I november 1997 skabte urfirmaet Rem Rem sammen med reklamebureauet Courage/BDDP grundlag for en ophidset debat. En kampagne med sloganet "Why kill time, when you can kill yourself" var klar med en serie stiliserede billeder af "selvmord".
En klassisk forarget bekymringsdebat fik fuld skrue i et par uger hvor medierne satte fokus på. Livslinien var på annonceplads fremme med store bogstaver og ord som:
PerverstOg forklarede dem med:
Sygeligt
Morbidt
Uanstændigt
Uacceptabelt
Stødende
Usmageligt
at et urfirma udnytter personlige tragedier som selvmord i deres salgsarbejdePolitikere, forskere og organsiationer gik ind og greb chancen for at tage afstand, true med lovindgreb, eller ikke at ville føre firmaets produkter. Forbrugerombudsmanden var også inde over sagen, og vurderede at kampagnen var "i strid med god markedsføringsskik". Kampagnen blev trukket tilbage før den var kommet igang.
Jeg kunne sådan set have kampagnens bagmænd mistænkt for strategisk analyse og tænkning. De startede med at sende kataloget til mediernes redaktioner. Og det lykkedes at få budskab og firmanavn hamret ud i spalteplads og TV-tid som ellers havde kostet en større formue. Det handler jo om at gribe forbrugernes opmærksomhed. Blive husket for en skarp profil. Julesalget steg med 50% i forhold til året før. Det virkede.
Og jeg kunne have især politikere mistænkt for at gribe en debatsag til at foregive handlekraft. Se, det lykkedes os at få slemme, slemme Remrem til at lade være. Hvor er vi gode! Så behøver vi jo ikke prøve at gøre noget reelt ved problematikken. Ikke engang snakke om virkeligheden bag den.
Som mere end antydet ser jeg forargelsen som en gevaldig storm i et glas vand, over en lidt plat kampagnes bevidste provokation gennem at berøre et tabubelagt emne. Da jeg fandt et par billeder fra kampagnen (taget af fotografen Martin Juul), blev jeg næsten overrasket over at de var så "tamme", stiliserede og karikerede. Meget, meget langt fra at ligne virkelige selvmord. De blev blæst op som noget helt andet, "stærke billeder".
Jeg tror bestemt ikke på at det var selvmordsforebyggende at hoppe op og ned over hvor forfærdelig kampagnen var. Måske næsten tværtimod. Emnet selvmord fik endnu engang en markering af at det er noget der ikke kan snakkes om uden at det skal ske med stor (og "politisk korrekt") forsigtighed, samt forskrækket afstandtagen.
Jeg tror at netop dette medfører at det bliver sværere for nogen med selvmordstanker at snakke med andre om det. Sværere at få støtte og hjælp. Sværere at undgå at det bliver til at søge at virkeliggøre tankerne.
Emnet selvmord er alvorligt nok til at der skal kunne snakkes afslappet om det. Også gennem kontroversielle reklamer.
Information:
- Perverst, sygeligt, morbidt
- Kedsomhedens ulidelige lethed
- Når selvmord sælger
- Hæng Dem ikke i bagateller
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar