Statistikkerne omkring selvmord viser en måske lidt overraskende sammenhænge. Slanke mennesker begår oftere selvmord end overvægtige. Jo højere BMI, jo færre selvmord. Effekten er bekræftet i flere undersøgelser, også på meget store grupper.
Umiddelbart kan det lyde paradoksalt. Fedme er på flere måder forbundet med at have det psykisk dårligt.
- Fede mennesker mødes ofte med nedladenhed, afvisninger og mobning. Ensomhed er en mulig konsekvens. Eller at bide det sure i sig.
- Når vægten er høj, falder selvtilliden ofte tilsvarende.
- Overvægt gør det sværere at få et løft gennem smart tøj eller fysiske aktiviteter.
- Nydelsen ved sex falder hvis det ikke føles rart at være nøgen.
- Hertil kommer at lykkepiller (mod depressioner) hyppigt har bivirkninger som fedme (!) og nedsat seksuel lyst.
- Lav fysisk aktivitet er ofte forbundet til både depressioner og fedme.
- Grovæderi kan i visse tilfælde være udtryk for en selvdestruktivitet. Her kan det kaldes for "langsomt selvmord", selv om der jo ikke kan føres statistik herover.
- Psykiske sygdomme behandles alt for ofte med psykofarmaka, som hyppigt netop har fedme som bivirkning.
- Trøstespisning hjælper ikke på noget, men er snarere årsag til fedmen, altså når depressioner eller psykiske problemer fører til trøstespisning og dermed fedme.
Deluxe Supersized Me by Ron English
Det er slet ikke fedt at være fed, kort sagt. Forestillingen om at tykke mennesker er glade er en myte, og tilsyneladende eksempler herpå er ofte skuespil. Ved at lade som om, kan humøret i det mindste blive lidt bedre. Som klovnen der græder bag den muntre maske.
Det er altså ikke svært at finde argumenter for at forestille sig at der er flere selvmord blandt tykke mennesker, sammenlignet med dem i de normerede vægtklasser. Det kan måske siges at ekstremt fede mennesker fysisk kan være næsten ude af stand til selvmord, men det er dog kun en ganske lille gruppe der er så besværede af vægten.
Det nærliggende spørgsmål er jo så hvad forklaringen er? Hvordan det kan være at selvmordsraten falder med stigende vægt i forhold til højden (BMI).
En tænkbar faktor kunne være hvis undervægtige (måske med anoreksi) har det værre, og derfor har højere risiko for selvmord. At de overvægtige har et mere afslappet forhold til deres udseende. Denne forklaring holder ikke, fordi den ikke kan begrunde at meget overvægtige har færre selvmord end moderat overvægtige.
En biologisk teori kunne være at noget i stofskiftet påvirker hjernes kemi, på en måde som stabiliserer psyken. Dette forekommer dog ikke at være en god forklaring, fordi det ikke giver en forklaring på at de tykke har forholdsvis flere selvmordsforsøg, men uden at vælge de effektive metoder, som giver høj sikkerhed for at dø.
Der er intet der tyder på at sværvægterne har det bedre psykisk, så myten om at tykke er mere gemytlige bryder sammen.
Tyk Ronald McDonald klovn, I'm Loving It
Hvis jeg, rent spekulativt, forsøger mig med en mulig forklaring, kunne det være at fedmen medfører et mere overskueligt liv. Dellerne er en meget nærliggende forklaring, når noget i livet ikke går godt. Det er nemmere at bære at være ked af det, når der i det mindste er en håndgribelig forklaring. Psykisk kan der fokuseres på en drøm om at problemerne kan løses ved at blive slank. Købe et ugeblad med den nyeste slankekur, og drømme om vægttab.
Dette mønster kan også forklare hvorfor det kan være så svært at blive tynd. Umiddelbart set giver endnu en slankekur en succes-oplevelse, men det er langt fra givet at de mere dybtliggende problemer derfor får det bedre gennem vægttab. Tværtimod kan de ligefrem fylde mere, når det begynder at vise sig at den håndgribelige forklaring alligevel ikke holder. Underbevidst er det en bedre løsning at fortsætte med at være fed, og samtidig score opmærksomhed og små succeser på kampen mod vægten. Drømmen om at slanke sig er mere givende end at nå målet.
Ronald McDonald i langsom workout på løbebånd
Mine spekulationer her kan også sætte dette i forbindelse med at de tunge har flere selvmordsforsøg som ikke lykkedes. Ønsket om en "nem løsning" melder sig også når følelserne falder i et hul. Når det ikke er et planlagt ønske om at dø, mere at der "skal ske noget", frister det lige at tømme et par pilleglas. Det kan være livsfarligt, men for det meste får lægerne i stedet en opgave med at få kroppen i balance igen.
Statistisk set tæller det som selvmordsforsøg, selv om der ikke var en klar hensigt om at ville dø. Ved gennemtænkte selvmordsforsøg vil planlægningen snarere omfatte at sørge for en effektiv metode. Derfor færre selvmord men flere forsøg.
Hvis vort samfund ikke i samme grad dyrkede den slanke linie som det "korrekte" ideal, ville disse psykologiske mekanismer ikke i samme grad give de paradoksale fordele ved at være "velpolstret".
Lad mig lige for en ordens skyld forsikre at jeg er helt klar over at ovenstående overvejelser ikke er en dækkende model omkring fedme, og at der selvfølgelig er mange individuelle faktorer. Jeg tror dog at aspekter af mine tanker ikke sjældent kan gøre sig gældende.
Og selv om fedme ser ud til at hænge sammen med færre selvmord, kan overvægt bestemt ikke anbefales som selvmordsforebyggende. De negative konsekvenser for helbredet giver en langt større risiko for at dø af følgesygdomme som sukkersyge og problemer med hjerte eller kredsløb.
- Nature - Obesity:
BMI and Risk Factors for Suicide:
Why Is BMI Inversely Related to Suicide? - Nature - Obesity:
BMI and Rates of Suicide in the United States:
An Ecological Analysis
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar