Piergiorgio Welby sagde paven midt imod

Den 60-årige italienske poet og politiske aktivist Piergiorgio Welby døde den 20. december 2006 til musik af Bob Dylan, omgivet af sin kone, familie og venner. Dødsårsagen var kvælning, men han blev bedøvet før en læge (Mario Riccio) befriede ham for en belastende og uønsket behandling, slukkede respiratoren.

Hans sidste ord var: Tak. Tak. Tak.

Han led af muskelsvind de sidste 40 år af sit liv. Det hindrede ham ikke i at leve aktivt og engageret. Men han blev svagere og svagere år for år. I 1997 gik han i coma og vågnede op med en slange på halsen. En uønsket slange. Maskinerne måtte også tage sig af at levere kunstig stemme og ernæring.

Han udgav en bog om retten til at dø, og appellerede i et åbent brev til præsident Giorgio Napolitano:

Jeg elsker livet, hr. præsident. Livet er kvinden der elsker dig, vinden gennem dit hår, solen i dit ansigt, en aftengåtur med en ven. Livet er også en kvinde som forlader dig, en regnvejrsdag, en ven som svigter dig. Jeg er hverken nedtrykt eller manio-depressiv. Tanken om at dø er skræmmende. Men hvad jeg har tilbage er ikke længere liv.

Hans død blev hans sidste sag som politisk aktivist. Han satte sig i centrum af en ophedet offentlig debat. Talte paven og den katolske kirkes doktriner midt imod. Hellere det end tage en diskret bagdør ud af livet, at få nogen til at risikere fængsel ved at slukke i nattens mørke. Lægen som befriede ham skammede sig ikke, stod åbenlyst frem og fortalte fakta om sin handling. En handling som en domstol havde forbudt fire dage tidligere. Det ville nemlig have været muligt at tvinge Piergiorgio til at leve mere end kort tid endnu. De mente at så var det aktiv dødshjælp (eutanasi).

Den katolske kirke sydede skingert. Morderen skulle arresteres. Ingen kirkelig begravelse. Denne sidste "ære" giver de ellers gerne til døde mordere, diktatorer og mafiosos. Men ikke til en mand som bad om at få lov til en barmhjertig død. Ikke til en mand som udstillede dem som hyklere.

Pavens svar var et julebudskab om at livet var helligt indtil dets "naturlige solnedgang". Han kunne ikke indse at Piergiorgio Welby blot bad om at få lyset slukket længe efter solnedgang.

• Politiken: Vatikanet vil ikke begrave dødsaktivist
• Berlingske: Vorherres eget valgforbund
• Information: Retten til at dø
• Information: Kulturkamp på katolsk
• The Guardian:
  Mercy killing reignites Italian euthanasia row
• International Herald Tribune:
  Euthanasia advocate and patient seeks to die in Italy
• The New York Times:
  A Poet Crusades for the Right to Die His Way

Se også:

Diane Prettys menneskerettigheder

Vincent Humbert bad om retten til at dø

Mario Monicelli sluttede sit drama med et brag

Eluana Englaro undslap livet og den katolske kirke

Lægeløftet kræver aktiv dødshjælp

Kristendom, forløsende lidelse, og dødshjælp

Maurizio Cattelan: En moderne korsfæstelse

Katolikker mildner ikke syn på selvmord