Dette spekulative billede synes jeg er en ualmindeligt vellykket videredigtning på nogle klassiske eventyrfigurer.
Peter Plys (Winnie-the-Pooh) er blevet til en fuldvoksen bjørn, men stadig flankeret af lille Jakob (Christopher Robin). Det nuttede er blevet til en kraftfuld og barskt udseende bjørn. Mon nogen har taget honningkrukken?
Overfor dem står Steen og Stoffer (Calvin and Hobbes). Også Steen ligner sig selv, men Stoffer er vokset til en stor og farlig tiger. Omkring dem står skolegårdens andre børn, klar til at heppe på rovdyrenes kamp.
Steen og Jakob ligner hinanden, ved at deres stofdyr er et levende alter ego, når de voksne ikke forstyrre med deres kedsommelige verdensbillede. Det hjælper dem med at håndtere verden, ved at de samtidig kan følge hvordan tøjdyret udlever en kompletterende side af personligheden.
Men det kan jo så også blive til at den imaginære ven bliver så stor at den bliver svær at tæmme.
Jeg fandt også et helt andet billede, over samme tema med hvad fremtiden kan bringe. Steen er blevet voksen, og har fået en datter. Hun traller lystigt afsted, og har overtaget Stoffer. Den voksne Steen står og vinker, men uden at se helt glad ud. Et farvel til Stoffer, der også har lange øjne. Det barnlige hører jo barndommen til, men skal derfor ikke glemmes.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar