"There’s no such thing as an old junkie"
Billedet her er fra en engelsk kampagne for en social hjælpeorganisation, Focus12. En slagkraftig illustration til et budskab om at der ikke findes gamle narkomaner. Det passer godt til en virkelighed hvor narkomaner går socialt, sundhedsmæssigt og menneskeligt i hundene. Til en fokus på støtte til at få et bedre liv.
Der er dog et mindre problem med kampagnen. Påstanden om at der ikke findes gamle junkies er ikke korrekt. Her tænker jeg ikke primært på de atypiske tilfælde med narkomaner, der har ressourcer til ikke at gå i hundene. Med penge til at holde sammen på livet, kan det stadig godt lade sig gøre at leve længe.
En betydeligt større gruppe er narkomaner på recept. Det er ikke ligefrem nogen sjældenhed at gamle mennesker får udskrevet betydelige mængder piller. Deriblandt psykofarmaka med heftige bivirkninger. Midler der forkorter livet. Midler hvor jævnligt øgede doseringer mest har til formål at dulme et nervesystem der køres ned af medicineringen. Midler som læger lader sig nøde til at udskrive uden konkret medicinsk indikation, for at gøre urolige gamle sløve og apatiske. Det er billigere.
Gamle narkomaner.
0 comments:
Send en kommentar