Logo sommerfugl

søndag den 3. maj 2009

Alan Turing: Udstødt nationalhelt

Alan Turing var en mand, der var med til at ændre verden. Som pioner formulerede han centrale principper for hvordan computere nu fungerer, og kunstig intelligens. Under anden verdenskrig bidrog han afgørende til arbejdet med at bryde den tyske Enigma kryptering, som aksemagterne anså for ubrydelig. De allierede fik derved mulighed for at følge med i fjendens militære kommunikation. Dette havde selvsagt enorm betydning for krigens gang, og Turing ville være blevet udråbt som nationalhelt, hvis hans arbejde ikke var hemmelighedsstemplet mange år fremover.

Alan Mathison Turing (1912-1954) - the Brilliant Mind
Alan Mathison Turing (1912-1954) by Shela Nye

Den 7. juni 1954 begik Alan Turing selvmord. Cyanidforgiftning. Han havde spist af et æble dyppet i cyanid. Han var fascineret af filmen om Snehvide, og den onde dronnings måde at ramme den smukke prinsesse. Det forgiftede æble. Men det var jo ikke muligt for ham at vågne senere, i en bedre verden. Det kunne han ellers have fortjent.

Dip the apple in the brew,
Let the sleeping death seep through.
Død snehvide og forgiftet æble -- FTC - Snow White by cypherx

Alan Turing statue
Alan Turing var homoseksuel. I datidens England blev det regnet for en sindssygdom, og en forbrydelse at have sex med en anden mand. Den 7. februar 1952 gik han til politiet, og anmeldte en elsker (Arnold Murray) som havde stået bag indbrud og tyveri hos Turing. Han havde næppe tænkt på at han selv også var lovovertræder. Politiet arresterede ham, og stillede ham for en domstol. Alan Turing benægtede intet, men forsvarede sig med at han ikke så noget forkert ved sin seksualitet.

Dommeren var ikke enig og lod Turing vælge mellem fængsel og psykiatrisk behandling. Det ville sige en primitiv forestilling om "kemisk kastration" ved indsprøjtninger med østrogen. Det gav bivirkninger som depression, vægtøgning og vækst af bryster. Måske var det en del af baggrunden for selvmordet.

Andre effekter af processen var at pressen slagtede ham, og han mistede sin sikkerhedsgodkendelse. Derved adgangen til sit eget arbejde, og han blev behandlet som en sikkerhedsrisiko. Han havde grund til at føle sig dårligt behandlet, udstødt, en slags martyr.

Det britiske samfund havde forkastet ham fordi han var bøsse. Ti år og én dag efter den D-dag som Alan Turing havde muliggjort, måtte han forkaste det samfund som ikke respekterede ham.

Loebner Prize - "Can machines think?" - Alan M. Turing


1 comments:

tosommerfugle sagde ...

Undskyld siger Gordon Brown nu, for datidens homofobobi, og den dårlige behandling af Alan Turing.

The Telegraph: Gordon Brown: I'm proud to say sorry to a real war hero:

"Thousands of people have come together to demand justice for Alan Turing and recognition of the appalling way he was treated. While Turing was dealt with under the law of the time, and we can't put the clock back, his treatment was of course utterly unfair, and I am pleased to have the chance to say how deeply sorry I and we all are for what happened to him. Alan and the many thousands of other gay men who were convicted, as he was convicted, under homophobic laws, were treated terribly. Over the years, millions more lived in fear in conviction."

Det er selvfølgelig også en sag hvor det er "gratis" at sige undskyld - ved holde fokus på denne enkeltsag er der mindre "risiko" for erstatningssager fra de rigtig mange som blev dømt efter inhumane love.

Logo sommerfugl