Et af verdens mest alsidige hjælpemidler er jo gaffa-tape. Selv om mange variationer over temaet med bred forstærket tape også har deres egne navne, bruges "gaffa-tape" som en bred fællesbetegnelse. Mange entutiaster mener at gaffa-tape kan bruges til simpelthen alt, men jeg tror dog at de fleste ville have forståelse for en flypassagers uro ved ovenstående udsigt til flyets vinge, holdt sammen med "gaffa-tape".
Blandt mange bizarre eksempler på hvad gaffa-tape også kan bruges til, hører selvmord til i en klasse for sig. For et par år siden blev den 52-årige bogholder Paul Mento fundet på et hotelværelse i Brooklyn. Han lå kvalt på badeværelset kilet op imod døren, med gaffa-tape over næse og mund. Der var ingen skader eller andre tegn på kamp, og sagen blev lukket som selvmord, også uden afskedsbrev.
Efter at have overnattet hos sin kæreste, tog han mandag morgen ikke på arbejde, som han fortalte hende, men på hotellet. Han checkede ind på et værelse, og ud af livet. En trist historie, med omstændigheder som spilleproblemer, og mulige tegn på depressivitet. Konen død for mange år siden, og børnene havde deres eget liv.
- Brookly Daily Eagle:
Gregory Hotel Death Ruled a Suicide
Folk med en virkelighedsopfattelse præget af dårlige krimi-historier ville meget hellere tro at det helt sikkert måtte være mord. Påstod at det var umuligt at nogen ville lade være med at rive gaffa-tapen af, før de tabte bevidstheden.
Jeg er såmænd overbevist om at det har været en ret barsk selvmordsmetode, og at det har krævet stor viljestyrke at undgå at handle i panik i de sidste bevidste sekunder. Sammenlignet med hvad der ellers praktiseres af brutale selvmordsmetoder, ser jeg det nu heller ikke som urealistisk.
Det sker jo også at nogen begår selvmord med en pose over hovedet. Det må være en noget langsommere, og derfor mere forfærdelig måde at kvæle sig selv på. Men det kan lade sig gøre, åbenbart, og er i det mindste hurtigere end timevis med alvorlige indre kvæstelser efter et "fald" fra fjerde sal.
En anden historie om samme selvmordsmetode fortæller mere om hvordan det gik til. Patricia Mulpeter ankom juli 2008 til politistationen i Tavistock, Devon, England. Hun ville anmelde et dødsfald. På bagsædet af en lejet Opel Astra havde hun liget af sin partner, Kaija Savolainen, der havde begået selvmord ved kvælning.
Patricia Mulpeter og Kaija Savolainen havde haft over 30 år sammen i dyb kærlighed. Kaija var alvorligt syg, med skrumpelever, og havde kun få måneder tilbage. Hun var plaget af gigt, og havde mange smerter. Det gik hastigt ned ad bakke med helbredet.
De havde tidligere prøvet et fælles selvmord, med en slange fra udstødningen. Denne "berømte" metode virker "desværre" ikke på moderne biler, hvor katalysatoren holder niveauet af kulilte lavt. Selvmordsforsøg med paracetamol (Panodil) var heller ikke nogen succes.
Fra afskedsbrevet:
I have asked and begged Patricia to assist me to take my life, as I cannot do it by myself.Den hjælp der var brug for, var at Kaija ikke skulle dø alene. Og at det ikke skulle være en langsommelig proces, i en hospitalsseng.
My health has deteriorated. I have spent weeks in hospital recently and I cannot take it any more.
Please, please help me. I love you and I always have.
Patricia Mulpeter blev tiltalt for mord, også selv om der ikke var nogen beviser eller bare indicier for aktiv deltagelse. Det var ikke "aktiv dødshjælp", eller noget i den retning. Anklagemyndigheden gik dog med til at lade hende "slippe" med en tilståelsessag for "hjælp til selvmord", også selv om hjælpen udelukkende bestod af nærvær og forståelse.
Dommeren var med på at Patricia havde brug for medfølelse og ikke straf. Han udtrykte sin overbevisning om at Kaija ville have taget sit liv, også uden sin partners tilstedeværelse. At Patricia ikke var den ansvarlige for dødsfaldet.
Alligevel mente dommeren at Patricia var skyldig i en alvorlig forbrydelse, men lod hende allernådigst "slippe" med en betinget dom på et halvt års fængsel. Det var så mildt som muligt, i forhold til strafferammen på op til 14 års fængsel.
Jeg vil nu alligevel kalde dommen for meget forkert, og moralsk dybt problematisk. Patricia Mulpeter skulle have være frifundet. Det ville hun være blevet hvis hun havde været fej, og overladt Kaija Savolainen til en ensom eller langsom død. Lovgivningen forbyder næstekærlighed. Ak.
- The Daily Mail:
Prison officer who watched her lesbian lover commit suicide is spared jail - The Herald:
Woman who helped lover die walks free - The Herald:
'A final act of love'
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Jeg synes det var smukt gjort.
Selvmordet var sket ligemeget hvad, og så hellere det, end at det skulle foregå i ensomhed og med smerte!
Når man er så syg, er der ikke meget at leve for.
Hvad den syge har at leve for, vil jeg trygt overlade til vedkommende selv at vurdere, så længe et valg om at dø bærer præg af at være velgennemtænkt - især også mens han eller hun har det så godt som muligt. På den anden side er det jo også smukt når mennesker evner at finde en livsglæde indenfor meget snævre rammer.
Men det må jo også være respektabelt at siget stop med nogle gode oplevelser, i stedet for at det bliver en forbandet pligt at leve så længe som muligt.
"Ingen fortjener at skulle dø alene" mener jeg jo også, så jeg synes netop også at det var smukt med en partner, der var trofast til det aller, aller sidste. Og derefter...
Send en kommentar