Her på kvindernes internationale kampdag, fik jeg den ide at kikke på mandschauvinisme og kvindechauvinisme omkring tolkninger af selvmord og selvmordsforsøg, for kvinder og mænd, piger og drenge.
Når den såkaldte "kvindekamp" lever op til ordets betydning, kan det udarte til at den bliver udøvet som kamp mod en fjende. Som mand oplever jeg at de fleste mænd har lagt afstand til fortidige forestillinger om kvinder som værende mindre veludstyrede med evner for "mentalt krævende" ting. Selvfølgelig har dagens Danmark dog spredte eksempler på mandschauvinisme, også ud over det humoristisk mente, men det fylder ikke meget.
Hvad jeg til gengæld oftere ser i dagens Danmark er kvindechauvinisme. Altså kvinder der med høje gennemtrængende stemmer hævder deres køns særlige evner og styrker, og direkte nedgør mænd som værende inkompetente, svage, skrøbelige, eller med mindre evner for at klare vanskeligheder i livet. Forklaringer på ting der sker får et feministisk spin, når og hvis det kan lykkedes at tolke ud fra et sådant syn på verden. Kønsdiskrimination.
Jeg kan til en vis grad følge et ønske om at få "hævn" for fortidens klare eksempler på undertrykkelse af kvinder, og glæder mig over hvordan kvindekampen har ændret vores samfund i sidste århundrede. Men jeg kan altså ikke se nogen grund til at nutidens mænd skal lide for deres forfædres synder.
Et helt konkret eksempel på "kvinde-spin" ses ved statistikkerne for selvmord.
Jeg har kikket på tallene for Fyn i år 2006. Der blev registreret 56 selvmord blandt mænd, og 10 blandt kvinder. På landsplan var der 472 selvmord blandt mænd, og 178 blandt kvinder. Der er altså en meget tydelig tendens til flere selvmord blandt mænd, sammenlignet med kvinder.
Dette har jeg gentagne gange set udlagt som "bevis" på at mændene er dårligere til at klare kriser, at de går helt ned i stedet for at komme videre i livet, eller ikke kan finde ud af at bede om hjælp. Mænd er "det svage køn". Et populært synspunkt i visse kredse. Feminisme? Jeg vil kalde det for en kvindechauvinistisk udlægning. Et karakteristisk letkøbt spin. En retorik som ville blive erkendt som racisme hvis det handlede om en etnisk eller religiøs skelnen.
Jeg har også kikket på tallene for selvmordsforsøg. De bliver registreret på Fyn, men desværre ikke i hele Danmark. Her ser statistikken (igen for 2006) anderledes ud. Mænd og drenge står for "kun" 241 selvmordsforsøg, sammenlignet med 406 blandt kvinder og piger. Selv om den feminine dominans er størst under 30 år, er det kun over 70 år at mændene "endelig" er lidt i overtal.
Nu må det dog tilføjes at der er større usikkerhed omkring statistikker for selvmordsforsøg, sammenlignet med selvmord. På den ene side kan der være forsøg, som ikke lykkedes, og ikke bliver "opdaget" af systemet. På den anden side omfatter statistikkerne også "villet selvskade" uden hensigt om at dø. F.eks. er det usikkert om et snit i håndledet "for alvor" er et selvmordsforsøg, eller "bare" udtryk for definitionen om selvmordsforsøg som når "et menneske har skadet sig selv for at forandre sin livssituation eller for at give udtryk for, at man har det elendigt".
Men der er tydeligt flere kvinder end mænd, som forsøger sig. Hvis dette skulle tolkes ud fra samme logik som selvmord ovenfor, må det jo så betyde at det i stedet er flest kvinder, som i en krise reagerer med selvmordsforsøg, hvad enten det lykkedes eller ej. At kvinderne oftere ikke kan finde ud af at bede om hjælp, men i stedet prøver at tage deres liv. Hovsa!
En mandschauvinist kunne fortsætte med at lægge mærke til at mænd er mere tilbøjelige til brutale og effektive selvmordsmetoder som hængning eller skydning. Det må være fordi mændene er mere handlekraftige, og sikre på hvad de vil. Tænker sig om, i stedet for at satse på usikre "pivede" metoder. Stakkels svage og forvirrede kvinder og panodil-piger. Eller måske er det fordi de mange kvindelige lærere skaber nederlag for drengene i skolerne. En mandschauvinist ville nu være i farezonen for at blive udsat for "højlydt opdragelse". Det rene selvmord.
Mere seriøst - jeg vælger at tolke usikkerhederne som at der er nogenlunde lige mange kvinder og mænd, der forsøger selvmord, men at mændene lidt oftere dør af det. Altså hverken lave spin ud fra mandschauvinisme eller kvindechauvinisme. Mænd og kvinder er ikke ens, heller ikke omkring selvmord. Men det er inderligt uproduktivt at haste med at sætte værdiladede og stigmatiserende ord på. Useriøst.
Det er ikke kun omkring selvmord at det er helt misforstået med en målsætning om at mænd og kvinder skal gøre tingene på samme måde. Og det kan det jo hænde at krigere i kønskampen "glemmer". At lige ikke betyder ens.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar