Et element af det amerikanske kirkeliv, som til tider kan være ufrivilligt underholdende, er sådanne skilte ved vejsiden foran kirker. De udskiftelige bogstaver gør det let for præsten at prøve at fange de forbipasserendes opmærksomhed med skiftende budskaber. Måske for at prøve at tiltrække medlemmer fra andre kirker. Måske for at bestyrke troen hos de allerede "frelste".
Det kan udarte i ret bastante budskaber som ovenstående.
A free thinker is Satans slave !Dobbeltheden med "fri tænker" kontra "fritænker" er næppe tilfældig, men må være en specifik henvisning til freethought filosofien, som afviser dogmatiske autoriteter til fordel for rationel tænking, på basis af det som kan erfares gennem sanserne. En ateistisk tankegang som fører til at se religion som noget skadeligt. Fronterne er trukket skarpt op, især i områder hvor fundamentalistiske kristne kæmper for at påtvinge samfundet deres autoritære dogmer. Til tider med delvis succes, mest i bibelbæltet.
En fri tænker er Satans slave !
Skiltets budskab er altså dybere end det overfladisk set lidt latterlige med at se frit tænkende mennesker som slaver af Satan. Fri tænkning er jo selve fjenden for et stramt dogmatisk tankesystem, hvor det at sætte spørgsmålstegn ved de ubøjelige præmisser er forbudt. Al modstand tolkes som Satans værk, simpelthen.
Og her ligger det største problem ved religiøse dogmer, når tanker ikke får lov til at udvikle sig, og blomstre frit.
Dette billede er ikke blot for at finde en køn anledning til at få endnu en sommerfugl på denne blog. Min tankegang er en del mere kringlet. Stedmoder-blomster hedder på engelsk pansy, et ord der kommer af det franske "pensée" for "thought" - tanke. Derfor var det logisk at bruge denne blomst som logo omkring Freethought bevægelsen.
Sommerfuglen kommer ind i billedet fordi stedmoderblomster ofte kan ligne en sommerfugl - og altså også omvendt. En sommerfugl er jo netop noget som kan flyve frit omkring, i stedet for at være fastgroet på ét sted. Satans værk?
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Fritænkeren her tænker, at det er skræmmende, så angste religiøse er for netop den frie tanke.
I USA føres næsten hetz mod ateister og anderledes tænkende, af de religiøse. Og skræmmende ofte bakkes det op af helt almindelige mennesker, som er indoktrineret til at mene, at ateister er mennesker uden moral og værdier.
Det, der går galt er, at de helt almindelige mennesker glemmer at tænke selv.
Men det er jo sådan, at onde mennesker gør onde ting, og gode mennesker gør gode ting - men det kræver religion at få gode mennesker til at gøre onde ting. Har jeg læst.
At skelne mellem ondt og godt, sandt og forkert, er den frie tankes grundlag og ypperste konsekvens. Religionerne rummer masser af fremragende tankegods, udviklet gennem menneskehedens historie, præget af fritænkere, som f.eks. Jesus.
Jeg kan helt følge fritænkeren Mahatma Gandhi når han sagde: "I like your Christ. I do not like your Christians. They are so unlike your Christ."
Men det må jo også siges at de fleste mennesker ikke har lyst til selv at tænke over hvad der er rigtigt og forkert. De vil hellere have en "guru" der kommer med de "rigtige svar".
Problemet med religiøse dogmatikere er at de ser religionen som en lukket pakkeløsning, der definere hvad det rigtige er, hvad det gode er. Konsekvensen er at det der ligger udenfor disse rammer dermed er farligt, forkert, ondt.
De gode ting i religionernes filosofiske traditioner fylder så meget at de mange fornuftige ting "sælger" pakkeløsningen til mennesker, der ikke selv sorterer, og altså også "køber" de problematiske dogmer.
Men det er jo samtidig netop disse dogmer som gør religionen mere "salgbar", når en prædikant kan stille sig op med en flammende tale, og have klare svar på alt. Og det gælder såmænd ikke kun for religiøse fanesvingere; samme intellektuelle dovenskab når politiske demagoger stiller sig op og får stor tilslutning. Her tænker jeg selvfølgelig bl.a. på Pia Kjærsgaard, og det øvrige præsteskab i DF.
På den anden side er det såmænd også en helt central del af menneskehedens udvikling at vi har specialister, der formodes at have styr på deres gebet. Det fungerer jo hovedsageligt fremragende, når grundlaget hele tiden får lov til at være tilgængeligt for den frie tanke, og derved løbende kan udvikle sig.
De farligste mennesker er jo dem som tror så fast på deres "sandhed", at de holder op med at stille spørgsmål, og ligefrem bekæmper dem som ser på tingene fra en anden vinkel.
Tja... Jeg kan, efter at have læst EB som refererer til en undersøgelse i "Journal of Medical Ethics" (som jeg dog ikke har læst), blot konstatere at jeg fremover vil udbede mig information om min læges religiøse retning således at jeg er nogenlunde sikker på at denne ikke vil få indflydelse på lægens faglige valg.
Religiøse læger er ganske rigtigt, viser det sig, mindre tilbøjelige til at inddrage patienterne i beslutningen om behandlingens mål er "livsforlængelse" (dødsforlængelse) eller give gode vilkår for at give slip, få sagt farvel.
> The role of doctors' religious faith and ethnicity in taking ethically controversial decisions during end-of-life care <
... doctors who described themselves as non-religious were more likely than others to report having given continuous deep sedation until death, having taken decisions they expected or partly intended to end life, and to have discussed these decisions with patients judged to have the capacity to participate in discussions.
Jeg har netop undersøgelsen under overvejelse til et blog indlæg.
En parallel, som jeg har haft oppe, påpeger også risikoen for at religiøse læger ser bort fra lægeløfte og næstekærlighed når det handler om at give en patient lov til at dø (såkaldt passiv dødshjælp), og ville være mindre tilbøjelige til at imødekomme et ønske om lovlig aktiv dødshjælp.
> Aktiv dødshjælp: Har troende læger respekt for patienten, eller ... ? <
Jeg ville være mere bange for en læge med krucifiks end for en dommer med burka :-)
Send en kommentar