Logo sommerfugl

tirsdag den 1. juli 2008

Pige med sommerfugleører

Hver en hvisken
Hver en tisken
...mobning...
They call her Dumbo by cypherx -- Mobning

Bogen som pigen holder i hånden fortæller en historie på mere end ét niveau. Umiddelbart er det jo tydeligt hvordan billedet udtrykker den smerte og det skrig som den rødhårede pige holder inde, som hun står der med blåt øje og vender ryggen til sine plageånder.

Samtidig er det en klar reference til kunstbogen "GOAD: The Many Moods of Phil Hale", som netop bruger dette plagede ansigt på forsiden af sin præsentation af kunsteren Phil Hale. Billedet kan siges at være karakteristisk for den konfrontation og spænding han udtrykker i mange af sine værker. Ordet "goad" betyder (som verbum) at prikke med en spids kæp, for at drive dyr frem. Det kan selvfølgelig også bruges i overført betydning.

Det er altså en meget seriøs og "voksen" kunstbog som pigen står og holder godt fast på. Udtryk for at hun på dette område skiller sig ud fra de andre, ved at være langt foran. Hun kan kaldes for en "kunst-nørd". Hun bliver derfor plaget og forfulgt. Mobbet. Men hun vælger at holde fast på hvad hun står for, mobning eller ej. Hun er den stærkeste.

Og "selvfølgelig" kommer billedet også tæt på at være et selvportræt af kunstneren, cypherx (Jennifer Thomas).

0 comments:

Logo sommerfugl