Logo sommerfugl

søndag den 13. juli 2008

Tatoveret livstestamente

Do Not Resuscitate
Do Not Resuscitate by Mashuga

Mange lande har indført livstestamenter, der giver mennesker mulighed for at frabede sig forsøg på genoplivning, og andre former for ekstrem behandling. Alt for ofte kan disse blot fastholde patienten i dødsprocessen, uden at komme op igen. Forståeligt nok foretrækker mange mennesker, især gamle, at få det overstået, når tiden er kommet. En hurtig død er en drøm sammenlignet at måtte følge hvordan sind og krop langsomt forsumper, stump for stump.

Livstestamenterne har dog et væsentligt problem. Det er faktisk sjældent at læger og ambulancepersonale undersøger om patienten har et, før de begynder kampen for at få pumpeværket kørende igen. Bagefter er det for sent, den patient som meget hellere ville have lov til at dø i fred bliver pånødet omfattende og formålsløs behandling. De ubehagelige fakta er at det er ganske normalt med blodpropper og svære hjerneskader, at en genoplivning der "lykkedes" har forfærdelige "bivirkninger".

En del mennesker har søgt at sikre at deres holdning er synlig når nogen river tøjet op for at give højspænding eller voldelig hjertemassage. En tatovering på et kritisk sted, "DO NOT RESUSCITATE" - på dansk "Ingen genoplivningsforsøg ved hjertestop". Forhåbningen er at det kan forbygge "jamen, vi vidste ikke".


Frances Polack
En læge fortæller i British Medical Journal om sin 83-årige bedstemors ønske om en sådan tatovering. Frances Polack havde det godt, ikke syg eller deprimeret, hun konstaterede blot at hun havde haft et godt liv, og var klar til at forlade det, når tiden kom. Ingen ståhej eller kostbar behandling. En pludselig død ville være en drøm, sammenlignet med at blive dement, eller tabe sin uafhængighed. Som mangeårig sygeplejerske havde hun set mange genoplivningsforsøg, og hvordan det gik bagefter. Netop derfor ville hun være helt sikker på at undgå denne skæbne.

DNR tatoo on the chest of Frances Pollack


Mary Wohlford
Samme idé fik den 80-årige Mary Wohlford i Iowa. Lignende baggrund som sygeplejerske gennem næsten 30 år. Hun tog sig ikke af at nogen måske synes at hun var skør. Hun var i god tid, rask og rørig, og var med til at pleje to andre kvinder. Årsagen til hendes behov for at sikre sig er netop hvad hun har set, været med til, gennem sit arbejdsliv. Opmærksomheden omkring sagen med Terri Schiavo blev en yderligere grund. Tatovøren stejlede først over den usædvanlige opgave, men gav efter. Mary fik sig også forhandlet til en pensionist-rabat.

Mary Wohlford's 'Do Not Resuscitate' tattoo


Albert Cutter with 'Do Not Resuscitate' tattoo
En pensioneret australsk læge, Albert Cutter, har også taget denne metode i anvendelse. Som 80-års fødselsdagsgave til sig selv. Doctor's new tat: 'Do not resuscitate'. Igen en med konkret viden om hvad han talte om, han havde selv gennemført mange genoplivningsforsøg som aktiv læge, som specialist på området. Og set hvordan det for det meste gik elendigt bagefter. Hvis han dør, vil han have lov til at dø rigtigt. Andet vil være spild af liv, tid og penge. Så er det selvfølgelig ærgerligt hvis ambulancepersonalet ikke åbner hans skjorte før de går til angreb.


Den 40-årige Rachelle Whitley fra Durango, Colorado, med kroniske smerter efter en motorcykelulykke, vil også gerne nøjes med at dø én gang. Ingen genoplivning og ny tur, tak. Hun kører handicapbil og motorcykel, bruger stok og morfin ved behov. Har flere andre tatoveringer, fra rejser rundt i verden. Hvis hun overlever et genoplivningsforsøg, vil hendes livskvalitet sandsynligvis være væsentligt dårligere bagefter. Det vil hun ikke være med til. Hun må håbe at tatoveringen kan skærme hende fra at få elektrochok, den er placeret lige på det kritiske sted. Et eklatant "nej til genoplivning".

Rachelle Whitley gets Do Not Resuscitate tattoo


Den australske forkæmper for aktiv dødshjælp Mary Walsh, med en kræftoperation bag sig, er også ganske sikker på hvad hun vil. Ingen genoplivning ved hjertestop.
'Do Not Resuscitate' tattoo on Mary Walsh


En praktisk vanskelighed ved metoden er at der mange steder er meget specifikke formkrav til et livstestamente. Jeg mener nu ellers at det at få det lavet som tatovering er et ganske tydeligt tegn på at det er en velgennemtænkt beslutning. Et stykke papir er nemmere at skrive under på, eller for den sags skyld forfalske. Metoden kan dog kun anbefales som supplement til et formelt livstestamente. Se også: Why can’t a tattoo be a legal advanced directive?


DNR on julesagogo
DNR on julesagogo


0 comments:

Logo sommerfugl