Det rene selvmord at køre uden cykelhjelm?

Jeg gider ikke køre med cykelhjelm, og det har intet med forfængelighed at gøre. Det ser slet ikke dumt ud, mener jeg. Hvis jeg troede på at det var farligt ikke at spænde hjelmen, kunne jeg endda leve med risikoen for at fremstå som godtroende uselvstændigt offer for dramatisk retorik i de jævnlige skræmme-kampagner. Et karakteristisk eksempel herpå er denne plakat fra 2006:

Hvor sjovt er det at gå i byen
med hul i hovedet?

Spænd hjelmen

Brækker du en arm, vokser knoglerne sammen igen. Slår du hovedet, kan du blive hjerneskadet. Din hjerneskal er lige så skrøbelig som glas, og knalder du hovedet i kantstenen, kan kvæstelser i hovedet være så store, at du ikke længere kan tale - eller forstå, hvad der bliver sagt til dig.

Tjek hvor sej du i virkeligheden er på cykelhjelm.dk

Denne tekst er regulær manipulation. For det første er det direkte forkert at hjerneskallen i styrke kan sammenlignes med det glas som pigens hovede er udskiftet med. Et moderat slag med en hammer kunne nemt knuse sådan en glasfigur, hvor et menneske blot ville få en bule, og sikkert blive ret sur. Spørgsmålet bliver om kampagnen er udtryk for inkompetence eller løgn? Uvidenhed kan ikke undskyldes her.

For det andet fremføres skræmmende budskaber med det lille og meget elastiske ord "kan". Sprogligt set er betydningen "det er ikke helt 100% utænkeligt at", men kampagnens åbenlyse præmis er at cykling er så farligt at det er dumt ikke at køre med "snublekyse". Hul i hovedet.

Jeg ville få mig et meget besværligt liv hvis jeg hele tiden indrettede mig efter at gardere mig mod tænkelig risiko. Først må jeg forholde mig til den reelle størrelse på risikoen, hvor meget (eller lidt) den tilsvarende sikkerhedsforanstaltning må forventes at gavne, og hvor store ulemperne er. En ganske regulær cost/benefit analyse. Jeg tillader mig at tiltro mig selv selvstændig tænkeevne. Så jeg tager heller ikke redningsvest på hvis jeg svømmer en tur.

Hvis jeg lagde stor vægt på at undgå et ganske lille "hul i hovedet", som en hudafskrabning eller et flækket øjenbryn, ville jeg anskaffe mig en hjelm. Sådanne skrammer er jeg ikke gået fri af, og det er da ikke ligefrem sjovt. Indenfor de sidste 10 år har jeg to gange været ude for at bilister krydsede ind i min kørebane, og "fik ram på mig". Den ene var en spritbilist, som mistede kørekortet på det.

Da jeg var under uddannelse forregnede jeg mig alvorligt en morgen, og kørte lige ud foran en bilist, der ikke fik en chance for at bremse fra landevejsfart. Cyklen blev ødelagt, og på min flyvetur smadrede jeg bilens forrude. Det kunne være gået meget galt for mig.

Alle tre gange kørte en ambulance mig på skadestuen med moderate sår og skrammer, og lidt fortumlet fra at have slået hovedet. Intet alvorligt. Hvis jeg havde kørt med cykelhjelm, havde det været meget, meget fristende at tro at den havde reddet mig fra kraniebrud og hjerneskade. Hjelmens spinkle skal var sikkert blevet smadret.

Det var næppe blot fordi jeg er ualmindeligt tykhovedet. Så længe der ikke er knogleskørhed er hjerneskallen på voksne en ret solid kasse, der ikke bare lige knuses. Til gengæld er den jo omgivet af hud, som nemt får skrammer og flænger - "asfalteksem". Jeg betrager mindre sår som en naturlig del af livet, og ikke noget som jeg vil indrette min dagligdag på at undgå.

Debatten om cykelhjelme rummer ofte højtråbende budskaber fra nogen med en dyb overbevisning om at det reddede deres liv at køre med hjelm. At de er glade for at det var hjelmen der flækkede, og ikke deres kranium. Problemet her er at en flækket cykelhjelm blot er tegn på at den næsten ingen beskyttelse ydede, fordi den så ikke kunne fordele kraften fra slaget til det stødabsorberende skum. Disse budskaber fra cykelhjelm-apostle er utroværdige, selv om en mindre del af dem kan tænkes at være sande.

