Umiddelbart er det jo et lidt sært og provokerende spørgsmål, om et selvmordsforsøg kan være nyttigt. Men det ser ud til at svaret ofte kan være et klart "ja". Og jeg tænker ikke på de dog usædvanlige tilfælde hvor et afklaret og gennemtænkt selvmord kan siges at være en fornuftig udvej.
Jeg startede så småt på et indlæg om emnet lørdag, og så her søndag morgen en sag som godt kan være illustrativ. En beruset 21-årig kvinde i ulykkelig kærestesorg sprang tidligt i morges i Århus havn, og svømmede udad. To politibetjente på patrulje var tilfældigvis i nærheden. Den ene smed overtøjet og svømmede efter hende. Det lykkedes ham at overtale hende til at komme i land igen. God indsats.
Nu går jeg så ud fra at hun på kort sigt får noget psykologisk eller psykiatrisk bistand til at bearbejde baggrunden, og kommer videre i livet. Det tror jeg at hun kan have gavn af. Hvad nu hvis hun i stedet havde vendt om, og mandag måske kontaktet sin læge med at hun havde det skidt? Jeg vil gætte på at det kunne være blevet til en recept på lykkepiller eller noget beroligende, og muligvis nogle psykolog-timer om nogle måneder. Springet i havnen giver til gengæld hurtig hjælp. Hov.
- Jyllands-Posten:
Jaloux kvinde kastede sig i havnen ved diskobåd - Politiken:
Politimand reddede kvinde der ville drukne sig selv
Mine overvejelser er ikke specifikt baseret på denne sag, men er mere generelle. Jeg har set en artikel om at psykolog og forfatter Bente Hjorth Madsen fra Center for Selvmordsforebyggelse i Region Midtjylland onsdag holdt foredrag i Odense. Her pegede hun på at et selvmordsforsøg netop kan anvendes konstruktivt til at få snakket om nogle ting der er pokkers meget brug for at få snakket om. En byld som det alt for ofte er svært at få tage hul på.
- Fyens Stiftstidende:
Kan et selvmordsforsøg gøre nytte?
Forklaringen var igen at selvmordsforsøg giver umiddelbar mulighed for hjælp som ellers kan være meget svær eller umulig at få. Ja, hjælpen bliver ligefrem påtvunget, i stedet for at kræve en kamp, en energi som måske ikke er der.
- Slate: The Economics of Suicide
Det er beklageligt at der skal så larmende råb om hjælp til.
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Hm. Jeg ser det lidt så som så. For det første kan man godt risikere lykkepiller alligevel, selv om der, for alle at se, er en klar og tydelig grund til selvmordsforsøget. Og for det andet giver det med næsten 100% sikkerhed en psykiatrisk diagnose. "Depression" eller "stress", noget af den skuffe kan de fleste efterhånden godt leve med (jeg ville ikke engang synes, DET var videre sjovt), men hvilken diagnose man ender op med, kan man ikke vide på forhånd, siden uddelingen af dem er så lidt baseret på videnskab, som den er. Så, det kan risikere at blive én af de mindre ønskværdige. Som man så, ofte, har hængende på sig resten af livet. Mens såvel kærestesorg som depressioner har det med at gå i sig selv, efter noget tid.
Det jeg mæst prøvede at pointere er det uholdbare i at hvis nogen føler at de bar brug for hjælp omkring noget psykisk, beder om de, tenderer ventetiden til at være urimelig i forhold til at det ikke lige er sagen at være helt ude af balance, og kunne få en psykolog-tid om et halvt år. Et selvmordsforsøg giver, groft sagt, en mulighed for at springe køen over.
At det så ikke nødvendigvis er sagen at få en psykiatrisk diagnose er så en anden sag. Jeg har dog indtryk af at mange føler at de har fået en ok hjælp omkring de "nemme" tilfælde som kriser.
Jeg havde selvfølgelig vinklet den noget anderledes hvis min pointe var at tage psykiatrien op til vurdering ;-)
Send en kommentar