Det er jo en selvfølgelighed at slaveri er ulovligt, og i den udstrækning det forekommer, må politiet da gøre deres arbejde.
Noget mere grundlæggende som præger debatten er en udpræget mangel på respekt. Prostituerede der fortæller at de har det godt med deres erhverv, og ikke ville foretrække et almindeligt arbejde, får at vide at de ikke ved hvad der er godt for dem selv. Bedrevidenhed.
Det ses som en indiskutabel kendsgerning at det er skadeligt at sælge seksuelle oplevelser. At det fører til psykiske traumer, selvmord, og meget andet. Eller også får den "lykkelige luder" der står frem at vide at hun er en sjældenhed. Det vil sige at den der kender branchen indefra skal have påduttet synspunkter fra nogen som finder den umoralsk.
På den måde er seriøs debat en utopi.
For en ordens skyld, vil jeg lige nævne at jeg ikke selv er prostitutionskunde. Det er ikke af moralske grunde, mere fordi det ikke passer til min seksualitet. Men hvis det skulle være, måtte der ikke være tvivl om frivilligheden. Selvfølgelig.
Det minder mig om det jeg nogen gange ser omkring at debatter et andet følelsesladet emne, at det kan være forståeligt at nogen ønsker at dø, selvmord eller dødshjælp, aktiv eller passiv. Også her ser jeg debattører, som står urokkeligt fast på et synspunkt, er slet ikke åbne for tanken om at deres verdensbillede ikke er det eneste rigtige. Benægter gerne fakta.
Jeg foretrækker et åbent sind, at forstå, acceptere og værdsætte andre hvor de er. Det andet er respektløst. Hattedameri.
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
God aften,
Faldt over det her ikke helt nye indlæg..... men debatten er jo stadigvæk aktuel. Jeg er helt enig i dit synspunkt. Så længe den nuværende lovgivning overholdes, hvilket betyder at kvindehandel, rufferi og sex med mindreårige er ulovligt, så er det knald i låget at tro, at man kan lovgive om - og ikke mindst håndhæve loven ift. hvem der ligger i med hvem, og hvilke byttehandler de udøvende indgår med hinanden. Det er såmænd nok ikke helt ukendt at sex bruges og misbruges som betaling, belønning, pressionsmiddel, magtmiddel, modydelse, våben ..... osv...
Det er måske ikke så velset, men næppe noget man kan tæmme eller lovgive om. Min grundholdning er, at man selv bestemmer over sin egen krop og sætter man den til salg eller sulter den eller sender den i krig, vinterbader eller dyrker ekstremsport med den eller hvad man nu ellers kan finde på af variationer, så er det ens eget valg. Måske er baggrunden for det valg udtryk for mental sundhed, måske det modsatte, men det er igen ikke noget man kan sige noget helt generelt om. Det er langt mere komplekst og ikke en ikke dejligt sort/hvid-fortælleing, hvor alt er enkelt og stereotypt. Fik i øvrigt hørt/set en god fortælling juledag, som lå på et af dine links, nemlig til foredraget med Schimamanda Adichie: The danger of a single story. Det hun siger her, er nøjagtig det samme som du siger i dit indlæg her. Der er mere én (sørgelig) historie om den prostituerede. Den ene historie er et fængsel, der skader mere end den gavner, selv om den er baseret på lutter velvilje og medlidenhed.
Mange hilsner...
....
Prostitution er ikke problemet som sådan, men næsten altid en måde at løse et mere grundlæggende problem.
Hvis "problemet" er behovet for at have en indkomst, måske kombineret med en grad af nymfomani, må det kaldes for en fobi at have noget imod at andre indretter sin tilværelse på det grundlag.
Men der er jo heller ingen tvivl om at der blandt prostituerede også er en del mennesker (både mænd og kvinder) med alvorlige psykosociale problemer (ikke kun narkomaner), som har god brug for at få hjælp. Hvis de andre ting kommer på plads, er det jo slet ikke sikkert at ret mange af disse ville "vælge" prostitution frem for fx at være kassedame.
Her er der brug for en samfundsmæssig indsats, uden at gøre det til en betingelse at første punkt skal være at godtage hjælperens dagsorden om at selve prostitutionen er noget afskyeligt noget, og det primære problem.
Men også en "slidt" gadeluder er jo et menneske som prøver at klare tilværelsen på sine vilkår, og jeg er da sikker på at et nærmere bekendskab kunne åbne for at få de gode sider at se, for en der kan rumme. Og for muligheden for at støtte med at håndtere hvad der nu måtte være af problemer. Hvis "nogen" da gider!
I øvrigt mener jeg at den stramme tolkning af rufferiloven er en alvorlig hindring for at fremme bedre "arbejdsmiljø" blandt prostituerede. Når en massageklinik ikke legalt kan hyre personale, mindskes dens mulighed for at fremme den "pæne" ende af prostitutionen, og beskytte mod at prostituerede udnyttes af kriminelle.
Men der er jo desværre mange som går højt op i at definere hvad den korrekte måde at leve på, især når det har noget med sex at gøre. Og prædike kirkernes sexfikserede tordentale, dog med ikke-religiøse ord.....
Send en kommentar