En canadisk undersøgelse fra 2006 viste at kvinder med silikone bryst-implantater, "silikonebryster", har en betydeligt højere selvmordsrisiko end andre kvinder. Undersøgelsen omfattede 24.600 kvinder med en gennemsnitsalder på 32 år, der ændrede sit udseende med dette plastik-kirurgiske indgreb, i årene 1974 til 1989. Tallene blev renset for kvinder med kræft, eller med tidligere operationer af brysterne. Meningen var altså at se på tiden efter kosmetisk kirurgi.
Frem til 1997 blev der registreret 480 dødsfald i gruppen, hvilket er 26% lavere end gennemsnittet. Dette forklares med sandsynligheden for at disse kvinder havde bedre helbred og økonomi. På denne baggrund var det så meget desto mere påfaldende at selvmordsraten var 73% højere. Der var ingen grund til at antage at dette skyldtes indgrebet eller bivirkninger af implantatet. Silikonebrysterne i sig selv er altså ikke en helbredsrisiko.
Forskerne, Jacques Brisson og Louis Latulippe fra Université Laval i Quebec, undersøgte også 16.000 kvinder, der havde fået andre former for kosmetiske plastik-kirurgiske indgreb, og fandt lignende resultater. 32% lavere dødelighedsrate, men en 55% højere selvmordsrate.
Det kan måske lyde dramatisk med en 73% højere selvmordsrate, men dette tal må sættes i perspektiv. Risikoen for at dø af kræft eller kredsløbssygdomme var over 5 gange så høj som selvmord. En stor forøgelse af en lille risiko er stadig en lille risiko. Selv om den enkelte opererede kvindes risiko for selvmord ikke var stor, er forskellen stor nok til at årsagen er interessant.
Jeg er overbevist om at tallet dækker over en meget større gruppe, der ikke havde det godt med psyken. Her er selvmord en ekstrem udvej, som det dog kun er et fåtal der vælger. Højt sat er der måske 3% selvmord blandt dem som psykisk har det dårligt med sig selv, når vi ser på en så lang periode. Omregnet antyder det at op imod 10% af de opererede ikke fik et godt liv, hvad enten det blev til selvmordstanker eller ej.
Det turde være indlysende at udseendet er vigtigt for kvinder, der vælger at fremhæve dette gennem plastisk kirurgi og implantater. Selvtilliden kunne sikkert have det bedre, og føre til et håb om at et mere "perfekt" udseende også gav et bedre liv. Mange mænd har jo også en "betinget refleks" med at store bryster vækker deres opmærksomhed og interesse. Her giver silikonebryster altså resultater. Øjne.
Som mand vil jeg ikke fornægte et behag ved at betragte en smuk kvindes former. På den anden side hænger det ikke sammen med om jeg kunne få tanker om et varigt forhold. Hvis det nu var aktuelt, ville jeg snarere holde igen i forhold til en "påfaldende" skønhed. En stor fokus på det ydre ligger langt fra hvad jeg tænker på som et godt liv. Med andre ord ville en kvinde med silikonebryster (eller anden kosmetisk kirurgi), for mig, være mindre tiltrækkende. Selv om jeg her måske nok er lidt mere velovervejet, tror jeg da at mange andre mænd også hurtigt kan få nok af at udseendet prioriteres meget højt.
Plastisk kirurgi, især silikonebryster, benyttes jo ofte til at sætte et påfaldende præg på udseendet. En dårlig selvtillid kan måske nok få et umiddelbart løft via en dyb kavalergang, men det kan jo ikke rette op på noget dybere. Hvis oplevelsen bliver at opmærksomheden "kun" rettes mod det påfaldende, det kunstige, tror jeg snarere at den dybere selvtillid kan få et yderligere dyk. Ligeså dyb som kavalergangen.
Jeg tror altså ikke at plastisk kirurgi hjælper på dårlig selvtillid. Snarere tværtimod.
Dette billede er af en dukke, inspireret af Anna Nicole Smith. Som supermodel havde hun det ad helvede til, og døde som stofmisbruger med mange plastik-kirurgiske operationer.
- American Journal of Epidemiology:
Mortality among Canadian Women with Cosmetic Breast Implants -- Villeneuve et al. 164 (4): 334 - Worldhealth.net:
Same Mortality But Higher Suicide Rate Among Women With Breast Implants - Madison.dk:
Drømmer du om større bryster?
Nyere opslag
Opslag
6 comments:
Jeg tror årsagerne til at mænd og kvinder for foretaget plastiske indgreb er meget forskellige.
Men jeg tror bestemt, at nogle forsøger at stive et skrøbeligt selvværd af ved plastisk kirurgi.
Det, jeg siger, er ikke at folk som får plastisk kirurgi gør det pga dårligt selvværd - men at folk med dårligt selvværd som forsøger at kurere det med plastikkirurgi, bliver utroligt skuffede ... for selvværd sidder ikke i dine bryster, din flade mave eller dine andenæbs-læber a la Annie Fønsby.
Har man dårligt selvværd er det jo noget andet, der skal til.
Jeg har læst artikler om, at nogle piger, som har selvværdsproblemer, spiller ekstremt på deres køn og deres udseende, og stiver sig af med den respons de får. De forsøger at bytte sex for kærlighed, og det er der aldrig nogen der er blevet lykkelige af. Måske var Anna Nicole Smith lige præcis sådan en pige.
Når alt det så er sagt, så kan man jo sagtens gå op i sit udseende, uden der er noget forkert og sygeligt i det. Håber jeg sgu!! :D Jeg har det ihvertfald bedst, når jeg er velplejet og sund, både udenpå og inden i. Dog har jeg ikke behov for at udbygge min ganske velfungerende, om ikke prangende B-skål ;-)
Sex som vej til kærlighed og lykke er netop også den yderst problematiske taktik som jeg hentyder til med det første af billederne. En pige der spiller på det sexede, kan jo måske nok "holde harem" og derved få et kortvarigt fix til et lavt selvværd. Det kan så alt for nemt udvikle sig til afhængighed og "misbrug".
Hvis et forhold startes på basis af at den ene er en "udstillingsmodel" kan mere vigtige ting nemt træde i baggrunden, i første omgang. Det må blive trættende for begge parter hvis hans blik har svært ved at nå længere op end brystpartiet.... :-)
Vi er nok meget enige, også om at der kan være mange grunde til plastiske indgreb. Men jeg tror nu at mange flere ønsker ændring til end fra noget påfaldende. Og at mennesker med et godt selvværd er mindre tilbøjelige til en kirurgisk makeover, også f.eks. hvis næsen er lidt markant.
Min tese er da også at de "ekstra" selvmord mest skal findes blandt de kvinder som netop ikke startede med et godt selvværd.
Og jo, jeg er da 100% med på at det er helt ok at gå op i sit udseende, være velplejet og alt det der. Det er jo mere når det bliver til noget bærende for identiteten og selvværdet at det meget hurtigt kan blive problematisk.
Jeg husker da også din buste som værende harmonisk og velproportioneret, og bestemt ikke med behov for en "cykelpumpe" :-D
Kære Hr. Sommerfugl nu må du ikke misforstå mig . Jeg har læst meget af din blog, og jeg tror på at du er et klogt og godt menneske. Din blog har også fået mig til at tænke lidt dybere over nogle ting. Da min mor blev begravet sad der en slags sommerfugl på hendes kiste, og det var sidst i oktober måned og jeg husker jeg tænkte at der ikke plejer at være sommerfugle på den årstid. Jeg tænkte faktisk på at hun havde silikoneimplantater og de nok vil være længe om at blive opløst i jorden. Hvis nogensinde, jeg ved det ikke. En lidt bizar tanke, jeg ved det. Men er du egentlig klar over hvor få mennesker der er som bliver elsket for de er ? Hvor meget konkurrence der er på "markedet"? At det tøj som man bare "skal" have er meget dyrt, og at madbudgettet så nærmest er på nul kr. er jo en fordel. Kvinder skal jo helst have en D skål, langt hår, store læber og ellers en drenge-agtig figur. Det hænger ikke sammen sådan rent fysiologisk, og det er en hård kamp som næsten er tabt på forhånd, og her har vi så plastikkirurgien til hjælp. Nå ja, jeg glemte universitetsuddanbelsen, de høje kindben osv osv. Og mange af dem man møder er fuldstændig ligeglad med hvad man indeholder. Ja, så er der frisørbesøgene og make-up ( den rigtige ). Og løgnhistorierne om at man har spist sig propmæt på MacD. Hvorfor ? Fordi man ikke vil indrømme at man ikke ser sådan ud naturligt. Hvad med træning og hårfjerning. Og alt det andet. Silikoneimplantater er bare en detalje. Sådan ser verden ud for nogle ( mange ) ? Og hvor kan man melde sig ud af den klub. Diskussionen om selvtillid og silikone er den ikke lidt forældet - jeg mener det er jo mange år siden det var ualmindeligt. Katja
Barbie-syndromet med store bryster på en smal krop, og alt det andet, beskriver du jo så ganske udmærket. Det hænger netop ikke sammen.
Og så må jeg stille det ubehagelige spørgsmål. Tror du på at blive elsket (i modsætning til måske omsværmet) ved ikke at have et ganske almindeligt udseende?
Tror du på at kærlighed er funderet på det overfladiske udseende? For mig at se er fokus på det ydre netop vejen til ikke at blive "elsket for det de er". Fordi det indre netop snarere bliver gemt væk, undertrykt.
Jo, det er mange år siden at silikoneimplantater var en sjældenhed. Jeg vil dog holde på at det stadig ikke er vidt udbredt. En sundhed.dk artikel om brystforstørrelse anslår at ca. 30.000 danske kvinder har silikone i brysterne. Det vil sige under 2 procent af voksne, hvilket jeg egentlig netop vil kalde for "ualmindeligt".
Selvtillid og silikone ser jeg ikke som en forældet diskussion, når ganske mange af de operererede i forvejen havde et pænt og harmonisk brystparti, og at masser af tilsvarende "bestykkede" kvinder ikke har det skidt dermed.