Jeg er fristet til at overveje om producenterne af cykelhjelme ligefrem kalkulerer med at hjelmen gerne må flække. Det giver jo gratis reklame fra stærkt troende, og de meget beskedne krav til godkendelse (EN 1078) kan nemt klares alligevel. En cykelhjelm testes ikke ud fra noget der bare ligner hvad der sker ved en ulykke. Men selv efter den slappe standard er der regelmæssigt tests hvor ikke alle hjelme lever op til de simple krav. Mange cykelhjelme er noget juks.

I det hele taget er overvejelserne omkring risiko og cykelhjelme meget mere komplekse end hvad fortalerne tordner frem med.

En stor del af propagandaen bygger på nogle ganske få undersøgelser, som konkluderer en fordel ved brug af cykelhjelm. Problemet er at disse er så svage i deres datagrundlag, at de intet siger om cyklister og risiko i bredere perspektiv. Til gengæld ignoreres systematisk de mange flere undersøgelser som konkluderer at cykelhjelme højst gør en marginal forskel.

En uomtvistelig effekt af lovkrav om at voksne skal køre med plastikhat er til gengæld at cyklismen falder kraftigt. Det vil sige at folkesundheden bliver dårligere, og der kommer flere "livsstilssygdomme", som hjerteanfald, fedme, sukkersyge og blodpropper. Risikoen for alvorlig sygdom og dødsfald er mange gange større for en stillesiddende bilist end for en der får motion ved at cykle, også selv om vi godtager de mest jubel-optimistiske gætterier for gavnen ved cykelhjelme. Det koster rigtig, rigtig mange skattekroner. Og liv.

En måske lidt overraskende effekt af en nedgang i cyklismen er at ulykkes-risikoen for den enkelte cyklist stiger. Der er større fare for at blive kørt ned, hvis der er længere mellem cyklisterne. En effektiv forbedring af cyklisters trafiksikkerhed er at sørge for at der er flere der får deres daglige motion her, og så skidt med om der er hjelm på eller ej. Infrastrukturen skal jo så følge med.

Det ser endda ud til at der er situationer hvor en cykelhjelm ligefrem kan øge risikoen for ulykker og/eller skader. Det er ikke decideret store risici, men dog værd at huske som modvægt til prædikanters fremturen om cykelhjelmes vidunder-virkninger.

• Bilister udviser mindre hensyn overfor cyklister med hjelm, fremgår af en mindre undersøgelse. Der måltes på hvor god afstand bilister i gennemsnit holdt til en cyklist. Forskellen var under 10 cm, men en markant større del af bilisterne kom under en meters sikkerhedsafstand. Pudsigt nok fik en langhåret paryk til gengæld bilisterne til at tage større hensyn.
• Cyklister med hjelm ser ud til at køre hurtigere, og tage flere chancer. Igen ikke noget dramatisk, men det må være fordi en følelse af sikkerhed omsættes til at være mindre forsigtig. Denne effekt ses også i mange andre sammenhænge.
• I nogle få situationer kan en cykelhjelm sætte sig fast, eller blive fanget af noget i bevægelse. Hvis dette sker, er der stor risiko for skader, for hovedet skal jo helst følge med kroppens bevægelser.
• Den mest udbredte årsag skader på rygmarv og hjerne er ikke hårde slag, men kraftige vridninger der fører til rotationsskader. Disse kan en almindelig cykelhjelm ikke på nogen måde beskytte imod. Vægtstangsprincippet giver endda en større kraft hvis hovedet (med hjelm) vrides, og dermed øget risiko for at noget (såsom nervebaner) rives i stykker. Når hjelmen får hovedet til at fylde mere, øges risikoen for de farlige roterende bevægelser også lidt. Uden hjelm kan hudens strækbarhed på den anden side give blødere ryk, også selv om det jo giver overfladiske sår.
• Der kan opstå situationer hvor vindens susen i hjelmens kanter larmer så meget, at det gør det sværere at høre om andre trafikanter nærmer sig. Dette afhænger selvfølgelig af hastighed og hvordan vinden blæser.
• En cykelhjem kan være lidt generende eller distraherende, især når der er varmt. Altså opmærksomhed der ledes væk fra trafikken. Derudover synes jeg at det går lidt ud over glæden ved at cykle, og dette er ikke uden værdi.

