Ekstra Bladet skrev i går en artikel, der tydeligvis satser på at tale til den billige forargelse.
Uønsket dødshjælp: Lægerne gav ikke intensiv behandling, da kræftramte Thorkild Flyvbjerg fik lungebetændelse. Det kostede ham livet for tidligt.Nordjyske har mere stof om sagen:
Sagen handler om den 84-årige Thorkild Flyvbjerg, som døde den 7. november 2005. Sønnerne føler at lægerne svigtede, og at faderen med en mere intensiv behandling kunne have levet videre. At der skete en fejlvurdering, som de vil beskytte andre imod.
Thorkild Flyvbjerg var uhelbredeligt syg, med en aggressiv lymfekræft, men endnu ikke på dødslejet. Gennem de foregående 20 år havde han været ramt af prostatakræft, to blodpropper og en hjerneblødning. Rygning havde sat sit præg på lungerne, og han havde problemer med vejrtrækningen. Lymfekræften blev behandlet med stråler og kemoterapi, for at forsøge at få lidt mere tid. Men svulsterne svandt ikke.
Med hjemmehjælp klarede han sig pænt. En lungebetændelse stødte til, og han blev indlagt på Aalborg Sygehus. Her fik han på hæmatologisk afdeling den rutinemæssige behandling herfor, antibiotika og ilt. Fem dage senere døde han.
Lægerne på Aalborg Sygehus havde snakket med to af sønnerne. Herom beretter den tredie:
De fortalte mine brødre, som var med til samtalen, at det ville skade vores far med en intensiv behandling. Han ville blive en grøntsag, sagde lægerne. Og så syntes mine brødre selvfølgelig ikke, han skulle det. Men de føler sig decideret vildledt og manipuleret med i dag, hvor vi ved, at der var flere andre behandlingsmuligheder, som vi i følge loven skulle være blevet oplyst om, men ikke blev det, fortæller Bent Flyvbjerg til Ekstra Bladet.
Sønnerne klagede senere til Patientklagenævnet og Patientforsikringen. Det fører til at sagen må vurderes af læger, der ikke selv har set patienten. En onkolog (kræftlæge) fra Aarhus Sygehus anslog at faderen formentlig kunne have levet 1-3 år yderligere med kræften, hvis lægerne havde sat alt ind på at få lungebetændelsen overstået. Men det var jo så ikke hans eget fagområde. Ved brug af hele maskineriet, med respirator og sondeernæring, havde de haft en chance for at fastholde Thorkild i livet, gættede han på.
Spørgsmålet er så om det reelt kunne kaldes for liv, eller om lægerne fra Aalborg Sygehus havde ret i at han var kommet til at ligge som "en grønsag". Manden var i forvejen alvorligt syg, og havde svage lunger. Derfor ramte lungebetændelsen meget hårdt. Sagens forløb peger på at sønnerne tror at lægerne lige kunne have helbredt den der lungebetændelse med "den rigtige behandling", og at deres kære far derefter havde været så nogenlunde tilbage på samme spor som før indlæggelsen.
Jeg tror snarere at han var kommet til at ligge i længere tid med respirator, for at støtte åndedrættet og de endnu svagere lunger. Andre slanger for at give ham væske og næring. Konstant overvågning og alarmer. Måske bedøvelse for at holde ham i ro. Der ville være meget stor risiko for yderligere blodpropper, der jo ofte rammer hjernen (slagtilfælde), lungerne eller hjertet. Det er også forudsigeligt at gradvise organsvigt havde nødvendiggjort dialyse, samt masser af medicin. Pacemaker hvis hjertet truede med at falde ud af rytmen. Jeg er ikke læge, men ved at sådanne forløb er noget ganske normalt når gamle menneskers krop ikke kan mere.
Men det er altså også hvad der kaldes for "at overleve". Jeg tror at lægerne på Aalborg Sygehus skelede kraftigt til Thorkilds almentilstand, og valgte en rimelig behandling. Skulle de have sat hele det teknologiske apparatur på Thorkilds gamle krop? Havde det været bedre for ham? For sønnerne? For lægerne? For skatteyderne? For Ekstra Bladet? For hvem?
Selvfølgelig var det en sorg for sønnerne at miste deres far. Jeg forstår da godt at de hellere vil tro på at Thorkild havde kunnet leve videre. At de vil se døden som en fejl, der skulle have været undgået. At de ikke havde indstillet sig på at give slip. Det er jo heller ikke sådan bare lige, når det kommer lidt pludseligt.
Men jeg tror at det mest skader dem selv når de nu gør det til en kamp på forargelse og anklager. Gør et stort arbejde for at føre klagesag, som Patientklagenævnet allerede to gange har indstillet til afvisning. Familien vil have ret, og vurderer tilsyneladende primært argumenter ud fra om de støtter deres sag. De føler at lægerne mest dækker over hinanden.
Bent Flyvbjerg og hans to brødre kalder det for "uønsket dødshjælp" til deres far. Her er sansen for realiteter tydeligvis væk. Det er måske diskutabelt om en anden behandling havde været bedre, på et område hvor svarene ikke er klare og entydige. Men lægerne har, efter bedste evne, lavet en helhedsvurdering. Når de ikke har taget et valg om "lade ham dø", er det noget helt andet end "passiv dødshjælp", som forresten er en ganske aktiv beslutning.
Sundhedsjuristen Mette Hartlev udtaler sig ikke om den konkrete sag, men kommer med en generel betragtning, som nogen bruger som argument for at der skete en fejl.
