Jeg fandt et par gamle kampagne-billeder, hvor budskabet i høj grad bliver bekræftet i disse uger. International Society for Human Rights (ISHR) er logisk nok ikke glade for hvordan forskellige diktatorer tilsyneladende betragter deres lande (og de almindelige borgere) som redskaber for en lille herskende klasses forgodtbefindende.
Selv om vestlige lande er for tilbøjelige til at tilskrive æren for revolutionerne til Facebook, Twitter og Wikileaks, vil intelligente og uddannede mennesker jo bruge de tilgængelige informationer og medier når undertrykkelsen bliver hård nok til at afsløre hvordan magthaverne er komplet respektløse overfor borgere med holdninger til samfundets indretning. Med moderne teknik kan den enkelte nå ud til masser af interesserede læsere.
Det tunesiske selvmord, som udløste mange års frustrationer, fik i praksis kun betydning fordi det blev optaget på video, og via Internet synligt for alverden. Påtrængende synligt.
Den gamle talemåde "pennen er mægtigere end sværdet" er moden til pension. Pennen kan ikke følge med musen.
Nyere opslag
Opslag
6 comments:
Synes også det er interessant hvad musen ender med at gøre ved en almindelig dansk små-facist. Her tænker jeg på sådan en der sætter systemer før mennesker, hele tiden føler trang til at udtale sig på hele "danskhedens" vegne. Og iøvrigt ikke har skrubler over at træde på nogen der ligger ned. Meget lig en diktator vel.
Mener at have mødt en del af dem, og tror faktisk de som gruppe står over for en slags opvågning. Jeg sætter min lid til den aldeles FRYGTINDGYDENDE mus:-)
De danske små-facister har dog et markant anderledes forhold til musen, som de er meget fortrolige med. Den bruges livligt når de træder på nogen der ligger ned. I deres selvbillede er de en slags oprørere, som arbejder for en "opvågning" i resten af Danmark. Dette mønster kunne jo også ses omkring en vis norsk massemorder, som var meget aktiv på Internet, hvor han kunne mødes med bl.a. danske frænder.
Internet er fremragende til at sikre at folk kan blive hørt, også selv om de ikke har noget godt at bidrage med. Her understøttes de af mediernes misforståede tese om at det er af værdi at høre alle parter, uden vurdering af deres relevans. Blot de kan råbe højt og provokerende nok, er de sikret masser af TV tid.
Der findes en del debattører hvis indlæg er skadelige, men "vi" har reelt ikke nogen midler til at højne debatten, ud over måske at forholde de destruktive den opmærksomhed som de higer efter.
Nu må jeg jo indrømme at jeg vistnok tilhører en generation der bedst er kendetegnet ved at være ligeglade med samfundslivet iøvrigt. Så måske har du ret. Åbner man for tv er man ihvertfald sikker på at blive orienteret om alle de negative historier. Jeg tror bare ikke succeshistorierne kommer ud på samme måde. Eller det håber jeg ikke, for så er det da sort sort! Og måske er facister flest (uden gradbøjning), dummerer end jeg lige går og forestiller mig. Har bare den forhåbning at selv en dansk facist kan blive klogere. Men ok, jeg forstår godt nok ikke hvordan de er havnet hvor de er, det begriber jeg simpelthen ikke. Men jeg ved at nogle mennesker blev afnazifiseret efter anden verdenskrig. Hvis det samme kan gøres med en facist med en mus så.....?
Negativ journalistik er blevet så automatisk at en DR journalist oplevede det som et dogme: "Hvis ikke det er negativt, er det ikke nyheder."
Cathrine Gyldensted har dog efterfølgende begået en masterafhandling som "skal bringe positivitet ind i journalistikken". Ikke ved at være "lalleglad", men via en vinkling som peger på løsninger i stedet for at nøjes med den negative påpegelse af konflikten, at der er noget galt.
En nyere Videnskab.dk artikel om hendes tanker om et paradigmeskift:
Positiv journalistik har større gennemslagskraft
Det der sker på de ydre politiske fløje er at de favorisere de meget korte og kontante budskaber, som umiddelbart klinger af mere handling - sammenlignet med en mere moderat politiks nødvendige basis i "på den ene side og på den anden side".