En helt konkret omkostning er pengene. Hvis alle danske cyklister skulle have hjelm, ville det koste i størrelsesordenen 100 mio kroner om året (mere i starten). Dertil (på sigt) milliardudgifter i sundhedssystemet når fedme og dårligere kondition slår igennem. Øget mængde biler koster jo også penge, og denne forurening (og trængsel) er ikke lige hvad vi har mest brug for.

En mere principiel omkostning er at fokus på cykelhjelme er en del af en risiko-kultur, hvor det behandles som legitimt at råbe meget højt om en mulig risiko, og stille krav om at det er meget vigtigt at gøre noget stort ved problemet. Til gengæld gider de selvsvingende medier (og politikere) oftest ikke sætte risiko og omkostninger i perspektiv. Problematikken illustreres tydeligt når meget typiske spørgsmål fra en journalist er ting som "kan det udelukkes at ..." eller "kan du garantere at ...". Relevante spørgsmål ville snarere være "hvor sandsynligt er det at ..." og "kan vi få mere for pengene på en anden måde".

Jeg kommer til at tænke på en tur i et vandland i USA for mange år siden. På ganske lavt vand (under en meter) tog jeg nogle svømmetag, men blev stoppet af en opsynsmand. Deres forsikring tillod ikke svømning i vandet. Det var alt for farligt!

En tysk kampagne med knust æg uden cykelhjelm
viderefører det manipulerende falske budskab
om hovedet som en meget skrøbelig sag.

Tilbage til cykelhjelme... summa summarum er jeg ikke ude på at bekæmpe cykelhjelme. De kan forebygge nogle mindre skader, og formodentlig en lille del af de alvorlige, selv om de er uden virkning når det går rigtig voldsomt til. Da børn er mere tilbøjelige til at vælte med cyklen, giver hjelmen her mere mening. Til gengæld får færre børn cykling som en god vane, og som voksne vil de næppe tage vanen op.

Cykelhjelme er udmærket for dem som har det godt med at gøre det til en fast rutine, men det er farligt at gøre til et krav, eller bilde folk ind at barhovedet cykling er en risikabel aktivitet. Det koster liv, alvorlige skader og mange sygedage. Mange flere end dem som selv de ivrigste cykelhjem-evangelister hævder at de kan redde. Deres kunstige markedsføring af cykling som en farlig aktivitet er samfundsskadelig virksomhed. Men fx Rådet for Sikker Trafik foretrækker åbenbart at køre med skyklapper på.

Kampagnerne for cykelhjelme startede for 20 år siden, præcis samtidig med at cyklingen begyndte at falde. Udviklingen har ført til 30% mindre cykling, og jeg er overbevist om at skræmmekampagner for cykelhjelmen er medskyldige her. Jeg har ikke forsøgt at omsætte dette til tal for dårligere helbred og tabte liv, men her taler vi om en risiko der ikke blot ligger i decimalerne.

En udmærket hjemmeside/blog med information om cykling og risiko, samt omfattende henvisninger til baggrundsmateriale er cykelhjelm.org. Journalist Mikael Colville-Andersen, der er meget aktiv omkring promovering af cykling (kendt som Danmarks Cykelambassadør), har gået dybt i emnet, og trækker en mængde fakta frem.

Ind imellem er tonen noget kras overfor cykelhjelme som et "religiøst symbol", men såmænd ikke værre end de "rettroendes" tone overfor anderledes tænkende. Han er varm fortaler for at fremme den allerede meget sikre danske cykelkultur. Kan anbefales, og udgør kildemateriale for store dele af mine betragtninger i dette blog indlæg. Wikipedia-siden for "Bicycle helmet" har også meget materiale.

De gamle kampagnebilleder fandt jeg på denne blog:

• Osocio, Social Advertising and Non-profit Campaigns:
  Helmet or Braindamage?

Se også:

Jagten på en risiko for noget farligt

Smagsdommernes regel-cirkus

Humpty Dumpty had a great fall

Det Etiske Råd inhabile omkring aktiv dødshjælp