Hervé var indtil sit selvmord under behandling for skizofreni. Blandt medicinens virkinger var at han blev impotent. Dette har næppe været uproblematisk for en 28-årig mand. Oveni alt det andet, altså.
Den 22. april 2005 blev Leonetti-loven vedtaget. Den giver patienter lov til at sige nej til behandling. Hervé var skrumpet 22 cm, og havde liggesår nok til at der var risiko for at der blev behov for amputation. På deres søns vegne bad forældrene lægerne om at afbryde for sonderne med kunstig ernæring. Nej. De kaldte sondemadningen for pleje i stedet for behandling. Efter 14 måneders kamp fik forældrene deres ønske opfyldt.
Det lyder helt, helt forkert, synes jeg. Hvorfor lod lægerne dog de sidste dage blive så skrækindjagende? Det havde været naturligt at give musklerne ro med krampestillende midler, eller en form for bedøvelse. Selv om lægerne ikke var med på at give kroppen lov til at dø, kunne de have sparet den (og især forældrene) for et så voldsomt forløb.
Jeg kommer til at tænke på at en ganske typisk udvikling ved svære hjerneskader er kramper. En rutinemæssig behandling er muskelafslappende midler, der kan holde kroppen i ro. Disse afhængighedsskabende midler ændrer efterhånden nervesystemet, og hurtig afbrydelse af behandlingen kan netop forventes at give voldsomme kramper. For patienter ved bevidsthed kan et nervesystem der går amok give en lang række andre endog særdeles voldsomme symptomer. Disse fakta kan ikke være helt ukendte for læger der arbejder med disse midler.
Jeg kan ikke påstå noget konkret omkring denne sag, men jeg får ganske ubehagelige associationer. I soberhedens navn overlader jeg valget af malende ord til læseren. Der er dog nogle muligheder her.
Den franske debat om aktiv dødshjælp (eutanasi) fik en spand benzin. Den politiske hensigt med Leonetti-loven var at søge at aflive debatten. Gennem en lov som giver lov til at lade en patient dø af sult og tørst, men ikke giver lov til en værdig død. Hykleri.
- Kristeligt Dagblad:
Livets ende til fransk debat
Se også:
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
LIKE din henvisning til de malende ord - så behøver jeg end ikke bekymre mig for sprogforbistring, codeswitcing eller lign. :-)
Tilbage til indlægget, jeg er jo klart kynisk nok til at mistænke at der bag lægernes horrible valg (mangel på samme) de sidste dage lå et ønske om at statuere et eksempel - en ren skræmmekampagne altså.
Men det jo bare lille kyniske mig..
Nu er sprogforbistring og codeswitching jo ikke noget at være bange for ved verbalisering indenfor netop dén udtryksform - tværtimod giver det blot ekstra farve. :-)
Nu er kynisme i afmålte doser jo blot en god og nødvendig egenskab - som jeg da også selv praler med ;-)
Men det kan dog også blive for meget. Som når modstandere af aktiv dødshjælp ser netop denne sag som eksempel på taktik fra tilhængernes side. Planen skulle være at udnytte muligheden for nej til behandling som en måde at få "folk" til at vælge legalisering af dødshjælp. Logikken skulle være at når "folk" ser hvor forfærdeligt det kan være at sulte/tørste ihjel, bliver de mere positivt stemte overfor at afkorte livet med en sprøjte.
Jeg synes at det er ret ekstremt at skyde sine modstandere en så brutal kynisme i skoene.
Ja, det forstår jeg jo ingentin af.
Faktiskt bliver jeg bare forundret, og en hel del forvirret over den drejning.
Men min kynisme fungerer nu også bedst fra mit eget subjektive perspektiv. :-)
Når det allerede er fastslået at modparten er inkarnationer af en truende dødskultur, er det såmænd ganske logisk.
Metakynisme er i øvrigt en sjov disciplin!
Send en kommentar