Det er meget enklere at hævde at problemet handler om en vis (ikke for stor) gruppe mennesker, og sparke til dem. Derved kan de mere velovervejede "udstilles" som uden vilje til effektiv handling. Og de radikale budskaber egner sig perfekt til korte TV citater, og journalisterne logrer. De mere komplekse løsninger er alt for "kedelige", og henvises til sjældne magasin-programmer.
Den "dumme" fascist har ingen motivation til at moderere sine holdninger. Livet er meget nemmere at overskue når det handler om at få en magtfuld leder, med hård gennemslagskraft. Således opstår diktatorer, viser historien igen og igen.
Afnazificeringen er så mange år siden at den side af historien mestendels bliver reduceret til fokus på nogle få og overforenklede problematikker fra dengang. Dynamikken i hvorfor en rækker samfund drejede sig i fascistisk retning får kun opmærksomhed i snævre kredse, som er villige til at se kompleksiteten. Indse at det ikke handlede om nogle få onde mennesker, men nogle bevægelser som blev moderne, når løsningen jo "bare" var at hakke på jøder og andre ikke-ariske.....
Det er nærmest uhyggeligt at se på hvordan nogle af de republikanske præsidentkandidater i USA kører på den primitive retorik, og med fokus på "stærk mand" løsninger..... Og det sker netop i høj grad via den moderne teknik, hvor musen lever.
Demokrati er et udmærket koncept, når det domineres af mennesker som sætter sig ind i tingene - men truer alvorligt med at køre helt af sporet når de simple (og TV egnede) budskaber kommer i fokus. Når politikere ligefrem høster stemmer ved at pege på at de kun har basal uddannelse, og ikke er intellektuelle.
Tak for dit svar, og din blog som sådan! Jeg får faktisk lyst til at sætte mig bedre ind i tingene når jeg oplever alle de spændende perspektiver der findes her:-) Når man ikke er den store bruger af kunst og kulturlivets tilbud, men bare har "flydt med strømmen" lidt for længe, er det meget berigende at opleve et forum med så højt til loftet:-)
Det du nævner til sidst med at politikere kan score stemmer på kun at have basal uddannelse, er jo direkte ulækkert, og gift for et demokrati. Har altid gjort en dyd ud af at sætte mit kryds hos nogle der faktisk har brugt deres intellekt for at nå deres ståsted. At snoppe nedad er det samme som at aflive det der gør os til mennesker. God søndag:-)
Kulturlivet er jeg reelt heller ikke den store bruger af, en del af hvad jeg gør på bloggen her udspringer af at søger ting, som egner sig til min måde at perspektivisere på. Internet er jo herligt for den der søger, uden på forhånd at have besluttet sig for hvad han eller hun ønsker at finde. For den som ikke ynder små lavloftede rum :-)
"Os mod dem" mentaliteten bliver f.eks. brugt som modsætning til nogen med lang uddannelse, hvilket bl.a. hænger sammen med at disse meget oftere er modstandere af de ekstreme synspunkter, fx. omkring ikke at være religiøse fundamentalister.
Selv om det intet siger om det enkelte menneskes ståsted, er det interessant at se på de lidt politisk ukorrekte undersøgelser af hvordan intelligens og uddannelse fordeler sig i forhold til stærke politiske og religiøse synspunkter.
Derfor kan billig retorik bruges til at mistænkeliggøre dem som vover at have uddannelse til at tænke selvstændigt. Et ekstremt eksempel her er da Mao Zedong med "Den store proletariske kulturrevolution" førte udryddelseskrig mod "de intellektuelle".
Med mindre blodige metoder, går dette lidt igen når de uddannede måske er i mindretal, og der er stemmer at hente på at gøre disse til syndebuk for samfundets problemer.
Selv har jeg det sådan at jeg vil foretrække at stemme på en veluddannet politiker, også hvis der er enkeltsager som jeg ikke er helt enig i, frem for en populistisk der med et par enkeltsager prøver at "lokke" mig.....
Send en kommentar