Hvis en patient har udsigt til at leve i flere måneder eller år med sin kræftsygdom, så er man på meget tynd is, hvis man ikke sætter alt ind på at kurere ham for en lungebetændelse - inklusiv intensiv behandling.Her skinner den teoretiske tilgang til sagen meget tydeligt igennem. Selvfølgelig kan der næppe være nogen som er uenige i hvad hun skriver, men vurderingen hviler tungt på hvad det vil sige "at leve" og "at kurere".
Netop dette blev ikke snakket ordentligt igennem, heller ikke på Aalborg Sygehus. En hurtig snak før den beslutning som lægerne lagde op til. Sønnerne er næppe blevet vildledt, men jeg kan godt følge dem i at de ikke føler sig godt vejledt. Et valg kræver jo at have overblik over valgmulighederne, og især deres konsekvenser. Det havde ikke, og det har de stadig ikke.
Her peger alt på at lægerne svigtede. Kun her.
Hvad mon Thorkild Flyvbjerg selv havde valgt? Slangerne? Han kunne ikke spørges. Mit valg havde sandsynligvis været at få sagt farvel.
Nyere opslag
Opslag
3 comments:
Ja det er under alle omstændigheder et ømt emne.
Hvorfor? bl.a. fordi lægerne er meget forskellige og fordi man ikke har generelle retningslinier som læger og sygeplejersker kan holde sig til.
Men hvordan skulle den slags regler så se ud for ikke at kunne misbruges til at skynde lidt på en arvesag? Jeg har slet ikke fantasi til at "dirty thinking" i dette eller andre spørgsmål, derfor er jeg meget forsigtig.
Mon ikke det er på grund af manglende regler og manglende praktisk erfaring, at kritik af lægernes behandling får medløb?
Kritik af "manglende intensiv behandling" burde ikke være tilladt, med mindre der var så meget åbenhed at man kunne se offentligt, hvad der er stillet af diagnose, hvad der er gjort, bedømmelse af resultaterne og hvad der ikke gjort. Ellers vil kritikken kunne få fodfæste og komme på tryk i avisen eller på nettet.
Det er umuligt at komme med en nuanceret vurdering af et patientforløb udelukkende ud fra journaler fra et fremmed hospital.
Derfor er den sag, du nævner, vanskelig at sætte sig ind i og for os lægfolk er det nogle andre perspektiver der træder i forgrunden. Lægerne spurgte de pårørende, men gav ikke information nok (manipulations-aspektet). Men hvordan skulle de forklare det, hvor meget vil folk kunne forstå? Har du forresten set filmen af Nils Malmros: "At kende sandheden", hvor Malmros' far vises i dystre overvejelser, om han kunne have undgået at bruge radioaktive kontraststoffer, som på sigt kunne tænkes at fremme den kræftsvulst, som han - som ansvarlig læge - var ifærd med at fjerne. At se en svulst på røntgen af hjernen er umuligt uden kontraststoffer og man havde ikke bedre dengang.
Det lyder jo som om lægen i Flyvbjergs tilfælde skulle have spurgt den 84-årige mand, der "måske kunne reddes" - og hvis man ikke kunne spørge fordi han var for syg, så er nyheden og historien udelukkende billig forargelse.
Klare regler ville netop være grundlag for misbrug, tror jeg. Sagerne er så komplekse og forskellige, at vurderingen skal tage afsæt i helheden. En regel som gav grundlag for at sige "nu er han syg nok til at vi gerne må lade ham dø", ville snarere føre til udnyttelse af reglen, og åbne for "dirty thinking" - fra pårørende eller administratorer.
Jeg tror at sagen omkring Thorkild Flyvbjerg primært udspringer af kassetænkning omkring sundhed og behandling. Hvis han "kun" havde haft lymfekræft og lungebetændelse, og ellers var ved godt helbred, ville det give mere mening i at satse kraftigt på at kurere den akutte sygdom.
Du har jo netop ret i at fremmede journaler ikke kan give tilstrækkeligt grundlag for en helhedsvurdering, for at skelne hvad den rigtige behandling havde været. Det kan hænge sammen for den enkelte sygdom, men ikke for helbredstilstanden.
Og ja, det havde været svært for lægerne at informere dybtgående for faderens tilstand, og grundlaget for deres vægtning af faktorerne. Svært for børnene at kapere det hele, især når der heller ikke kunne være tid til at få sovet på det.
Nej, jeg har ikke set Malmros-filmen, men den lyder jo til at sigte meget godt på problemstillingen med at gøre sit bedste her og nu. Hvordan myten om "det perfekte" er det godes værste fjende. Enhver sammensat vurdering vil bagefter kunne udsættes for kontrafaktisk omskrivning, føre til en alternativ historie der mere baserer sig på ønsketænkning. Jeg vil hellere tro på at mennesker har handlet "godt nok", med mindre de har gjort meget klare fejl.
Ja, det havde været bedre om lægerne kunne have spurgt Thorkild Flyvbjerg selv. Tidligere havde han været i tvivl om han ville på kemoterapi, så det peger dog på at han selv var åben for tanken om aggressiv behandling ikke var det eneste rigtige.
Trist at journalister har så travlt med at slynge kritiske påstande ud om sager som de tydeligvis ikke har sat sig ind i.
Patientklagenævnet afviste klagen. De nåede frem til at der ikke er grund til kritik af de indklagede læger og sygeplejerske.
> Aalborg Sygehus frifundet i Patientklagenævnet
Ledende overlæge Anne Bukh, Hæmatologisk Afdeling, kommenterer:
- Vi er glade for den meget klare afgørelse fra Patientklagenævnet. Vi har behandlet patienten på et lægefagligt korrekt grundlag, og det er nu blevet slået helt fast med denne afgørelse.
Send en kommentar