Den lille tyske by Stommeln har en tidligere synagoge, der bliver brugt som kunstgalleri. Hvert år et projekt hvor en internationalt kendt kunstner udstiller. Fokus er ikke dekorative værker, at få beskueren til at sige "nej, hvor er det dog pænt". Hellere provokationer, der kan vække modstand, tanker og debat.
F.eks. indrettede den spanske performance kunstner Santiago Sierra i 2006 synagogens 245 kubikmeter som gaskammer, pumpet med livsfarlig kulilteholdig udstødningsgas fra 6 biler. Gæsterne fik en efter en op til 5 minutter med iltapparat. De kunne f.eks. tænke tilbage på nazi-tiden hvor jøder jo blev massedræbt i gaskamre. Holocaust. Forargelsen var størst blandt dem som ikke deltog.
År 2008 havde den italienske kunster Maurizio Cattelan fået opgaven. Han er netop mest kendt for sine satiriske og kontroversielle skulpturer. La Nona Ora fra 2006 viste paven (voksdukke i naturlig størrelse) væltet af en meteor. Den inviterer til at more sig ved tanken om en Gud der fik mere end nok af en kirke, der påberåber sig at være doktrinær autoritet omkring Guds ord. Den katolske kirke "was not amused".
Den ene del af hans udstilling i Stommeln var ikke at finde i synagogen, men på byens katolske kirke:
En moderne korsfæstelse, som udtryk for historiens og religionens desperate kamp mod dødens magt. Kvinden er fastlåst, fikseret, i noget der kan ses som en seng, på en måde der måske ligner et hospital eller plejehjem. Eller en åben kiste, lit de parade. Nagler gennem hænderne gør referencen til Jesus lidelseshistorie på korset helt klar.
Det forekommer plausibelt at tolke en reference til den lokale saligkårede (næsten-helgen) Christina von Stommeln, en religiøs mystiker fra det 13. århundrede, der blev set som sindssyg. Hun blev foragtet og udstødt. Havde dog kontakt med ligesindede fra flere europæiske lande. Hun døde som eneboer, men blev husket for sine religiøse kampe og undere. 596 år efter sin død blev hun i 1908 saligkåret.
En moderne reference er til Eluana Englaro. Netop i 2008 rasede debatten i kunstnerens hjemland, Italien, over denne kvinde der havde vegeteret siden 1992. Hendes far kæmpede en kamp for at hans tabte datters krop kunne få fred, i stedet for at ligge fastlåst i en hospitalsseng. Vatikanet og den katolske kirke forsøgte med alle midler at gennemtvinge at Eluana skulle fastholdes i hospitalssengen, at låget ikke kunne blive lagt på kisten.
En moderne korsfæstelse.
- Stadt Pulheim:
Synagogue Stommeln Art Project 2008 - Afterart News:
Synagogue Stommeln Art Project 2008: Maurizio Cattelan - Der Spiegel:
Holocaust Remembrance: Artist Turns Synagogue Into Gas Chamber
Se også:
0 comments:
Send en kommentar