Godwins lov, aktiv dødshjælp og nazi-argumentet

Begrebet "debat" kommer desværre alt for ofte til at handle om at parterne ikke søger at forstå hinanden, men i stedet satser på at nedgøre hinanden gennem hårde beskyldninger. Et helt typisk retorisk kneb her er at opstille en "straw man" argumentation, hvor modparten tilskrives et ekstremt standpunkt. Ved at rette skytset mod det forvredne billede, er håbet at lytterne lader sig manipulere til at se den højtråbendes egen dagsorden som et forsvar for fornuften.

Hvis andre ikke gennemskuer det spin som "straw man" diskurs søger at vildlede med, kan det lykkedes at få debatten styret væk fra de sider som den manipulerende ikke ønsker at debattere. Medierne er desværre ofte villige til at lade en politiker (eller andre) slippe af sted med hvad som helst, blot det bliver formuleret skarpt nok. Ellers søger journalisterne selv endda at undslippe "kedelig" saglighed, gennem at vinkle spørgsmålene efter at opdyrke konflikt.

Taktikkens drømmemål er hvis modparten i debatten begynder at forsvare den svage "straw man" udgave af sine oprindelige synspunkter, som den manipulerende angriber er klar til at hugge ned.

Omkring Internet debat, som er særligt følsomt for useriøse debattører der har bedre tid end argumenter, opstod begrebet Godwins lov. Den baserer sig på den observation at:

Jo længere en internetdiskussion bliver, desto større bliver sandsynligheden for en sammenligning som involverer Hitler eller nazismen.

Pointen er at sådanne ekstreme sammenligninger er et entydigt tegn på tomme tønders buldren, og at synderen dermed har tabt diskussionen. Det nytter jo ikke at forsøge sig med seriøse argumenter. Undtagelsen er selvfølgelig hvis sammenligningen med nazi-tiden er åbenlyst relevant, men det er meget sjældent tilfældet.

Debatten omkring aktiv dødshjælp præges desværre ofte af netop denne sammenligning. Modstandere, som Det Etiske Råd, ynder at bruge ordet "eutanasi", som oprindeligt betyder "en god død". Årsagen hertil er at ordet blev misbrugt af nazisterne når datidens læger og katolske institutioner søgte at legitimere deres massemord på mennesker med handicap og genetiske sygdomme. Det kaldtes racehygiejne eller eugenik.

Det åbenlyst uetiske ved systematiske udryddelser af "unyttige" individer har præget ordet "eutanasi", så det står for at nogen beslutter sig for at en andens liv ikke er værd at leve, med mere eller mindre gode grunde. Dette er endnu tydeligere på engelsk, hvor "euthanasia" bruges om aflivning af dyr. Ordet er kommet til at stå for at slå ihjel på en pæn måde, hvor det ikke har betydning om det er efter velovervejet ønske.

Ordvalget "eutanasi" er manipulation, fordi det helt centrale ved "aktiv dødshjælp" er at det skal være den syges eget gennemtænkte ønske og initiativ. Måden er ikke det centrale.

Her holder Godwins lov også, ikke mindst når nazi-argumentet om drab på værdiløse liv med stor iver fremføres af nogen som foregiver at være afbalancerede debattører. Skræmmebilledet er her at der eksisterer en glidebane som uvægerligt fører i retning af nazi-lignende dødslejre for svage, syge og ældre.

Denne argumentation ville kun være relevant hvis det handlede sig om aflivning, på samme måde som aflivning af dyr. "Straw man". Desværre har alt for mange tilhængere af aktiv dødshjælp godtaget at det er relevant at sammenligne med planlagt aflivning. Og debatten afsporer igen og igen.

Se også:

T4 "eutanasi" - racehygiejne i Nazi Tyskland

Det Etiske Råd inhabile omkring aktiv dødshjælp

Passiv dødshjælp, aktiv glidebane

Sparer aktiv dødshjælp penge?

Lægeløftet kræver aktiv dødshjælp

Kristendom, forløsende lidelse, og dødshjælp

Dårlige argumenter for aktiv dødshjælp

Hvad betyder "menneskelivets ukrænkelighed"?