På universitetshospitalet i Leipzig bad faderen om at barnet kunne få lov til at "sove ind". Dø. Men det var jo ulovligt, så han skrev til føreren, Adolf Hitler. En bøn om at få dispensation fra loven, så det "lille monster" kunne dø. Hitlers syn på racehygiejne og "unyttige munde" var velkendt. Måske foreslog nogen derfor faderen at henvende sig. En af Hitlers læger, Karl Brandt, drog til Leipzig med autorisation til at vurdere om barnet skulle dræbes, og med løfte om juridisk immunitet.
På dødsattesten kom der til at stå en bortforklaring om at dødsårsagen var et svagt hjerte. Den reelle dødsårsag var formodentlig en "passende" dosis af et medikament som Luminal (phenobarbital).
Senere på året, den 1. september 1939, invaderede Tyskland Polen, og startede dermed anden verdenskrig. Landet omstillede sig til at være i krig, og spare på ressourcerne til andre formål. Dette gav Hitler lejlighed til at udstede et hemmeligt dekret, om at give uhelbredeligt syge en "nådig" død. I det skjulte organiserede nazisterne en omfattende aflivning af "unyttige munde".
Programmet blev kaldt Aktion T4, efter hovedkvarterets adresse Tiergartenstrasse 4 i Berlin, ledet af Karl Brandt og Philipp Bouhler. Sprogligt søgte arrangørerne at legitimere mordene ved at omtale det som "eutanasi" - at give de "ubrugelige" en "god død" - også selv om de kæmpede imod. Indsprøjtninger blev for dyrt, så metoderne udviklede sig til gaskamre eller sultedøden. De pårørende fik falske dødsattester, og en tilfældig portion blandet menneske-aske i en urne.
På næsten 2 år blev ca. 70.000 dræbt, mest psykisk handicappede og mennesker med medfødte, måske arvelige sygdomme. Dertil en del fysisk handicappede og kriminelle. "Urent blod". Det kunne i længden ikke skjules hvad der lå bag, når udvalgte pludselig blev flyttet til andre anstalter, med en "særlig pleje".
Folkelige protester medførte at T4 programmet blev suspenderet. Det var også problematisk at nogle af de dræbte kunne have været brugt som arbejdskraft i krigsindustrien. Et afsæt for protesterne var frygt for at programmet kunne tænkes at komme til at omfatte krigsinvalider. Unyttige munde i Nazi-Tyskland.
Det erfarne personale blev udnyttet til Holocaust med folkemord på især jøder og sigøjnere. T4 programmet startede igen, og det anslås at yderligere over 200.000 mennesker blev dræbt selv om deres stamtræ var "arisk". Dertil millioner af jøder.
Efter krigen blev nazismens tilbageværende ledere så vidt som muligt samlet sammen til afstraffelse. Nürnbergprocessen. Naturligt nok var Holocaust og T4 "eutanasi" store anklagepunkter. Adolf Hitler var jo død, og der var bred interesse i at lade ham stå som det "store monster". Taktikken med "kun at have adlydt ordrer" var dog ikke nok til at hindre henrettelser af mange, som med stor energi og initiativ havde bidraget til det nationalsocialistiske projekt.
Når de systematiske mord på "fejlbehæftede" mennesker skulle forklares, lød historien at det var en ide som Hitler fik efter sagen med den lille Gerhard Kretschmar. At dette medlidenhedsdrab var starten på en udvikling som førte til massemord.
Sandheden er en anden. Tankerne om racehygiejne var i mellemkrigsårene populære i store dele af verden. Det var noget helt normalt ved tvang at gennemføre aborter og store programmer med sterilisationer. Eugenik var udtryk for fremskridt. Førende videnskabsfolk argumenterede for behovet for at undgå at mindreværdige mennesker formerede sig. Noterede sig med beklagelse at der ville være for stor folkelig modstand mod den bedste løsning. At slå "dem" ihjel.
Som et lille eksempel fra Danmark kan jeg citere hvordan den progressive forfatter Thit Jensen i sin roman "Storken" fra 1929 plæderede for racehygiejne:
Ogsaa Samfundet nærer den barnlige Tro, naar man tager Barnet fra Sumpen, straks kan de faa et Menneske ud af det, de regner ikke med at Tyvens Sæd i Allemandspigens Skød er formet, supernegativt, før det blev født.Samme år vedtog både Landstinget og Folketinget, med overvældende flertal, en lovgivning om tvangssterilisation. Dette var den første racehygiejniske lov af sin art i Europa.
Adolf Hitler var blot på forkant med udviklingen, dengang. Den logiske konsekvens af dette menneskesyn vakte rædsel efter krigen. Fortalerne for racehygiejne fik travlt med at lægge afstand til følgerne af deres teorier. Derfor var det meget belejligt med den usædvanlige historie hvor fortvivlede forældre bad om at deres stærkt misdannede barn kunne få lov til at dø.
Jeg vil betegne det som regulær historieforfalskning med den udbredte påstand om at dette medlidenhedsdrab var starten på en glidebane som førte til folkemord. En myte som var belejlig for dem som red med på den nazistiske bølge. Belejlig for fagfolk, der drejede fokus væk fra hvad det racehygiejniske menneskesyn, eugenikken, medførte. Belejlig for kirkelige ledere som længe var helt med på konceptet om at frasortere mennesker. Belejlig for krigens vindere, som kunne "glemme" deres egen racehygiejne og lade historiebøgerne fokusere på nazismen som det store onde, der blev nedkæmpet. Pokkers belejligt for næsten alle.
Og det er helt irrelevant at blande racehygiejnens sortering af mennesker sammen med debatten om aktiv dødshjælp, hvor fokus netop er at mennesket selv bør have lov til at bede om hjælp med at dø lidt før, i helt særlige tilfælde.
Det ville til gengæld være betænkeligt hvis andre, som ikke selv er følelsesmæssigt involveret, tiltager sig en ret til at bestemme hvem som hellere må dø, hvor gode motiverne end måtte være. Her holder glidebane-argumentet om konsekvenserne af frasortering af uværdige liv glimrende.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
er det rigtigt
Ja, jeg mener at det jeg skriver er rigtigt. Kan du pege på noget der ikke er?
Send en kommentar