Logo sommerfugl

søndag den 16. marts 2008

Dansk racisme farligere end Ku Klux Klan

Jacob Holdt
Jacob Holdt er nok et af de mennesker i verden som ved mest om racisme. Han har vagabonderet USA tyndt i årevis med sit kamera. Det blev til "Amerikanske Billeder", et lysbilledeforedrag og bog der dokumenterede racisme, undertrykkelse, fattigdom og social uretfærdighed. Det har været på programmet mange tusinde gange, på store amerikanske universiteter, danske gymnasier og mange mange andre steder.
En visuelt gribende og terapeutisk befriende rejse gennem vores dybeste racistiske underbevidsthed.

Brændende kors og Ku Klux Klan medlemmer i kutter
Han også opsøgt Ku Klux Klan, og taget billeder fra sine møder med klanen. Bl.a. sammen med en dansk pige med halvt kenyanske gener. Han skaffer sig viden i stedet for letkøbte fordomme.
Jeg har fundet kærlighed og gæstfrihed i alle sociale grupper, så jeg var ikke forbavset over også at finde det i Ku Klux Klan. Derimod overraskede det mig at finde langt mindre had i medlemmerne end det jeg finder i danskerne overfor muslimerne i dag. Det som ryster mig, når jeg bor hos klanen, er snarere at opleve omverdenens had overfor Klanen - f.eks. at opleve medlemmernes konstante angst for at få brandbomber og geværskud gennem vinduerne eller at se hundredtusinder havne på mine hjemmesider gennem "ku klux klan"-søgninger i Google. Tilsyneladende har "pæne" mennesker overalt i verden et behov for at dyrke djævelen.
Ku Klux Klan (KKK) logo
Han fandt små marginaliserede grupper af sociale tabere, der fandt sammen i et fællesskab omkring fjollet tøj, hadsk retorik, ritualer, kærlighed og gamle traumer. Noget ganske andet end det dæmoniserede billede som deres navn og symboler forbindes med. Tankevækkende læsning. Virkelighedens fakta.

Pia Kjærsgaard
Jeg har set et af hans billeder, af en smilende bedstefar i KKK kutte, misbrugt i en klodset fotomontage. Den er så plat at jeg ikke gider linke til den, men der var indsat ansigtet på Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis logo og et dansk flag. En blogger så chancen for en retssag for æreskrænkelse. Ja, det er da også groft at beskylde Pia for at være en magtesløs undertrykt taber fra slum og fattigdom, der gemmer sig bag tom retorik, og ikke står ved sine ord og holdninger. Jeg oplever da tværtimod at hun kæmper seriøst for at få magt som hun har agt.

Dannebrog i brand
Jeg kan anbefale at læse hvad Jacob Holdt skriver, især hvis du ikke er bange for at få kontakt med din egen racisme. En hovedpointe, synes jeg, er at definere racisme som behovet for at se fjendebilleder i andre, frygte dem, have magt til at skubbe dem væk og definere dem som problemet. Det trives livligt i Danmark.

For 25 år siden var jeg, overfor udlændinge, hovedsagelig stolt over at være dansker. Det var dengang. Jeg forstår godt at Danmark og dannebrog er blevet et hadesymbol for den vestlige marginalisering af muslimske lande.

3 comments:

Anonym sagde ...

Som altid interessant og informativt. :-)
Og meget svært at være uenig.

tosommerfugle sagde ...

Tak... :-)

Jeg tror at der findes kredse som ville flamme af uenighed over visse pointer ;-)

tosommerfugle sagde ...

Politiken:
Jacob Holdt: Danmark har overhalet USA i racisme

En udmærket artikel. Et pluk:

Hans seneste udstilling, der foreløbig har været vist to gange i Danmark, er én lang sammenligning mellem amerikanske og danske ghettoer, og det Holdtske postulat er, at Danmark er »meget mere racistisk end USA i dag«:

»Amerikanske politikere har for længst indset, at dæmonisering fører til ghettoer og fængsler, og i dag er det ikke længere god tone at svine minoriteter til fra talerstolene. Det betyder, at de toner heller ikke siver ned til de svageste, og så taler de heller ikke sådan. Men vi, der har peget fingre ad den amerikanske racisme imod sorte, har nu travlt med at gentage fejlene! Danske politikere sviner indvandrere til«, mener Holdt.

I stedet for at dæmonisere skal man imødekomme, lyder det enkle budskab.

Logo sommerfugl