Nu er jeg heller ikke ude på at påstå at brystforstørrende kirurgi altid handler om at det egentlig er selvtilliden der skal have et implantat, men vil holde på at det ikke er noget særsyn.
En god betragtning, som jeg af og til har set fremført af kvinder, er at meget af det med "Barbie-syndromet" ikke handler om hvad mænd synes er vigtigt - men mere om en "konkurrence" mellem kvinder.
Mange mænd glaner måske nok snarere efter struttende bryster (og alt det der), men det er altså noget ganske andet end den der komplicerede og besværlige kærlighed.
Og velkommen til, Katja :-)
Du har da ret i at den robuste plastik fra et silikoneimplantat næppe bliver nedbrudt så hurtigt i jorden.
Tak for historien med din mors begravelse, og sommerfuglen på hendes kiste. Dem er der ganske rigtigt normalt ikke så mange af sidst i oktober. Det må da være lidt lys i mindet fra den sørgelige lejlighed :-)
Hej Hr Sommerfugl. Ja, man må sige at Barbie ikke har levet forgæves. Faktisk har hun jo aldrig levet, og alligevel er hun blevet et ideal, for nogle. Jeg ved godt hvad hun indeholder - et ståltrådskellet. Og hun har en tendens til at knirke i leddende. Iøvrigt har hun aldrig sagt et begavet ord. Hun er ihvertfald omsværmet. Mht silikone og selvtillid mener jeg at diskussionen er forældet i den forstand at de der implantater kun efterhånden er en detalje, rollen som "Barbie" er langt mere omfattende end babserne. Men det kommer nok an på hvilket miljø man bevæger sig i. Desuden mener jeg at implantaterne er begyndt at sidde på kvinder som tidligere nok havde takket nej. De mere akademiske typer. Det er hvad jeg har observeret. Og selvfølgelig er der stor forskel på at være omsværmet og være elsket for den man er som kvinde, med et ganske almindeligt udseende. Og du har ret kvinder konkurrerer indbyrdes. Og kan være lidt hårde ved hinanden. Sjovt nok er det de smukkeste kvinder der får færrest komplimenter af andre kvinder. Og gifte mænd kan godt finde på når de går bag ved deres koner at blinke og vinke til andre kvinder tutelut. Konen ser det bare ikke - altid. Den der kærlighed kan være lidt svær at nå ind til - for efterhånden er der nogle stykker som ikke tør - eller ikke kender begrebet. Nej, jeg tror ikke der er ret mange der bliver elsket for den de virkelig er - det kan endda blive opfattet som en svaghed nogle steder at sige man er forelsket. Det er en kedelig tendens for nogle mennesker. Så ja det undrer mig ikke når du skriver at der er en højere selvmordsrisiko hos brystimplanterede kvinder - jeg mener som sagt at problemet er langt mere omfattende. Bedste hilsener Katja. :)
Babs og Nutte i hopla har jo altid været populære, og derved også måder at fremhæve attributterne på. Men derfra og til at operere velformede bryster til en påfaldende størrelse, er der nu et langt stykke vej - for langt synes jeg.
Og du har jo ret i at silikonebabser (i modsætning til tidligere) nu også har udbredelse blandt kvinder, som ikke lever af at få deres bryster fotograferede.
Enig i at Barbie-rollen er langt mere omfattende end blot brystmålet, men i dette blog indlæg brugte jeg jo så en undersøgelse om selvmord blandt kosmetisk opererede som indgangsvinkel. Temaet i min spekulation er så at jeg tror at de ekstra selvmord nok mest er blandt dem som forsøgte at afstive deres psyke og selvtillid gennem at få deres krop tilnærmet Barbie-normerne.
Forresten har jeg haft Barbie under "kærlig" behandling i et par andre indlæg her på bloggen:
> Happy birthday, Barbie girl
> En moderne helgen, Sankta Barbie
Det kan diskuteres hvor mange i parforhold der virkelig bliver elsket (det er jo svært at sætte målestok på), men jeg vil mene at dem som bliver elsket for deres udseende er langt færre end dem som bliver elsket for deres person. Dertil er der nok mange som lever i "et venskabeligt samarbejde" og det behøver vel heller ikke være så galt.
Kommer til at tænke på at det er meningsforstyrrende at oversætte "happy marriage" til "lykkeligt ægteskab". På engelsk betyder "happy" snarere noget med "glad og tilfreds", end at være i den syvende himmel hele tiden. En bedre oversættelse ville være "godt ægtskab", og det behøver ikke indebære konstant regnskab over kærlighedens udtryk.
Hvis jeg som mand igen skal finde sammen med en kvinde, ville det være centralt at vi skal ønske og værdsætte hinanden, som mennesker. På det grundlag er det næsten ligemeget om ørerne er større end brysterne, eller hvad der ellers måtte være af forskelle fra catwalk-modellerne. Som tidligere antydet ser jeg det snarere som befriende hvis en kvinde ikke hele tiden cirkler omkring at modificere sit udseende.
Altså have selvtillid til at være glad for sin krop, som den nu er.
God weekend fra Johnnie :-)
Send en kommentar