Et aktuelt debatemne i USA er den sundhedsreform som præsident Barack Obama arbejder for at få gennemført. Som jeg ser det er hovedsigtet at forbedre det behandlingsmæssige udbytte i forhold til hvor mange penge der bruges på sundhedsindustrien. Og det er rigtig, rigtig mange penge det drejser sig om.

Når hospitalerne sammen med producenterne af medicin og udstyr drives efter forretningsmæssige principper, bliver det primære succeskriterium at maksimere omsætningen. Behandlingsmæssige resultater, som helbredelse af sygdomme, kan kun ses på bundlinien hvis det medfører en konkurrencefordel. Altså hvis kunderne, dvs patienerne, søger behandling efter kvaliteten af resultaterne. Og hvis de satser på at få noget for pengene. Ligesom hvis de skal have repareret en bil.
Men så enkelt er det jo ikke. Kunderne er næsten ligeglade med hvad det koster. Mange har en sundhedsforsikring, som regningen sendes til. Ellers dækker det offentlige indenfor visse sociale rammer, gennem Medicaid eller Medicare. For patienterne er det dog ikke noget tag-selv bord her, ventelister og fortravlede hospitalsafdelinger gør det til en ret så tvivlsom fornøjelse.
På den anden side af bordet er det dog blevet til noget i retning af et tag-selv bord. Når medicinalindustrien udvikler og markedsfører kostbare behandlinger, bliver disse til noget forventet. Også selv om behandlingen kan have store bivirkinger, og det ofte kræver omhyggelig udvælgelse af statistikker at påvise et udbytte i form af længere levetid. 10% af Medicare udgifterne afholdes i den sidste måned af patientens liv. 30% i det sidste år.
Læger, hospitaler og den farmaceutiske industri lever højt på en kultur om at hvad som helst der kan gøres i navn af at forlænge liv er et gode, der bare skal være penge til. Og de kan ikke lide at sundhedsreformen stiller spørgsmålstegn ved om de astronomiske beløb bruges fornuftigt. Det kunne jo risikere at betyde mindre omsætning. Mindre tal på bundlinien. Mindre udbytte til aktionærerne. Uf, da.

Denne accept af at maksimal behandling måske er noget som kunden, patienten, ikke ønsker, er blevet fremstillet som om det handler om ikke at ville bruge penge på at redde livet for gamle og syge mennesker. At de hellere skal tage og dø, for at spare penge. At indføre aktiv dødshjælp, eutanasi. Dødspaneler til at udpege hvem der skal dø.

Jeg har sundhedsindustrien stærkt mistænkt for lobby-virksomhed når der køres skræmmekampagne imod reform af måden at bruge pengene på.

- Dispatches From the Culture Wars:
Obama Wants to Kill Old People! - Compassion & Choices:
Who Is Against People Making Their Own Health Care Choices? - Compassion & Choices:
Reducing costs does not mean reducing good care - Compassion & Choices:
Healthcare Reform and the Price of Torture - Politiken:
Sundhedsreform rykker stort skridt nærmere i USA
0 comments:
Send en kommentar