Logo sommerfugl

mandag den 30. marts 2009

Japansk selvmordsdille: Svovlbrinte

Svovlbrinte (H2S) er en brændbar gas med en ganske karakteristisk lugt, der turde være velkendt fra rådne æg, eller en prut. En ret giftig lugt, som de fleste helst undgår. Faktisk er det også ganske bogstaveligt en giftig gas, der er dræbende i langt større koncentrationer end hvad der skal til for at vi rynker på næsen. Omkring 100.000 gange så kraftigt.

Råddent æg

Koncentrationer på over 100 ppm medfører akutte og efterhånden livsfarlige skader. 1000 ppm er dødeligt på kort tid. Derfor er der stramme sikkerhedsforanstaltninger ved industrielle kemiske processer, der involverer større mængder svovlbrinte. I dagligdagen er det ikke noget der bare lige sker.

Reelt er det dog ikke svært at fremstille svovlbrinte nok til et mindre giftgas-angreb. Jeg kunne gå ud og købe to kemikalier, og blande dem sammen. Hvis jeg gjorde det i et lille lukket rum, ville det være en hurtig måde at begå selvmord på.

Og det er blevet til lidt af en selvmordsdille i Japan. Der findes vejledninger, som er nemme at følge, og med et advarselsskilt lige til at printe. Der er dagligt selvmord på denne måde, og det kan ske at en lille gruppe fremmede finder sammen i en bil. En selvmordspagt, og nemt indkøbte kemikalier. Advarselsskiltet i vinduet, og giftgas fra en spand. To stoffer, og en kemisk proces. En farlig oprydningsopgave bagefter. Og en risiko for forbipasserende.

Myndighederne har jagtet de pågældende internet hjemmesider, for at få dem lukket eller spærret.

Bil fra selvmordspagt

Nogle har også lavet nummeret indendørs, og "glemt" at tænke på at giftgassen kan sprede sig. Har derved ramt familiemedlemmer og naboer. Resultaterne har været skader og dødsfald. Det var ikke meningen; de pågældende troede at de kunne styre det. Troede at svovlbrinte var en god selvmordsmetode. Det sker også at nogen fumler med det, og "nøjes" med selv at blive alvorligt skadet.

Svovlbrinte, H2S
Jeg ved godt hvilke stoffer jeg skulle gå efter, hvis jeg følte for at afslutte mit liv på denne måde. Det er dog kun den ene slags der står på supermarkedets hylder. Da jeg er modstander af at bringe udenforstående i fare, ville jeg helt klart foretrække noget sikrere. Og det er helt bevidst at jeg har afholdt mig fra at bringe opskriften her.

Fornyligt fik jeg, på min blog her, en kommentar med opskriftens detaljer, og ret specifikke amerikanske produktnavne. Nogen havde søgt på "suicide manual", og kopieret en standardskrivelse ind. Jeg kan se at samme kommentar er lagt på mange blogs og nyhedsartikler. De mest egnede stoffer var markeret med "cool". Det synes jeg nu ikke. Afvist.

Rotten egg



2 comments:

anjoe sagde ...

Jeg forstår ganske vel, at du godkender kommentarer inden frigivelse ;-)

tosommerfugle sagde ...

Selvmordsmetoder er jo ellers ikke et emne som jeg styrer langt udenom, men jeg har valgt en grænse omkring helt specifikke opskrifter på selvmord. Ikke at det er det store problem at finde sider med vejledning i selvmord, men jeg foretrækker at overlade lidt til eget initiativ - og ikke her lade det udvikle sig til en håndbog i selvmord.

For mig er den væsentligste pointe ved moderation af kommentarer egentlig at at jeg har en teori om at det påvirker useriøse når de kan se at det ikke er sikkert at hvad som helst slipper igennem.

Og jeg vil forresten også hellere forebygge spam på denne måde, end kræve CAPTCHA (gummibogstaver).

Logo sommerfugl