Den dødstrængende skal selv aktivere maskinen, der først indsprøjter et bedøvende middel, og derefter kaliumklorid (et stof som ofte bruges i stedet for køkkensalt). Maskinen består af standard-komponenter som enhver kan købe. Fakta er at det eneste der kan kræve recept er et egnet bedøvende middel, men det er ikke det dræbende.
Ideelt set er det en hurtig og sikker metode. Og jeg vil tro at fagligt korrekt placering af kanylen vil mindske risikoen for at det trækker ud. Det er sket når ikke-uddannede har stået for det ved henrettelser i USA.
- Metroexpress:
Maskine hjælper med selvmord - Spiegel Online:
Kuschs grüner Kasten bringt den Tod - Deutche Welle:
Former German Minister Offers Killing Machine for Terminally Ill - Times Online:
Death for hire - suicide machine lets you push final button - Politiken:
Tysk selvmordsmaskine forarger
Se Chantal Sébire slap fri af myndighederne
Jeg vil nu mene at maskinen i høj grad er ment som et indspark i den tyske debat. Roger Kusch er formand for en forening der arbejder for dødshjælp, eller for at bruge et uklart dansk begreb "aktiv dødshjælp" (eutanasi). Han sørgede for at der var god pressedækning ved præsentationen.
Modreaktionerne var efterhånden ret stereotype. Ikke brug for hjælp til at dø, men brug for pleje mod smerter og frygt. Det er ikke tilladeligt at ville dø.
Et problem hvor modstanderne konsekvent lukker øjnene for lidende mennesker som godt selv ved hvad der er brug for. Respektløst.
Nyere opslag
Opslag
9 comments:
Jeg har ganske vanskeligt ved at se ideen (faktiskt var jeg nødt til at tjekke datoen på indlægget).
For hvis man a) selv skal skaffe stoffet der skal i og b) selv skal aktivere den, ja så synes jeg ligesom ikke at der er tale om andet end en grim engangssprøjte?
Hvad misser jeg?
På grund af datoen fra Metroexpress, var jeg også ekstra grundig med at finde andre kilder før jeg begyndte på blog indlægget....
Det kan være ganske svært for et menneske der er svækket af sygdom at klargøre og gennemføre stuntet med en grim engangssprøjte. Det er ikke så nemt som det lyder.
Så vidt jeg har læst mig til (kilderne er ikke 100% synkrone), hjælper Kusch med at maskinen er klar med de stoffer der skal bruges. Rent praktisk at indføre en kanyle korrekt i en blodåre kræver rutine og en sikker hånd. Også dette er med i "pakkeløsningen".
Der må også være praktiske overvejelser omkring timing og dosering af de to indsprøjtninger. Indsprøjtning af kaliumklorid skulle være meget smertefuldt hvis det ikke bliver gjort ordentligt, Men det er stadig relevant med noget bedøvende.
Derudover er pointen jo at Kusch helt bevidst går til kanten for hvad der ikke klart ville være at stå for at slå den syge ihjel.
Metoden er i øvrigt udviklet til henrettelser i USA, hvor en del af formålet er undgå begrebet "bøddel".
Tænkte netop på USA da jeg læste indlægget - og det i sig selv er for mig yderst skræmmende, nok fordi vi har hørt en del historier om hvordan noget er gået galt - og fordi jeg ikke rigtig kan se hvad den slags omskrivninger af bødelens arbejde skal gøre godt for. Jeg mener at vi skal kalde en spade for en spade og stå inde for det vi gør - hvad enten det er, at som stat tage livet af folk eller som kærlige pårørende og humane læger at medvirke til aktiv dødshjælp.
Men det jo bare mig, der vel også helst ville foretrække en lille nem pille i den situation - muligvis noget flydende der blev absorberet via huden...
En anden klar USA reference er at maskinen principielt er det samme som den som Jack Kevorkian (populært kaldet Dr. Død) brugte til en lang række tilfælde af dødshjælp. Som han siger "det er ikke kriminelt at dø".
