Chantal Sébire har endelig fået fred. En kræftsvulst (esthesioneuroblastoma) i næseryggen og bihulen borede sig gennem knoglerne. Lægerne kunne intet gøre. Næsen blev en svulst. Et øje blev presset ud af sin hule, i deformt væv. Hun tabte smagssans og lugtesans. Sidste år blev hun blind. Svulsten bredte sig også til kæberne. Hendes gode liv blev et helvede af sygdom og lidelser, også ud over de stærke smerter. Fremtidsudsigterne var at svulsten ville brede sig til hjernen, langsomt dræbe hende. Skræmmende fakta.
Hun tryglede myndigheder og (i et TV interview) præsident Nicolas Sarkozy om hjælp til en værdig død. Nej. Det ville være kriminelt at hjælpe hende. Hun skabte debat om dødshjælp, med hendes historie og billeder i medierne. Stærke billeder til en stærk historie. Den 52-årige lærerindes 3 børn støttede hendes dybtfølte ønske. Chantal Sébire kunne have valgt en konfliktsky udvej, et diskret selvmord. Nej.
Nu, to dage efter sidste afslag, er hun fundet død. Hun havde, efter nederlaget, sagt at hun vidste hvordan hun kunne få fat på hvad hun havde brug for. Myndighederne er ganske tavse, også om dødsårsagen.
Chantal Sébire valgte at sætte sit liv ind på kampen for human behandling, aktiv dødshjælp (eutanasi), og har nu spillet sit sidste kort. Flot. Jeg gætter desværre på at det igen vil lykkes for de berøringsangste at opretholde den lovpligtige lidelse. Det er værre end hattedameri. Jeg håber at hun fandt en med mod til at hjælpe.
Tak til Linda Kristiansen for tippet.
Ekstra Bladet:
B.T.
Avisen.dk
Dagbladet.no
TIME:
torsdag den 20. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 comments:
Da jeg læste om hende på tekst-tv i dag vidste jeg nok at jeg skulle herind og læse lidt...hvor er det godt du er her! Kaster lyset! Jeg tror og håber der er mange der læser med men i tavshed. Det gør ikke noget. Bare dine ord når frem. Det gør de!
I dette tilfælde var jeg jo også så heldig at få et tip fra en læser :-)
Jo, jeg kan se at der kommer en del læsere, og er ikke overrasket over at de ikke kommenterer. Bloggen her er jo blot en stemme i en debat på meget større skala. En stemme der stille og roligt når ud til søgende om emnerne.
Men det var måske lidt synd for en der ankom via søgning på stof om "svulst i bihule"..... Gulp.
Ellers har netop dette indlæg fået over 100 besøg fra Norge, på basis af det link som Twingly gav ved artiklen fra Dagbladet.no
Lad mig tilføje, at det viste sig at hun døde af en stor dosis pentobarbital. Det middel udskrives netop ofte når en rolig død er en bedre løsning end at foregive at det er næstekærligt at lade livet skrumpe ind i en pinefuld død.
I øvrigt ser det ud til at det, i Frankrig, havde været lovligt for en læge at lægge hende i coma med medicin, og lade hende dø af sult og tørst. Jeg forstår godt at hun ikke synes at det var en værdig død. En forargelig tanke, når der er så meget mere humane udveje.
Kristeligt Dagblad:
Frankrig nærmer sig aktiv dødshjælp
Hendes råb var højt nok til at mange politikere hørte det, og tænker i retning af lovliggørelse af en form for dødshjælp.
En mulighed der også er oppe er en kommission, som skal godkende enkelt-tilfælde hvor et menneske har døden behov. Sådant formynderi kan jeg ikke lide, det må være op til den enkelte selv at bestemme tid og sted. Og det er forkert at det skal være ulovligt at bistå.
TIME: French Euthanasia Case Rumbles On
Det viser at hun i lang tid havde afvist at blive opereret, ønskede ikke at løbe den dermed forbundne risiko. De kraftige bivirkninger ved kraftig smertestillende midler, som morfin, gjorde at hun ikke ønskede at være bedøvet af disse. Hun fravalgte altså behandlingstilbud, og det var jo så hendes beslutning.
Det mener jeg ikke påvirker spørgsmålet om hendes ønske om at få lov til at dø da hun kunne se at kræften blot ville ødelægge hende mere og mere.
Sygeplejersken:
Er det barmhjertigt at slå patienten ihjel
Artikel om sagen, og om aktiv dødshjælp.
Send en kommentar