Terri Schiavo kollapsede i februar 1990, og iltmangel som følge af hjertestop resulterede i en meget svær hjerneskade. Det lykkedes lægerne at stabilisere hendes krop så hjerte og åndedræt fortsatte. Over 15 år senere blev sondemadningen efter en domstols bestemmelse afbrudt for sidste gang, og to uger senere ophørte de sidste biologiske livsfunktioner.
De 15 år startede med behandlinger og forsøg på at finde tegn på bevidsthed. Men hun vegeterede, og scanninger viste en stærkt degenereret hjerne med store væskesamlinger. Handes mand kæmpede en årelang kamp for at resterne af hans kone kunne få fred. Hendes forældre nægtede at anerkende at deres datter ikke var længere. Det blev til en hård tørn gennem mange retssager og grundlovsstridige politiske indgreb, bl.a. fra præsident George W. Bush. Og en ophedet offentlig debat, hvor mange så det som mord hvis Terris livsfunktioner ikke opretholdtes, hvis hun fik eutanasi, aktiv eller passiv dødshjælp.
Da jeg første gang læste om sagen og dens fakta undrede jeg mig lidt over at
Michael Schiavo kæmpede så vedholdende for at hans kone kunne blive erklæret helt død. Det havde jo været enklere at overlade resterne af Terri til hendes forældre, og få gennemført en formel skilsmisse. Så måtte det være op til dem at holde fast i troen på at der var liv. Men nej, det blev en indædt kamp, hvor han måtte lægge ryg til mange hårde beskyldninger.
Terri kunne langt om længe begraves.
Jeg ser Michaels kontroversielle tekst på gravstenen som udtryk for at det varede 181 måneder før Terris lig fik fred, før han endelig kunne holde sit løfte til hende.
Så vidt jeg har læst har han ikke offentligt fortalt hvilket løfte han holdt. Spekulationer går på om det var ægteskabsløftet, eller et gensidigt løfte om en værdig død.
Det var tydeligvis et meget vigtigt løfte for ham. Stærkt!
I kept my promise
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Mit indtryk er nu at sagen er mere kompliceret end den blev fremstillet i medierne (eller for den sags skyld af amerikanske pro-lifers).
Dels døde Terri Schiavo af at blive 'sultet' ihjel (passiv dødshjælp, hvilket leder til en debat om aktiv dødshjælp i sådanne sager), dels levede Michael Schiavo sammen med en anden kvinde (som han havde mødt mens Terri var på plejehjem), og havde to børn med hende.
Tilsæt beskyldninger om at Terris livsforsikring har været medvirkende til mandens beslutning og at han forud havde ignoreret hendes sygdom.
For mig at se er det kort sagt umuligt at sige, hvad der er sandt og falsk i sagen.
Det var meget bevidst at jeg linkede til Wikipedia artiklerne, som netop bringer de mange påstande på banen, og hvor neutralitetspolitikken hindrer at en artikel tager stilling.
Jeg er bange for at den amerikanske debat også her blev præget af mange beskyldninger uden de fakta som kunne gøre dem til mere end konspirationsteorier der gentagne gange blev undersøgt og afvist af domstolene.
Det er da tilladt at have en moral som ville kræve af Michael at han skulle leve i reelt cølibat, men det har ikke noget at gøre med argumentation omkring sagens indhold. Og jeg har læst at Terris forældre (i starten) direkte opfordrede ham til at komme videre i livet.
Terri havde ingen livsforsikring, men der var en fond med penge fra en retssag om lægesjusk. Hvis det var økonomi som var Michaels basis for at bede om dødshjælp, havde han nok taget imod et tilbud på $1 million for at give slip. Det var rigtig mange flere penge end der var tilbage i fonden.
Det havde bestemt været godt om Michael havde været mere opmærksom på faresignalerne i de tegn på spiseforstyrrelser som Terri viste. Så havde han været meget forud for sin tid, det var jo først senere end 1990 der kom fokus på dette problem.
Jeg prøver heller ikke på at "dømme" i sagen, men synes at det er nødvendigt at forholde sig kritisk når beskyldninger kommer fra folk der har en holdning (på religiøst grundlag) før de leder efter argumenter for den.
F.eks. bliver jeg også mere skeptisk når en læge der holdt på at der kunne genoptrænes ville tjene mange penge på forsøget, var erklæret stærkt troende kristen, og ignorerede at der havde været forsøgt i flere år. Denne læge havde forresten også meget travlt med at kalde sig kandidat til Nobelprisen, blot fordi en tilhænger af ham havde skrevet en indstilling som ikke kunne tages seriøst.
Jeg har forresten heller ikke spor svært ved at have en klar mening om at månelanderingerne fandt sted, selv om en masse folk har gjort det til en hobby at betvivle disse, og med stor energi mistolker alt hvad de kommer i nærheden af af billeder. Sådan er USA jo også.
Send en kommentar