Solskinsstemningen omkring to sommerfugle blev til en tragedie og selvmord. Og en retssag mod den anden sommerfugl for ikke at kræve at hun skulle lide videre.
Den stribe har i flere år ligget i et af mine arkiver, men jeg har ikke lige fundet rette tidspunkt for at bringe den.
Manipuleret er seancen der, men i virkelighedens verden er andemor ligeså barsk - hun vader afsted, krydser veje, stier, går tæt forbi løse hunde/katte, begiver sig ud i åbne landskaber, hvor måger og andre rovfugle lystigt svæver over flokken, og hun ved én ting. At hun kan ruppe futterne, og at hun ikke bliver bytte så længe, der er afkom tilbage...
Når en vandsted nås, da har hun stadig min. et par unger tilbage ;-)
Nej nej nej!!! Jeg ææælsker rapænder! Håber for fotografen, at han/hun straks slog alarm, og fik reddet de stakkels små. Ellers skal jeg komme og kværke ham/hende personligt!
Jep, "survival of the fittest" bliver, for ællinger, ofte til "survival of the lucky". Andemors praktiske muligheder er måske nok begrænsede, men planlægningsevnerne er jo også. Kuldstørrelserne er jo så afpasset derefter ...
Jeg så et par steder billedserien koblet sammen med en avishistorie om pippende ællinger reddet op fra en kloak i England. Men da denne ikke nævner en fotograf, tror jeg at koblingen er ønsketænkning - og at fotografen gennem anonymitet begskytter sig mod ændernes elskere :-)
Men jeg er da enig med anjoe om at der sandsynligvis har været arbejdet kreativt med det fotografiske materiale for at opnå det ønskede udtryk!
Anjoe: Jeg kan klare måger og rovfugle. Hvad jeg ikke så godt kan klare, er kloakriste, veje og stier osv. Menneskeskabte fælder, hvor hverken andemor eller hendes afkom har den mindste chance for at overskue faren. Som det også står mellem linierne i Johnnies kommentar: "survival of the lucky".
Jeg skriver med basis i en tragedie der førte til at jeg lod min kæreste få fri til at begå selvmord. Døden var ikke det værste.
Jeg står for holdninger om respekt og menneskelighed, også når behovet er at dø. Dermed også aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord.
14 comments:
Hahaha!
I LIKE. :_)
Tusinde tak for at bringe et stort grin frem her til morgen - tandlæger til trods. :-)
"Andemor med ællinger" er jo ellers noget af en cliche for søde billeder, med ællinger der springer ud i det hvor mor går.
Også for mennesker kan der jo være billeder hvor det ikke går ... :-D
Den stribe har i flere år ligget i et af mine arkiver, men jeg har ikke lige fundet rette tidspunkt for at bringe den.
Manipuleret er seancen der, men i virkelighedens verden er andemor ligeså barsk - hun vader afsted, krydser veje, stier, går tæt forbi løse hunde/katte, begiver sig ud i åbne landskaber, hvor måger og andre rovfugle lystigt svæver over flokken, og hun ved én ting. At hun kan ruppe futterne, og at hun ikke bliver bytte så længe, der er afkom tilbage...
Når en vandsted nås, da har hun stadig min. et par unger tilbage ;-)
Nej nej nej!!! Jeg ææælsker rapænder! Håber for fotografen, at han/hun straks slog alarm, og fik reddet de stakkels små. Ellers skal jeg komme og kværke ham/hende personligt!
Jep, "survival of the fittest" bliver, for ællinger, ofte til "survival of the lucky". Andemors praktiske muligheder er måske nok begrænsede, men planlægningsevnerne er jo også. Kuldstørrelserne er jo så afpasset derefter ...
Jeg så et par steder billedserien koblet sammen med en avishistorie om pippende ællinger reddet op fra en kloak i England. Men da denne ikke nævner en fotograf, tror jeg at koblingen er ønsketænkning - og at fotografen gennem anonymitet begskytter sig mod ændernes elskere :-)
Men jeg er da enig med anjoe om at der sandsynligvis har været arbejdet kreativt med det fotografiske materiale for at opnå det ønskede udtryk!
Anjoe: Jeg kan klare måger og rovfugle. Hvad jeg ikke så godt kan klare, er kloakriste, veje og stier osv. Menneskeskabte fælder, hvor hverken andemor eller hendes afkom har den mindste chance for at overskue faren. Som det også står mellem linierne i Johnnies kommentar: "survival of the lucky".
Jeg har absolut intet imod ænder, når bare ikke at jeg skal bo tæt på deres opholdssteder, for deres snakken er bare for meget i længden ;)
Anjoe: Nej altså, det er da hyggeligt, at høre dem rappe :D
Ligesom det er hyggeligt at høre en hane der galer - når det bliver lyst. :-D
Ja nemli'! I hvert fald hvis den galer tre kilometer langt væk, eller længere. :D
Så store er grundene i villakvarterer sjældent - og så bliver det hurtigt til at det ikke kun er hanen der galer :-)
Det lyder som om du har prøvet det...?
Næh, jeg morer mig bare når nyhederne melder om tilfælde af hanegalskab, og kommunale forordninger om at haner ikke må stå tidligt op :-)
Send en kommentar