på hende, forstod for en gangs skyld slet ikke. Der var skumring og tunge skyer. Vi havde travet ad strand, klinter og små stier. Et godt stykke vej tilbage til byen; ingen busser.

Med hendes hånd i min hørte jeg at hun var bange at jeg måske ikke altid helt havde lyst til de ting som hun tog initiativ til. Som turen ud i det blå og grå. Hun vidste at hun fyldte meget, at hun skulle være meget opmærksom på om andre følte sig klemt eller hevet for meget i. Jeg fik flere gange sagt:
Du er da ikke "for meget"
At jeg netop godt kunne lide hendes spontanitet og gode idéer. Jeg skulle nok sige fra, hvis jeg mod forventning fik brug for det. Hun skulle bare være sig selv, uden at tænke på at holde igen. Hun havde lidt svært ved at tro på at det kunne være enkelt, det havde hun ikke hørt om før. Men hun lod sig overbevise, lod sig værdsætte fuldt ud. Senere kunne vi se at det nok var dén skumring vort forhold blev til ubetinget kærlighed, gensidigt, for livet.

Når jeg fortæller dette, er det mere end et godt minde. Det er også udtryk for noget som jeg tror meget på. At acceptere andre som de er, se det gode i hvad de er, jo mere jo bedre. Ikke lave om. Respekt.

Wild Woman
Hvis jeg hører om nogen der "bare er for meget", er det sikkert en som jeg godt vil kunne lide. Engagement og stærke sider der udfolder sig. En der tør. Det værdsætter jeg, og prøver at vise det. Sjovt nok bliver det for det meste i forhold til kvinder, også uden tanker i retning af ugebladsnovelle. Måske noget med at kan være sværere for kvinder at få lov til at fylde noget uden at blive stemplet "for meget".

Husker en situation fra en lejr, med en pige der ligefrem blev kaldt for manisk. En aften hvor vi kom i snak fortalte jeg hende at "noget som jeg sætter pris på ved dig er din helt fantastiske intensitet". Hun slappede synligt af, ansigt og stemme blev blidere og rundere. Pyh. Hun behøvede ikke at forsvare sig, når der var plads til hende som hun var. Spændende og nem at snakke med. Synes jeg.

Jeg kan eller vil virkelig ikke se behov for at gelejde andre til at holde sig indenfor rammerne af mit verdensbillede. Det er da netop spændende at søge at rumme det ekstraordinære, forstå det enkelte menneske godt nok til at kunne fatte hvor de gode sider er. Derved vokser jeg jo også selv.

Det mener jeg helt alment. Men samtidig, hvis du føler dig truffet, har jeg et helt personligt budskab:

Du er ikke for meget

Wild Women

16 comments:

AlphaFeens blog sagde ...

Jeg følte mig ramt. Jeg føler mig ofte "for meget". Heldigvis aldrig med manden jeg har fundet og det er sgu en gave!
Dejlig beskrivelse af jeres gåtur, den gjorde mig glad!

tosommerfugle sagde ...

Smukt at der er plads til at folde fe-vingerne ud hjemme :-)

harning sagde ...

Ah den kender jeg godt, men selv har jeg altid taget det som en kompliment. :-)
Derimod tror jeg nok at der er noget om snakken, at det primært er kvinder der får den kommentar med på vejen - for pæne piger er stille piger...

tosommerfugle sagde ...

Jeg er slet ikke forbavset ;-) sorteringen bliver jo også nemmere, når der er nogen der løber skrigende væk :-D

Så vidt jeg husker, sagde Lotte Heise engang noget i retning af at når nogen synes at andre er for meget, er det fordi de selv er for lidt. Den er lidt sjov, for det er mindst ligeså afstandstagemde at synes at nogen er for lidt..... Så er kløften gensidig :-)

ballast sagde ...

Hele mit liv har jeg følt mig - og været - "for meget".
I mine egen øjne.
For nærhedssøgende, for talende, for impulsiv, for kontrolleret, for drømmende, for tristessetung, for egoistisk, for altfavnende, for svulstig, for ..... MEGET.

Jeg er DYBT rørt over din rummelighed.
Det er livgivende.
Du giver pupper vinger med sådan en almenmenneskelig kærlighedsytring. Tak!

tosommerfugle sagde ...

Sommerfugleminderne på himlen kan jo bedst fattes af øjne som er åbne for at se det hele, ikke lukker sig for tidligt.

:-)

Anja ligenu sagde ...

Pæne piger og larmende mænd?

Ork ja.

Jeg er 'for meget' og det er jeg stolt af ;-)

Dejligt indlæg fra dig som kan rumme for meget :-)

tosommerfugle sagde ...

Det er jo meget enklere at se de gode sider hos et menneske, der tør styrke dem ved at folde dem ud. Og det skal der jo være plads til. Masser af plads :-)

Lizelotte sagde ...

Godt at vide :-) der er MANGE der synes jeg er for meget.

På den anden side er der mange mennesker, der er alt for lidt.

Det synes jeg er værre.

tosommerfugle sagde ...

Jeg forestiller mig også at prædikatet "for meget" kan komme ud af at ville forjage tanken om selv at turde for lidt. Så må følelserne rettes udad.

Mine bedsteforældre brugte tit ordet "egenartet" som et meget negativt begreb. De havde levet i landsbysamfund hvor kun dem på de store gårde kunne stikke snuden frem uden at få et ordentligt rap.

Jeg ser det jo tværtimod som meget positivt at være egen-artet.

Mona sagde ...

Du tilhører en sjælden race ... efter min erfaring (da jeg var single) er der vældigt mange mænd, som SIGER de kan rumme kvinder, der er "for meget" - altså finder os meget spændende ... men de skal saftsusemig ikke nyde noget af at være kærester/gift med dem!

Tak fordi du er det - og indrømmer det!

tosommerfugle sagde ...

Jeg troede da ikke at det var en indrømmelse ... tværtimod ;-)

Kommer til at tænke på at Ingelise fortalte om at hun som ung var ude for at fyre var meget fascinerede af hende, efter at hun havde givet dem baghjul i sin hurtige bil. Men de var mindre fascinerede efter at hun havde givet dem baghjul i diskussioner. Bilen var kun en periode.....

Anja Lysholm sagde ...

Tak for din kommentar på min blog. Jeg kan også godt lide folk der er "for meget". :-)

tosommerfugle sagde ...

Ja, hellere nogen som tør folde sig ud, og fylde det de fylder :-)

Charlotte sagde ...

Det er en smuk indstilling, du udtrykker her. Meget. Og jeg er glad for at du viser mig det indlæg. Meget beroligende for en person som mig, der i ren entusiasme og optagethed kan komme til at fylde meget. Jeg tror dog også på altings iboende dobbelthed. Således, at hvis man har et meget fremtrædende kraktertræk, så har man også (ofte) det stik modsatte. Så den meget tydelige person også har det i sit væsen, at vige tilbage, miste sproget og næsten forsvinde :-)
Kh. Charlotte

tosommerfugle sagde ...

En egenskab er i symbiose med sin tilsyneladende modsætning, ja. Som lys og skygge. Liv og død. Kærlighed og had. Disse ting kan kun eksistere i kraft af kontrasten til deres spejlbillede.

Den reelle modsætning er til intethed, ligegyldighed eller anden form for lukkethed mod at værdsætte kontrasternes energigivende kraft.

Og jo, at være meget markant giver også et behov for at kunne vige, for at opnå en balance...

Logo sommerfugl