Ja, det er noget rod ikke bare at gøre det der skal til. Jeg mener at henrettelsesmetoderne er blevet mindre humane siden guillotinen. Den var hurtig og effektiv. Senere tiltag synes mest at være for at afskærme personalet fra "griseriet".
Det er jo meget vigtigt for en der har behov for hjælp til at dø at hjælperen ikke bliver straffet bagefter. Derfor kreativiteten omkring løsninger som gør det muligt for den dødstrængende at begå selvmord på en så pæn måde som muligt, og uden en masse "griseri". Jeg ville bestemt ikke have dårlig samvittighed over at yde denne form for hjælp, men det hænger jo ikke sammen hvis jeg må forvente fængsling.
Jeg er bange for at det med "en lille nem pille" er en myte spredt af litteraturen, især Agatha Christie. En nogenlunde hurtigt dræbende pille gør voldsomt ubehagelige ting ved kroppen.
Noget af det der kommer tættest på er nok sovemidlet pentobarbital der netop bruges til dødshjælp, men der skal dog en dosis på 15 gram til, et helt pilleglas af de mellemstore. I praksis mixet til en drikkelig opløsning.
Jo, ved godt at de der med piller ikke er så nemt endda. Men når nu medicinalvirksomhederne alligevel udvikler så meget andet - kunne vel også udtænke noget smart til dette formål? Fx, netop noget der kan absorberes nemt og smertefrit gennem huden som også kunne bruges af de mennesker der af den ene eller anden årsag har vanskeligt med at sluge piller og stikke nåle i sig selv.
(er forøvrigt helt enig i betragtningen om guillotinen)
Er der penge i det for dem? Næh, næsten ikke. Behovet er ikke stort nok.
Er der penge i midler til at holde kroppen kørende på pumperne? Yes!
Har de lyst til at gøre sig kendte på at udvikle midler med døden som formål? Nej, netop ikke.
Ville de blive lynchet i bibelbælter? Jep. Og andre steder.
Ville de få lov til at sælge midlet? Nej, ikke ret mange steder, eller kun under ekstremt bureaukrati.
Etikken omkring afprøvning og godkendelse ville også kræve visse krumspring.
Den med at drikke et glas pentobarbital-mikstur er, tror jeg, en udmærket metode for langt de fleste. Og jeg har læst om et tilfælde hvor en patient med sondemadning fik midlet gennem den, men måtte jo selv åbne for sonden.
Problemet er ikke mangel på midler, men samfundsmæssig accept af at den bedste hjælp i specielle tilfælde er at give et menneske lov til at sige livet farvel, også før dødslejet nås.
Og sundhedsindustrien vil ikke give slip på deres gode kunder.
Hvis vi nu lod nogle menneskers forskruede etik og bibelbæltet ude af sagen - så tror jeg faktisk at der rent praktisk ville være et marked, for såvel aktiv døshjælps promotorerne som for USAs regering.
men, hvordan vi udelader ovennævnte ved jeg selvfølgelig ikke....
det ligesom din opgave. :-)
;-)
En af de bedre metoder ser ud til at være at nogen med behovet sætter deres liv ind på sagen, rent bogstaveligt. Som jeg har selvkommenteret på mit indlæg om Chantal Sébire ser det ud til at hendes sag og selvmord har fået en hel del franske politikere til at reagere.
Den metode tror jeg lige at jeg springer over indtil videre :-D
Jo, der er da et marked for dødshjælp. Men de store omkostninger ved udvikling af et lidt specielt medikament gør det svært at tjene pengene hjem, især når de eksisterende metoder for det meste er OK - hvis de da er tilgængelige.
Et af de større problemer er i øvrigt en misforståelse om at dødshjælp skal reguleres af lovregler for præcis hvilke betingelser der skal være opfyldt. Det er den model de bruger i Holland.
Schweiz tillader hjælp til selvmord, når hjælpen ikke gives af egennyttige årsager. Det fungerer tilsyneladende godt, bortset fra at de er ret trætte af at det er blevet en turistattraktion med en hjælp som turisterne savner i deres hjemlande.
Så lige et blog indlæg mere med afsæt i historien:
thanusha.dk: Hvem er det du synes døden skal være værdig for - dig eller din pårørende?
Send en kommentar