Den 12. marts 1912 blev Régine Magritte fundet druknet i floden Sambre, hvor den løber gennem den belgiske provinsby Lessines. Hun led af depressioner, og havde allerede mange selvmordsforsøg bag sig. Hendes mand, Léopold, følte sig tvunget til at låse hende inde i soveværelset, han så ikke anden udvej for at forebygge selvmord. En nat lykkedes det Régine at flygte, og hun må have kastet sig i floden.
De havde en søn på 14 år, René Magritte, der som voksen blev en kendt surrealistisk maler. En af hans gennemgående figurer er stive mænd, med skjult ansigt, og ofte bowlerhatte. Det kan være fristende at tolke det som selvportrætter, især i følgende billede, der angiveligt netop er inspireret af hans mors selvmord.
Les Rêveries du promeneur solitaire
The musings of a solitary walker
Et mørkt og dystert billede ved en flodbred. En svævende, livløs figur i forgrunden. En rank mand med ryggen til, og den karakteristiske bowlerhat. En enlig vandrer.
René Magritte fortalte ikke andre minder om moderens død end en følelse af stolthed over pludselig at være centrum for interesse og sympati, i nabolaget og skolen. Men der kan næppe være tvivl om at det har været en voldsom og traumatisk oplevelse for en 14-årig dreng at miste sin mor på denne måde. En virkelighed som det måske har været for svært at forholde sig til. Han måtte være rank og stolt, vende ryggen til smerten.
Tolkningen om selvportræt understøttes også af titlen, som må være fra en ufærdig selvbiografisk bog af den franske filosof Jean-Jacques Rousseau. Moderen var i øvrigt hattemager før sit ægteskab. Mon de mange bowlerhatte står for minderne om moderen?
0 comments:
Send en kommentar