Sabbat-død i Israel

fredag den 11. juli 2008

Sabbat-død i Israel

Jødedommen og katolicismen har lignende kantede dogmer omkring at det aldrig kan være acceptabelt for et menneske at fremskynde døden. Det vil også sige alle former dødshjælp og selvmord. Netop derfor er det interessant at sammenligne fakta om hvordan de religiøse normsættere håndterer det når der er tilfælde hvor det bliver til at synes at Gud egentlig godt måtte sætte punktum for en dødsproces, stoppe sejpineriet.

Vatikanet og Paven står for at katolicismen er ganske ubarmhjertige her. Enhver handling som har til hensigt at fremskynde døden er forbudt, lige meget hvor god grunden er. Tanken om eutanasi rummes ikke.

Dette gælder hovedsagelig også for jødedommen, men jeg ser at det i år 2005 er lykkedes for det Israelske parlament at finde en pragmatisk løsning. Sammen med et ekspert-udvalg på 58 læger, religiøse og filosoffer blev der tænkt kreative tanker, der tillod de religiøse dogmatikere at acceptere en form for dødshjælp.

Når en række stramme regler er overholdt, kan en patient der snart dør alligevel få slukket for udstyr, der holder livsfunktionerne igang. Det er godt nok ikke tilladt for noget menneske at slukke, men patienten kan få lov til at få monteret et nedtællingsur, der automatisk slukker efter 24 timer. En alarm går når der er 12 timer tilbage, som en påmindelse. Den må, i disse sager, gerne overøres. Når tiden er inde, og ingen har grebet ind, stopper pumperne og patienten dør. Intet menneske har udført en handling, der udløste døden; omgivelserne har blot forholdt sig passivt.

Selvfølgelig kan patienten når som helst fortryde, og lade maskinerne fortsætte. Eller glæde sig til at få fred.

Inspirationen kommer fra de sabbat-ure som ortodokse jøder bruger for at kunne tænde og slukke for lys, ovne og andet på sabbatten. Al arbejde er forbudt af religiøse grunde, selv det at bruge en kontakt. På den anden side er en maskine ikke bundet af religionens dogmer. Følgelig kan en maskine godt få lov til at tænde lys, eller afbryde liv, uden at støde de ortodokse jødiske dogmer.

Dermed forholder Israel sig til denne problemstilling på en lignende måde som en række vestlige lande der har legaliseret at patienter kan frabede sig en behandling, også selv om det medfører at de dør. Men det krævede et par finurlige krumspring for at at finde en lovtekst som alle kan være enige om ikke er imod Torahen.