"Følelsesporno" lyder anklagen når medierne fremviser mennesker, der udtrykker stærke følelser, især hvis de indebærer tårer eller vrede. Medierne har for længe siden gennemskuet at udstilling af "virkelige følelser" er populært, en genre som ugeblade, tabloid-aviser og i stigende grad TV dyrker med stor ildhu. Det vises fordi det virker, i forhold til at fastholde seere.
Når vi taler om reality TV shows, som f.eks. X-Factor, der er bygget op over at fremkalde følelsesudbrud mens TV kameraet fanger hver en bæven i læberne, er det hvad jeg vil kalde for "hardcore følelsesporno". Det er når følelserne fremprovokeres netop for at blive videresendt til landets TV skærme, som prime time underholdning. Jeg kunne endda havde nogle af de "svage sangstemmer" mistænkt for ligefrem at spekulere i det, at en sikker vej til TV tid er at "gå amok" når de får chancen for at skælde ud på dommerne.
"Softcore følelsespornografi" tager afsæt i en ikke-konstrueret virkelighed, men hvor det er tydeligt at en interviewer har en målsætning om at få et menneske til at udpensle sine følelser omkring det der skete, underforstået at stærke følelser er mere TV egnede end hvis "offeret" mener at situationens fakta er det centrale. Dette ses ofte i nyhedsudsendelser.
Min "definition" af følelsesporno er altså det at følelserne udpensles, og at der lægges op til at tilskuerens egne følelser kommer i sving, det være sig medfølelse eller nedladenhed. Uden disse stærke følelser ville delhistorien normalt være uden almen interesse. På den anden side kan en velafrundet dækning af et interessant emne også vise at mennesker har følelser, uden at det derfor er følelsesporno. Min skelnen går altså på om det følelsesmæssige er det bærende, typisk når reaktionen er mere spændende end årsagen.
En definition på følelsesporno må nødvendigvis lægge op til at kunne skelne omkring de grænsetilfælde der altid vil være, men synliggørelse af virkelige følelser behøver altså ikke være følelsesporno, på samme måde som afbildning af en nøgen krop ikke er pornografi uden tydelige associationer til erotik eller sex.
Her er det naturligt at også følelserne er synlige, men med det store eksistentielle valg om en frivillig død, skulle der en meget overfladisk fremstilling til for at det primære blev følelserne, i stedet for de velafklarede rationelle overvejelser. Men netop dette udløser ofte dommen "følelsesporno", nærmest som en automatreaktion, når stærke modstandere af at give andre mennesker denne frihed, søger at dreje fokus væk den ubelejlige sandhed. At det vistes et valg der blev truffet på basis af fornuftige overvejelser, og ikke i en følelsesmæssig krise.
Det er nærmest komisk at se hvordan moralsk forargelse søger at påtage sig et skin af balance ved at skælde budbringeren ud.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar