Borups Allé, Frederiksberg. En 82-årig gammel og efterhånden snart plejekrævende mand, der gennem mange år tog sig af sin 20 år yngre søn. Anmodninger om en plejehjemsplads afslået. Situationen var uholdbar, for meget for dem begge. Hjemmehjælpen fik at vide at alternativet så måtte blive at drukne sig i havnen. De to mænd havde stort set ikke andet netværk.
Onsdag den 6. maj 2009 forsvandt de sporløst, og blev af hjemmeplejen meldt savnede den 14. maj. I går blev sønnens lig fundet i havnebassinet ved Knippelsbrogade ud for kaj 604, med blylodder i lommerne. I dag fandt en kajakroer faderens lig i Københavns Havn, ved Langebrogade. Også ham bjærgede dykkerne med blylodder i lommerne. Dobbeltselvmord. Politiet mener at de sammen sprang ud fra Knippelsbro. En barsk og tragisk måde for far og søn at afslutte deres liv.
Desværre så samfundet sig ikke i stand til at hjælpe de to mænd med en realistisk løsning på situationen. Hjemmehjælpen gjorde da sikkert hvad den skulle, men det kunne jo ikke gøre det til et godt liv. En stor fælles belastning, fuldtidsarbejde i døgnvagt. Situationen havde været enklere hvis de ikke havde levet i deres nærmest symbiotiske fællesskab. Så kan der måske argumenteres for at plejehjem og hjemmepleje havde ydet faderen nogenlunde samme mangel på livskvalitet.
Udvejen blev jo så at de valgte at hjælpe hinanden med at dø. Hvis sønnen havde nøjedes med at hjælpe sin far med at dø, var han jo blevet forfulgt af politi, medier, hattedamer, psykiatri og domstole.
Ekstra Bladet:
- Kajakroer finder druknet mand
- Far og søn hoppede i døden sammen
- Han sled for sin skizofrene søn
- Socialrådgivere: Tragedie bunder i reform
- Far og søn begik selvmord: Fik afslag på plejehjemsplads
- Ven om druknet far og søn: De var et trist og meget ensomt makkerpar
- Politiet frygter selvmord fra far og søn
- Faren er fundet i selvmordssag
- Myndigheder undersøger selvmordssag
- Kommune undersøger dobbeltselvmord
3 comments:
Ven om druknet far og søn: De var et trist og meget ensomt makkerpar
B.T. har talt med forfatteren Erik Graff, der var ven med faderen.
En dag sagde jeg til faderen: 'Nu kan du ikke udsætte det længere - hvis du er så skidt, er du nødt til at komme på plejehjem'. Men han havde dårlig samvittighed over for sønnen. Han betragtede sig selv som sønnens beskytter og følte skyld over, at han ikke kunne gøre mere for ham. De var et trist og meget ensomt makkerpar, fortæller Erik Graff.
Fader og søn havde bedt Frederiksberg Kommune om en fælles plejehjemsplads, fordi faderen vurderede, at hans psykisk syge søn ikke kunne klare sig.
Nej til fælles plejehjemsplads
Kommunen sagde i første omgang ja, men distrikspsykiatrien, der havde ansvar for den 62-årige, skizofrene søn, sagde nej.
Det blev vurderet, at faderen var dårlig nok til at komme på plejehjem, og han blev også tilbudt en plads. Han ville dog også gerne have sin søn med, og i udgangspunktet har vi ikke noget problem med det. Som jeg har fået beskrevet sagen, mente distriktspsykiatrien dog, at sønnen vil have bedre af at få sit eget botilbud. At det altså ikke ville være en fordel for sønnen at komme på plejehjem med faderen, siger vicesocialdirektør i Frederiksberg Kommune, Charlotte Markussen.
[...]
Det tyder ikke på at distriktspsykiatrien har taget hensyn til faderen og sønnens egen mening i vurderingen af hvad der var bedst for dem.
...ikke at jeg skal gøre mig klog, men hvis far og søn kunne ha' fået en fælles fremtid på et plejehjem, så kunne "man" efter faderens død finde ud af, om sønnen kunne forblive på plejehjemmet eller om en anden løsning var nødvendig!
Lige netop.
Jeg kan da godt se synspunktet om at det ikke var optimalt at den voksne søn havde en så stor binding til sin gamle far. Men jeg kan ikke tro at en adskillelse i to omgange ville være godt, med mindre der var meget håndfaste argumenter for dette.
Det er næppe sandsynligt at psykiatriens "botilbud" ville være meget mere end pasning med grundig medicinering, uden at kunne byde på den kærlighed og tryghed som jeg går ud fra at faderen kunne formidle til sin søn.
Måske var det endda bedre for sønnen at han slap for at overleve sin far?
Send en kommentar