Logo sommerfugl

mandag den 2. november 2009

En selvmordspagt mislykkedes for William Stanton

William Iredale Stanton
En tidlig septembermorgen i 2009 hørte den pensionerede geolog og huleforsker William Stanton skridt på trappen til sit hus i Somerset, England. Han vidste hvem det måtte være, og det var et yderst ubelejligt øjeblik. Plaget råbte han "Gå væk, Nigel, lad mig være, lad mig være!".

Men den gode nabo og ven af familien gik ikke væk. William var sammen med sin kone gennem 52 år, Angela, i soveværelset, og Nigel kom derind. Angela lå med en plastikpose over hovedet. Død.

Den 79-årige William er hårdt ramt af en alvorlig knoglekræft, og kan måske holde nogle måneder endnu. Han har det meget skidt, og livet er blevet en plage. Et vognlæs piller er hvad lægerne kan gøre. Men det bliver livet ikke godt af.

Før sygdommen blev helt dominerende måtte William snakke med sin 5 år yngre kone om sygdommen, og fremtiden. Enden for ham var i sigte. Angela var ikke i tvivl. "Når du går bort, vil jeg også". Det overraskede ham, hvordan kunne hun være så sikker?

Angela var en frisk 74-årig, der sikkert kunne have levet mange år endnu. De havde haft et rigtig godt og langt liv sammen, og hun ønskede ikke at skulle til at finde ud af at klare sig alene. Hellere sige stop mens legen var god, end en afslutning i ensomhed og sygdom.

William Stanton & Angela Stanton

De blev enige, og startede planlægningen. Metoden skulle være kvælning med en pose over hovedet, og strømmende helium til at fjerne både ilt og kultveilte. Gennemført med omhyggelige forberedelser, og på den helt rigtige måde, kan dette sikre en relativt hurtig og rolig død, uden de voldsomme kvælningsfornemmelser som der ellers kommer ud af at prøve at kvæle sig med en pose.

Hen over de næste uger gjorde de noget ud af at ses med gamle venner og familie, deriblandt deres to døtre. Men de fortalte intet om hvad de havde planlagt, i stedet skrev de afskedsbreve. På den måde undgik de indblanding, og en forudsigelig uro i familien. Ikke alle kan skelne mellem om selvmord er rationelle og gennemtænkte, eller om det er en reaktion på en akut krise. Og slet ikke når det er dobbeltselvmord.

Dagen kom, og de satte planen i værk. For Angela gik det glat, og hendes liv sluttede. Men desværre ikke for William. Efter at have fumlet med det, kom han frem til at posen ikke var stor nok. Det lykkedes heller ikke at finde en større pose, og så kom Nigel ind ad døren.

Huset i Westbury-sub-Mendip

Politiet blev involveret, og arresterede William Iredale Stanton som mistænkt for mord. Døtrene lod pressen tro at det mest handlede om at moderen, Angela Mary Stanton, var blevet overbelastet af at passe sin mand. Men naboerne i landsbyen Westbury-sub-Mendip fortalte at hun virkede glad og frisk dagen forinden. Rundt i landsbyen som en summende bi.

Anklagemyndigheden overvejer nu om den gamle syge mand skal anklages for mord eller hjælp til selvmord. Begge dele kan give 14 års fængsel.

William er selvfølgelig ked af at det gik som det gik. At han ikke fik lejlighed til at gøre det ordentligt med at få afsluttet sit liv. Hvis han får chancen, vil han prøve igen. Men døtrene passer ham, og holder øje med ham. Han får næppe chancen, men venter blot på at kunne blive begravet sammen med sin kære Angela.



2 comments:

harning sagde ...

Stakkels William, han må simpelthen være en af verdens uheldigste mænd! Syg,ensom,mordanklaget og nu også overvåget af dem der burde være hans nærmeste støtter. :-(

tosommerfugle sagde ...

Ja, han glemte desværre at have en plan B, men havde i stedet aftalt med Nigel at han skulle komme. På den måde ville ligene hurtigt blive fundet.

Og nu er han jo i den grad fanget i tabuet om at privatlivets fred ikke gælder når behovet bliver at dø. :-(

Jeg vil dog trods alt gætte på at sagen ikke går i retten. Men at den bliver syltet, så han har den hængende over hovedet i sine sidste måneder.

Logo sommerfugl