Do Not Resuscitate by Mashuga
Mange lande har indført livstestamenter, der giver mennesker mulighed for at frabede sig forsøg på genoplivning, og andre former for ekstrem behandling. Alt for ofte kan disse blot fastholde patienten i dødsprocessen, uden at komme op igen. Forståeligt nok foretrækker mange mennesker, især gamle, at få det overstået, når tiden er kommet. En hurtig død er en drøm sammenlignet at måtte følge hvordan sind og krop langsomt forsumper, stump for stump.
Livstestamenterne har dog et væsentligt problem. Det er faktisk sjældent at læger og ambulancepersonale undersøger om patienten har et, før de begynder kampen for at få pumpeværket kørende igen. Bagefter er det for sent, den patient som meget hellere ville have lov til at dø i fred bliver pånødet omfattende og formålsløs behandling. De ubehagelige fakta er at det er ganske normalt med blodpropper og svære hjerneskader, at en genoplivning der "lykkedes" har forfærdelige "bivirkninger".
En del mennesker har søgt at sikre at deres holdning er synlig når nogen river tøjet op for at give højspænding eller voldelig hjertemassage. En tatovering på et kritisk sted, "DO NOT RESUSCITATE" - på dansk "Ingen genoplivningsforsøg ved hjertestop". Forhåbningen er at det kan forbygge "jamen, vi vidste ikke".
Den 40-årige Rachelle Whitley fra Durango, Colorado, med kroniske smerter efter en motorcykelulykke, vil også gerne nøjes med at dø én gang. Ingen genoplivning og ny tur, tak. Hun kører handicapbil og motorcykel, bruger stok og morfin ved behov. Har flere andre tatoveringer, fra rejser rundt i verden. Hvis hun overlever et genoplivningsforsøg, vil hendes livskvalitet sandsynligvis være væsentligt dårligere bagefter. Det vil hun ikke være med til. Hun må håbe at tatoveringen kan skærme hende fra at få elektrochok, den er placeret lige på det kritiske sted. Et eklatant "nej til genoplivning".
Den australske forkæmper for aktiv dødshjælp Mary Walsh, med en kræftoperation bag sig, er også ganske sikker på hvad hun vil. Ingen genoplivning ved hjertestop.
En praktisk vanskelighed ved metoden er at der mange steder er meget specifikke formkrav til et livstestamente. Jeg mener nu ellers at det at få det lavet som tatovering er et ganske tydeligt tegn på at det er en velgennemtænkt beslutning. Et stykke papir er nemmere at skrive under på, eller for den sags skyld forfalske. Metoden kan dog kun anbefales som supplement til et formelt livstestamente. Se også: Why can’t a tattoo be a legal advanced directive?
DNR on julesagogo
Se også:
0 comments:
Send en kommentar