Jo, jeg strammer den en smule her. Det er dog lidt overdrevet at påstå at lægeløftet, den hippokratiske ed, klart kræver aktiv dødshjælp. Men kun lidt. Det er udtryk for en forståelse af lægeløftets ord. En rimelig fortolkning, mener jeg.
Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig,(Min fremhævning)
- at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn,
- at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse,
- at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret,
- at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede
- og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.
Lægen forpligter sig til at medmenneskers gavn er centralt. Det er en moralsk forpligtelse, da lægeløftet ikke har juridisk betydning. Hvad er gavnligt for et menneske hvis sygdom er udenfor rækkevidden af hvad lægerne formår? Hvem skal vurdere gavn? Hvem andre end det menneske der sidder/ligger med lidelsen? Det menneske hvis bønlige "lad mig dø" først forstummer hvis tanken bedøves. Hvis det da tør ytre sit ønske, når den forventelige reaktion er at kikke væk med en mumlen. Det menneske hvor det ikke blot handler om smerter eller ej, men om liv. Et liv der var.
Det skal da ikke afgøres af nogen som ikke kan/vil se et lidende og afklaret menneske lige i øjnene, mens de holder på at aktiv dødshjælp (eutanasi) er umenneskeligt. Holder på at det er meget mere værdigt at blive grundigt medicineret og plejet mens den sidste tid går langsomt.
Når jeg tager dette op, er det fordi jeg ofte har set lægeløftet brugt som argument mod aktiv dødshjælp. Påstanden er løftet kræver at arbejde for patientens liv. Men det er jo noget vrøvl. Det er specielle tilfælde hvor liv ikke er til gavn, hvor død med lægehjælp bliver den bedste måde at indfri lægeløftet.
Jeg har da forståelse for det når der er læger som ikke har mod til at se dilemmaet i øjnene, som ikke magter andet end at svigte. Som ikke tager den etiske konflikt med straffeloven (§237, §239 og §240). Men jeg synes at det er fejt at gemme sig bag lægeløftet. Og der er da heldigvis mange læger som godt kan rumme tanken om at døden kan være at foretrække, og afpasser sine handlinger derefter. Her er det ordkløveri at søge at skelne mellem aktiv og passiv dødshjælp.
Den eneste del af lægeløftet som måske kan siges at tale imod aktiv dødshjælp er det sidste punkt om at overholde "anordninger og bestemmelser". Lægerne bag bogen Etiske spørgsmål i medicinen har et par interessante betragtninger her. Fra artiklen Lægeløftet fra 1815 skal til debat:
Det er også i denne bog, at lægeløftets sidste sætning om at »efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser« kaldes et »uforsvarligt element«, der gør lægeløftet selvmodsigende og uetisk.Jep.
»Det er en filosofisk betragtning«, siger en af forfatterne til bogen, medlem af Lægeforeningens etiske udvalg og ledende overlæge Mogens K. Skadborg.
»Formålet er at gøre opmærksom på, at lægerne har en moralsk forpligtelse til at sige fra, hvis 'anordninger og bestemmelser' er uetiske, uanset hvad der står i det afsnit af lægeløftet«.
Jeg bemærker at før den sidste modernisering i 1815 indebar den hippokratiske ed et løfte om ikke at udlevere dødelige gifte. Det omfatter en form for aktiv dødshjælp. Universitetsprofessor Johan David Herholdt, der som læge stod for den danske udgave, var åbenbart en fornuftig mand. Han blev i øvrigt senere rektor for Københavns Universitet.
Flere etik-overvejelser omkring lægeløftet i Ugeskrift for Læger artiklen Elsket museumsgenstand eller uundværligt kompas?
I sin klumme Aktiv dødshjælp er forrående for menneskeheden pointerede Birthe Rønn Hornbech:
Så viser al erfaring, at langt de fleste hænger fast, ja, endog meget fast, ved livet meget længe og ikke ønsker at give afkald på denne verden i utide.Det er jo netop helt korrekt - at rigtig mange holder fast så længe som muligt. Ikke alle. Og jeg mener at det er forrående for menneskeheden at nægte at give slip på et menneske som vi ikke kan byde bedre end lidelse. Når fakta er at det er helt klart hvad mennesket ønsker, ja selv beder om.
...
Uanset meningsmålinger om aktiv dødshjælp er der paradoksalt nok masser af patienter, og i ikke mindre grad pårørende, der ikke blot frabeder sig dødshjælp, men tværtimod forlanger en umenneskelig og kunstig opretholdelse af et liv, der burde få lov at ebbe ud.
Næstekærlighed, tak.
Se også:
0 comments:
Send en kommentar