Men samtidig er Pippi Langstrømpe et forladt barn. En ni-årig pige uden forældre, som er nødt til at klare det hele selv. Hun kan, hun er jo verdens stærkeste. Hun gør grin med de bedrevidende, der ikke evner at forstå og acceptere hende som hun er, ikke værdsætter hendes evner og menneskelige kvaliteter.
Hun beslutter at hun ikke vil være en del af den voksne verden, tager en pille mod dén sygdom. Men Annika og Tommy ser fra deres soveværelsesvindue Pippi sidde i sit køkken og stirre ind i et tændt stearinlys. Livets flamme? De ser hendes ensomhed. Hun puster lyset ud. Og der var ikke mere at fortælle om Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump.
Lille frække Pippi blev ikke voksen.
Tjolahop tjolahej tjolahopsasa
- Information: Pippi-paradokset
Nyere opslag
Opslag
3 comments:
Jeg forstår ikke helt dette indlæg efter at have læst det et par gange. Mener du, at Pippi begår selvmord, fordi hun ikke vil være voksen?
På basis af stearinlys-afsnittet?
Jeg forholder mig kritisk - og tror aldrig, at dette har været Astrid Lindgrens tanke. Den er vist hentet ude i overfortolkningen...
Hvis min tolkning havde være så bastant havde jeg skrevet det.
Astrid Lindgren afsluttede (så vidt jeg har forstået) figuren med nævnte scene. Ensomme Pippi Langstrømpe pustede lyset ud. Slut. En symbolsk afslutning, der kan tolkes på flere måder, flere planer.
Jeg tror bestemt heller ikke at det var forfatterens hensigt at afbilde et selvmord. Men det blev en måde at sætte et punktum på. Pippis sidste handling. En læser kan spekulere i mulige associationer, men ikke komme frem til svaret.
> Skal vi give Pippi-pokker i de gode manerer?
> Astrid Lindgren: Ur-Pippi, Originalmanuskript
> Ingen børn kom til skade da denne krudtugle blev opfundet
Interessant at se sammenligningen mellem den Pippi, som Astrid Lindgren fremstillede i sit første manuskript. Hun var meget vildere, og ganske befriet for respekt for fjollede voksne. Tommy og Annika var "små ternede børn", som modsætning til den uartige krusedulle Pippi.
Astrid Lindgrens nedskrev historien ud fra hvad hun havde fabuleret af mundtlige historier til sin datter, Karin Nyman (og hendes jævnaldrende kammerater). Karin fortæller at manuskriptet (som Bonniers forlag afviste) allerede var meget neddæmpet i forhold til den mundtlige udgave.
Det viser sig også at Pippis side med sørgmodighed og undskylden for sine unoder, var noget der blev tilføjet for at gøre figuren mindre provokerende for samtidens voksne.
Send en kommentar