Livets salt, som selvmordsmetode

søndag den 28. marts 2010

Livets salt, som selvmordsmetode

Kan salt bruges til selvmord? Ganske almindelig køkkensalt, natriumklorid. Af og til er der åbenbart nogen som søger på dette spørgsmål, og ikke fandt svaret på min blog her. Det viser mine blog-statistikker. Så jeg blev nysgerrig nok til at undersøge sagen, også uden at synes at det ligefrem lyder som en god opskrift.

Faktisk kan det lade sig gøre at få så meget salt, at det bliver til en farlig forgiftning. Til en dødelig udgang, med mindre kroppen får chancen for at få saltet skyllet ud igen. For en voksen på 70 kg begynder det at blive farligt med 70 gram salt. Og hvis det lykkedes at få et par hundrede gram i kroppen, bliver døden svær at undgå. En svær død.

Jeg har set fortalt at saltlage er kendt som selvmordsmetode fra gamle dages Kina. Salt var kostbart, så det var en metode for de rige, en slags statussymbol. Nyere historier om seriøse selvmordsforsøg gennem at drikke en liter soya-sauce, Kikkoman. Det blev en svær opgave for lægerne på intensiv-afdelingen. En amerikansk kvinde dømt for mord. Som en slags afstraffelse gav hun sit lille stedbarn alt, alt for meget salt.

Salt er jo også livsvigtigt. Kroppens væsker skal indeholde en vis mængde salt, ellers fungerer biologien bag væskebalancen ikke. I moderate mængder kan nyrerne nemt skille sig af med et overskud, selv om det i visse tilfælde kan påvirke blodtrykket. Underskud er også farligt, men forkommer yderst sjældent. Et par gram om dagen skulle være nok, og det kræver meget selektive spisevaner bare at kommer ned på det niveau.

Hvis meningen er at få en nogenlunde nem, smertefri eller hurtig død, kan salt bestemt ikke anbefales som selvmordsmetode. Tværtimod er saltforgiftning (hypernatriæmi) en langsommelig proces, hvor kroppens biologiske systemer bryder sammen under stort ubehag. Det kan sammenlignes med at dø af tørst.

Jeg kommer også til at tænke på beretninger om skibbrudne søfolk, der prøvede at overleve på åbent hav, i en redningsbåd uden ferskvand. Nogen blev så desperate af tørst, at de drak havvand. Saltvand. Derefter fik de det så dårligt, at de foretrak at springe ud til hajerne.

Rent praktisk er det heller ikke nemt. Hurtig indtagelse af saltlage er et gammelt og effektivt brækmiddel. Mavesækken tømmes gennem kraftige opkastninger. Lægerne bruger dog normalt ikke længere saltlage her, fordi der er en vis risiko for at brækrefleksen ikke udløses. Så bliver det livsfarligt.

Ligesom vand fra Det Døde Hav, hvor netop saltet er det dødbringende.